Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Forsyningens øverste chef går på pension

Frederikshavn Kommune: Frederikshavn Forsynings direktør går på pension. Som et led i en proces fratræder Claus Reimann Petersen sin funktion som administrerende direktør med udgangen af august 2026, hvorefter han står til rådighed for bestyrelse og direktion frem til starten af 2027.

”At være direktør i Forsyningen har fra første dag været et drømmejob for mig. Forsyningens nye bestyrelse er kommet sikkert fra start, og Forsyningen står nu overfor en række nye opgaver i forbindelse med Forsvarets omfattende udbygninger i Frederikshavn Kommune. Uanset hvor spændende opgaverne er, er det vigtigt, at den, der står i spidsen herfor, også er i organisationen om fem år. Derfor mener jeg, at timingen nu er den rigtige”, udtaler Claus Reimann Petersen i forbindelse med sin beslutning.

Claus Reimann Petersen er bosat i Sæby, hvor han tidligere har været kommunaldirektør i den daværende Sæby Kommune fra 1995 frem til kommunesammenlægningen i 2007. Før det var han ansat ved flyvestationen i Skagen.

På bestyrelsens vegne lyder en tak fra bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen for det gode samarbejde og den mangeårige indsats, Reimann har ydet for Forsyningen.

Forsyningens bestyrelse har godkendt, at vicedirektør Lars B. Østergaard fra 1. september konstitueres som adm. direktør for Frederikshavn Forsyning A/S. Lars B. Østergaard har 25 års erfaring hos Forsyningen.

Notabene

Populære artikler