I weekenden 10.-12. juli afholdes dette års store havnefest i Sæby.
Det er nu 29. år, at der under temaet ”Mad, Musik og Ferie” holder fest på Sæby Havn. Som de foregående år er det i den inderste del af havnen, at der skabes en intim, uforpligtende og hyggelig stemning, hvor både turister ”til vands og til lands” samt lokalbefolkningen kan få nogle gode oplevelser. Sæby Basketball Club Sæby Rednings- & Bjærgelaug står for arrangementet.
Der lægges for fredag med velkomst ved formand Henrik Hansen, hvorefter der vil være musikalsk underholdning ved ”Ibsens Kapel”, som spiller ved havnekontoret. Samtidig åbnes stadepladser og handelsboder.
Om aftenen serveres der lækker helstegt pattegris med tilbehør fra Slagter Tranholm. Bagefter spiller ”Willer med dans” op til dans i det store partytelt.
Lørdagens bliver den helt store festdag
Allerede fra morgenstunden spilles flaget op på Nordre Mole, og midt på formiddagen åbnes handelsboderne. Omkring middagstid spiller Henrik Mølbjerg spiller ved Havnekontoret, alt imens der bydes på et frokosttilbud med tarteletter med høns i asparges til de første 150 gæster i det store festtelt.
Først på eftermiddagen demonstrerer ”Kom og Dans Sæby” swing og rock’n roll på Værftspladsen, inden ”Advokatens New Orleans Jazz Band” tager instrumenterne frem og spiller glad jazzmusik ved Havnekonteret.
Sidst på eftermiddagen bydes der på spændende middag i det store festtelt, hvor ”Diet Heaven” serverer asiatiske retter som bl.a. karryret med ris og soy karamel Pork belly foruden forårsruller og rejechips. ”B-Friends” god dansemusik.
Både fredag og lørdag spilles Dannebrog ned på Nordre Mole.
Søndagen starter med flaghejsning og åbning af handelsboder, hvorefter ”East Coast Linedance-Sæby” optræder på Værftspladsen, og ”Kaejlaenders” spiller ved Havnekontoret.
Inden sommerfesten slutter sidst på eftermiddagen, udtrækkes tombolaens hovedgevinster.
Notabene




