Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Stemningsfyldt solhvervsvandring

På årets korteste dag – onsdag d. 21.12  havde Dybvad Borgerforening inviteret til Solhvervsvandring omkring søen i Søparken.

Man mødtes kl. 19 og fik faklerne tændt ved bålene, der var anrettet på plænen ved Søparkhuset.Omkring 100 børn og voksne var kommet ned for at være med. Efter en kort velkomst af Stig Henriksen, bevægede alle deltagerne sig rundt om søen  og hvor var det et fantastisk flot syn, da alle de mange mennesker bevægede sig som en perlekæde af lys rundt om søen.

Da de nåede tilbage til Søparkhuset var regnen taget til og man rykkede indendøre til gløgg, saftevand og æbleskiver og hygge og som det hører sig til sådan en aften blev der også sunget nogle af de gode julesange, der er  kendte af både store og små.

Det er anden gang, der arrangeres en sådan solhvervsvandring, for det hele startede inden nedlukningen p.g.a. coronaen, men med den fine tilslutning denne her gang også, kan man sikkert allerede nu glæde sig til en lignende aften næste år på årets korteste dag.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Populære artikler