
Det er næsten ligegyldigt, hvor du i dag kigger hen, så vil du se eller høre noget om, at vi skal blive bedre til at passe på vores planet. Der er stort fokus på det fra politikerne, der er reklamer om det i fjernsynet og det bliver gjort klart med de nye kostråd. Meget handler i dag om klima og bæredygtighed, og det med god grund – men hvad kan du egentlig gøre i din dagligdag?
Tænk over transportmuligheder
Når du tænder for din benzinbil hver eneste morgen for at køre på arbejde, når du skal ud at handle eller når børnene skal til sport, er det ikke ligefrem godt for miljøet – og det har du nok også hørt før. Heldigvis findes der mange andre transportmåder, der tager lidt hensyn til miljøet. For det første stiger produktionen og salget af elbiler markant for tiden, men det er selvfølgelig klart allerbedst, hvis du kan cykle eller gå. Eventuelt kan det også være en ide at investere i en elcykel, da det giver dig gode muligheder for at cykle lidt længere.
Energioptimering i boligen
Når du bruger energi i boligen til f.eks. el og varme, er der en stor sandsynlighed for, at det produceres på en måde, der ikke er særlig bæredygtig. Derfor er energioptimering også på programmet hos mange familier, der vil gøre boligen grønnere. Det kan f.eks. være en grønnere energikilde eller måske installering af solceller ved boligen.
Læg madvanerne lidt om
Hvis du har en tendens til at spise godt med kød til daglig, er du måske også blevet fortalt, at det altså ikke er godt for klimaet. Der er ingen, der skal diktere, hvad du spiser, men vil du gerne gøre en forskel for klimaet, er det faktisk et fint sted at starte. Bare en enkelt kød fri dag om ugen gør allerede en forskel!




