Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Turneringsstart i Flauenskjold IF

Flauenskjold IF’s fem senior fodboldhold har nu alle været i kamp i forårssæsonen.

Herre serie 2:
Efter sejre i forårets to første kampe så det længe ud til at 1. holdet i serie 2 skulle få den tredje sejr på stribe. Men til trods for en 4-1 føring måtte man nøjes med 4-4 i hjemmekampen mod Nørhalne. Mathias Drejer udlignede gæsternes føring inden Christian Kjeldsen med et vaskeægte hattrick sikrede Flauenskjold en føring på 4-1. Nørhalne fik dog reduceret til 4-3 inden pausen. 2. halvleg blev knap så velspillet og udligningen faldt 5 minutter før tid. Allerede tirsdag spiller holdet igen en udsat kamp på udebane mod Sulsted.

Herre serie 4,1:
2. holdet i serie 4 har foreløbig 3 point efter de første 3 kampe . Lørdag blev det til et 0-2 nederlag på hjemmebane til Vodskov. Lørdag er der udekamp i Nørresundby mod FC Nordsiden.

Herre serie 4,2:
3. holdet der ligeledes spiller i serie 4 har fået udsat sæsonens tre første kampe og holdet var derfor for første gang i ilden søndag, hvor man var på besøg hos lokalrivalerne Dybvad/Hørbys 1. hold. Efter en føring på 1-0 til Flauenskjold og 1-1 ved pausen blev man taget på konditionen i 2. halvleg og Dybvad/Hørby kunne således notere en sejr på 5-1. Flauenskjolds enlige mål blev sat ind af Steffan Axen.Torsdag gælder det en udsat kamp i Ulsted.

Herre serie 5:
4. holdet i serie 5 har allerede været i kamp tre gang med tre nederlag til følge. Søndag kunne Østervrå således tage hjem med en sejr på 4-0. Næste lørdag er der udekamp i Jerslev på programmet.

Kvinder serie 1:
Damerne i serie 1 har indtil videre været i kamp en enkelt gang på udebane mod Aabybro. Her blev det til et nederlag på 3-2 efter at man langt hen i kampen havde været foran 2-1. Flauenskjolds mål blev scoret af Mia Holst og Sofie Aastrup. Tirsdag er der hjemmekamp mod Tornby.

IS

Populære artikler