Overskriften henviser til, at en kvie hos Inger Marie og Leif Madsen i Badskær opnåede det flotte resultat ved ungskuet i Herning her i juni.
De har 7 dyr i alt af samme race som den vindende kvie – nemlig racen Simentaler.
Kvien, der hedder Badskær Lena blev iøvrigt nr. 1 ud af 44 kvier.
Det er ikke kun Leif og Inger Marie, der passer dyrene og tager på dyrskuer og landsskuer med dem – også datteren, Hanne Madsen, tager aktivt del i arbejdet, det er bl.a hende, der træner dyrene op til f.eks Landsskuet og det er også Hanne, der trækker dyrene rundt ved dyrskuerne.
Familien fortæller lidt om Simentaler i det hele taget – nemlig at dyrene stammer fra Schweiz – selve navnet har de fra en dal, der hedder Simmer og området hedder Simental – og derfra navnet og så fortæller de også, at hvis man ser DK 4 med Hansi Hinterseer, så ser man også ind imellem lige netop dyr af racen Simentaler, der er kendetegnet ved et roligt temperament og som giver godt med mælk og fortæller Hanne – de har en god tilvækst, hvilket handler om, hvor hurtigt de tager på.
Man fik øje på racen via et interview i en avis i sin tid med en, der havde netop de dyr – og som man ser på billedet så er der tale om rød/ gule dyr.
Inde på kontoret kan man se, at det er mange priser, der i løbet af årene er tilfaldet familiens dyr og her nævnes bl.a., at man har haft en kvie, der blev bedste individ under 15 mdr og som fik en pokal med hjem.
Ud over at deltage i Ungskuet i Herning, så deltager man også i Hjørring Dyrskue, hvor man bl.a. har fået 20 ærespræmier med hjem gennem årene.
Det er iøvrigt 30 år siden familien startede med at holde dyr af racen Simentaler.
Der faldt yderligere 2 ærespræmier til nordjyske Simentaler-avlere ved Landsskuet, fortæller man hos Leif og Inger Marie nemlig til henholdsvis Lars Nielsen og Jesper Nielsen i Jerslev.
Der er iøvrigt en forening – Simental Nord – med omkring 70 medlemmer. Her laves forskellige arrangementer hele året såsom besætningsbesøg, grill-aftener m.m.
Man må gerne komme og høre om foreningen – man kan bare henvende sig til Leif Madsen i Badskær, hvis man er interesseret.
Jo-Jo





