Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Open by Night i Østervrå

Østervrå Handel- og Erhvervsforening inviterer til Open by Night fredag 31. august, og de vil gerne have alle byens foreninger og institutioner med. 

Deltag aktivt i denne herlige aften for vores by, og gør reklame for netop jeres forening. Vær samtidig med til at sende et signal til omverdenen om, at Østervrå er en driftig by, som har masser at byde på – også i foreningslivet, lyder opfordringen. 

Positiv udvikling
Det er planen at samle foreningernes aktiviteter og events på p-pladsen ved Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Et afspærret område, hvor det vil være muligt for aktørerne at udfolde sig. – Vi håber og tror på at en bred repræsentation fra byens foreninger er med til at gøre Open by Night til en ikke bare underholdende og hyggelig aften, men også er med til at vise et billede af en by med masse af aktiviteter og positiv udvikling, lyder fra erhvervsforningen. 

Fælles opgave
Open by Night er en aften, hvor både by, butikker, foreninger, institutioner og virksomheder i fællesskab viser flaget. Det er helt op til de enkelte aktører på hvilken måde de ønsker at deltage eller profilere sig. Det kan f.eks. være en infostand, en salgsstand, en udstillingsstand, et opvisningsshow osv. Mulighederne er utallige, og i den sidste ende handler det først og fremmest om at være med. 

Tilmelding
I løbet af aftenen vil der være forskellig underholdning, men det afslører erhvervsforeningen først i forbindelse med annonceringen. 

På pladsen ved varmeværket vil der være opstillet telt, hvor der kan købes mad og drikkevarer. 

Tilmeldingen til Open by Night kan ske til Karsten Høyrup senest 10. august. 

ÅB

Arkivfoto fra Open By Night 2017: Ejvind Pedersen

Populære artikler