Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

150 børn og unge havde en fest i Østervrå Svømmehal

Det første jubilæumsarrangement i Østervrå Idræts- og Kulturcenter blev en helt forrygende og våd fest med et velbesøgt Poolparty i svømmehallen. 

Jubilæumsåret kunne ikke få en bedre start med 150 glade børn og unge, der gav den fuld gas til to gange Poolparty i svømmehallen. De unge mennesker var helt sikkert i deres rette element, og med gode forsyninger af slushice, slik og drinks inden for rækkevidde – ja, hvad kan man så egentlig ønske sig mere. 

Bassinet var passende fyldt med legeredskaber, og ved bassinkanten blev de opstillede borde ofte benyttet til hyggepauser med vennerne mellem de skiftende ture i bassin, damp- og boblebad. 

”Diskotek Beat4You”z havde helt styr på de unge menneskers musiksmag, og især hos den ældste gruppe i alderen fra 10-16 år gik der sport i at ønske favoritmusikken. Det udløste en livlig form for dans og anden akrobatik i bassinet, så der næsten kom bølger på vandet. 

De yngste i aldersgruppen 5-9 år morede sig også, og de synes, at det var vildt sejt at være til fest uden mor og far.

Trygge rammer

De livlige unge mennesker var godt bakket op hele vejen rundt. Centrets bestyrelse havde sammen med hallens personale påtaget sig alle de praktiske opgaver, og rundt ved bassinkanten holdt årvågne livreddere et skarpt øje med det hele, så alle kunne føle sig trygge. 

Arrangørerne er særdeles tilfreds med afviklingen, og tilbagemeldingerne fra publikum er også: at det må de gerne snart arrangerer igen. 

ÅB

Populære artikler