
Det er snart tid for den store halloweenfest
Halloween nærmer sig hastigt og også i Dybvad bliver der gjort noget særligt ud af det i år igen.
Der bliver afholdt Halloween fest på Dybvad Planteskole – arrangeret af Dybvad Handel & Erhverv.Det foregår fredag den 25. oktober om eftermiddagen. Der vil komme annonce her i avisen senere med mere udførlige oplysninger – det her er bare for at sikre, at rigtig mange sætter eftermiddagen af til årets Halloweenfest med både hygge og uhygge.
Arrangørerne opfordrer til, at man møder udklædt, som mange har gjort det de foregående år og samtidig lover man, at det ikke bliver så uhyggeligt, at de mindste børn kan blive bange for at være med.
Det er en eftermiddag for hele familien, hvor der er mulighed for lave en græskarlygte, som man må tage med hjem og måske være heldig at vinde en præmie for den lygte, man har lavet.
Der vil være mulighed for at købe kaffe og vafler og sidde og hygge sig med det ved bordene rundt omkring.
Det hele foregår som nævnt på Dybvad Planteskole på Skævevej og man håber på, at rigtig mange har lyst til at komme og være med igen i år – det plejer at være en eftermiddag, hvor mange kommer og er med og der er rigtig mange græskar, der venter på at blive tryllet om til flotte, uhyggelige og sjove lygter.
Jo-Jo




