
Der blev hoppet og hoppet til den store guldmedalje i Dybvadhallen sidste tirsdag.
Der var nemlig endnu en gang placeret en 300 kvadratmeter stor hoppepude inde i hallen og to lidt mindre af slagsen til dem, der gerne ville hoppe på en ikke helt så stor hoppepude og både den store og de to små hoppepuder var godt besat hele formiddagen af hoppeglade børn og voksne.
Det var Dybvadhallen, der stod for arrangementet og halinspektør Klaus Nielsen var godt tilfreds med den store tilslutning – der var omkring 80 børn i gang på hoppepuderne og masser af voksne, der kikkede på og hyggesnakkede imens og der var mulighed for at købe kaffe, sodavand, slik m.m., så det var en rigtig hyggedag her midt i vinterferien.
Det er imponerende at stå og kikke på, hvor meget bevægelse, der er på så stor en hoppepude og hvor gode børnene er til at færdes mellem hinanden alligevel og så kommer de ned fra hoppepuden ind imellem og skal lige fortælle lidt til forældre og bedsteforældre, der sidder ude på tilskuerpladserne og så skal have lidt at drikke og så op og hoppe igen.
Der var flere af de voksne, der snakkede om, at det da måtte være nogle meget trætte men glade børn, de skulle have med hjem ved frokosttid, når det hele sluttede.
Jo-Jo




