Sagde du gule ærter?

Lyngså Boldklub inviterer, som en start på vinterferien, lørdag den 14. februar til fællesspisning med klassisk dansk vintermad, når der serveres gule ærter med tilbehør i klubben.
LYNGSÅ: Arrangementet henvender sig til alle, der har lyst til en hyggelig dag i godt selskab med mad, samvær og fællesskab i centrum.
Gule ærter er en traditionsrig ret, som for mange vækker minder og samler folk omkring bordet, og netop det fælles er omdrejningspunktet for dagen. For dem, der ikke er til gule ærter, er der mulighed for at få stuvet hvidkål som alternativ, dette oplyses blot ved tilmelding. Lyngså Boldklub håber på stor opbakning og ser frem til en hyggelig fællesspisning, hvor både medlemmer og andre interesserede er velkomne.

