
Forårsrengøring: mandag den 13. april i Østervrå Anlæg.
ØSTERVRÅ: Kan du mærke det? Foråret er lige om hjørnet, og det er igen blev tid til at vi hjælper hinanden med at få gjort byens gader og veje pæne og indbydende. Alle kan være med, og det gælder en god sag til glæde for os alle.
Elever på Torslev Skole har allerede været ude og samle ind rundt omkring på skolens arealer – nu gælder det resten af byen og indfaldsvejene.
Et hurtigt kig rundt på gader og veje giver umiddelbart et indtryk af, at der måske er lidt mere at komme efter – nu da sneen er fuldstændig forsvundet. Det gælder altså en meget vigtig mission – et få vores by til at præsentere sig på bedste vis.
Byens spejderkorps fra KFUM og baptisterne er klar til at gå i spidsen for indsamlingen. De lokale brandmænd har også meldt sig, med brandbil, vandslanger og børster vil de sørge for at give byens skilte en tiltrængt vask.
– Vi mødes ved bålpladsen i byens anlæg mandag sidst på eftermiddag den 13. april, oplyser tovholder Knud Hjørnholm, og han håber samme med de øvrige deltagere, at byens borger i det hele taget vil melde sig på banen.
Knud Hjørnholm sørger for at fordele deltagerne på de forskellige ruter, godt udstyret med sække, snappere og handsker stillet til rådighed af Frederikshavn Kommunes Forsyning.
Hotdogs og drikkevarer
Peter Karlsen fra Byens VVS har lovet at fyre godt op under pølsegryden, og sætte drikkevarerne på køl så deltagerne kan få noget at styrke sig på efter indsamlingen.
Byens handels- og erhvervsforening og borgerforeningen bakker økonomisk op om arrangementet.
Alle kan være med, så kom og giv den en ordentlig skalle! Det gælder en god sag, så vores byen kan præsentere sig pæn og ren, til glæde for os, der bor her, men også for dem, der besøger byen, og fortæller om den!
ÅB




