Foredrag med Helle Madsen i Thorshøj Gamle Skole,
THORSHØJ: Den 5. marts inviteres der til foredrag med Helle Madsen, tidligere ejer af Hørby Bageri, som deler sit personlige bagereventyr fra årene i byen. Arrangementet finder sted i Thorshøj Gamle Skole.
Publikum kan se frem til en hyggelig aften med gode historier fra hverdagen i bageriet, fortællinger om livet som selvstændig og minder fra en tid, hvor duften af friskbagt brød var en fast del af lokalmiljøet.
Globale trusler og nedskæringer på udviklingsbistanden får flere til at melde sig til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling 8. marts.
Folkekirkens Nødhjælp mærker tydeligt, at mange danskere ønsker at gøre noget for at skubbe verden i en bedre retning i denne tid. I hvert fald vælger ekstra mange at gå på gaden i deres hjemby søndag 8. marts for at samle ind til organisationens arbejde i krige og katastrofer.
På nuværende tidspunkt er antallet af tilmeldte indsamlere således 27 procent højere end sidste år.
”Vi hører fra vores indsamlingsledere, at folk melder sig til, fordi de er bekymrede for verdens tilstand. Krig, oprustning og trusler fylder meget i disse tider, samtidig med at mange regeringer skærer i nødhjælpen. Det går hårdt ud over mennesker i verdens fattigste lande, og det tror jeg, at mange danskere reagerer på med et ønske om at gøre noget,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp.
27-årige Ida Skovbro Steenberg fra Islands Brygge er en af dem, der har valgt at engagere sig i indsamlingen i år.
”Man kan godt føle sig lidt apatisk i den her skøre verden, så det giver mig ekstra meget lyst til at gøre en forskel,” siger hun.
Flere melder sig til
Sidste år deltog omkring 11.000 mennesker fordelt ud over hele landet i Folkekirkens Nødhjælps indsamling, og de samlede mere end 13 millioner kroner ind. Deres bidrag er nu med til at sikre mad og rent vand i Gaza, Ukraine, Sydsudan og andre krigshærgede områder.
”Vi havde en flot indsamling sidste år. Og jeg håber på, at det gentager sig i år. Vi har i hvert fald fået en hel del flere tilmeldinger, end vi havde på nuværende tidspunkt sidste år,” fortæller generalsekretær Jonas Nøddekær.
Trods den stærke opbakning er der stadig ledige ruter i næsten alle byer. Så Folkekirkens Nødhjælp håber naturligvis, at mange flere vil melde sig.
Og hver eneste indsamler gør altså en forskel: For det beløb, som en indsamler typisk får i bøssen på en formiddag, kan en børnefamilie i det sultplagede Sydsudan få mad nok til to måneder.
”Jeg glæder mig virkelig til indsamlingsdagen! Hvert år bliver jeg så glad over at se, hvordan lokale fællesskaber går sammen om at skabe global forandring. Det er enormt opløftende at være med til,” siger generalsekretær Jonas Nøddekær.
Elbilerne vinder stadig mere terræn i Danmark, og flere elbiler betyder en stigende batterikapacitet. Det kan blive et vigtigt redskab til at styrke elnettet i fremtiden.
Elbiler bliver stadig mere populære i Danmark, samtidig med at batteriteknologien udvikler sig hastigt. Det betyder, at der løbende kommer flere elbiler på vejene med stadig større batterikapacitet, og dét er en ressource, der kan få afgørende betydning for fremtidens elnet. Udviklingen er tydelig: Siden slutningen af 2024 er den samlede batterikapacitet i danske elbiler steget med 60,4 procent. Dengang kunne landets elbiler samlet rumme 26 gigawatt-timer strøm, mens kapaciteten blot et år senere, ved udgangen af 2025, er vokset til 41,8 gigawatt-timer.
”Der ligger et stort potentiale i elbilernes samlede batterikapacitet, fordi den både kan aflaste de enkelte forbrugere og elnettet som helhed, hvis den rette teknologi implementeres. Potentialet vokser i takt med kapacitetsstigningen. Vi havde forudset at kapaciteten ville passere 40 gigawatt-timer inden årets udgang, og det er vores vurderingen at udviklingen vil fortsætte i højt tempo,” siger Allan Skytte Christensen, cheføkonom i Mobility Denmark.
Nye måder at lagre strøm
Den stigende elektrificering i Danmark lægger et stigende pres på elnettet. Ved at indføre ny ladeteknologi som Vehicle-to-Grid (V2G) er det imidlertid muligt at udnytte den voksende batterikapacitet i elbiler til at styrke elsystemet. Med tovejsopladning kan energi fra bilen føres tilbage til elnettet og dermed bruges til at aflaste nettet i højbelastningsperioder eller til at balancere udsving i elproduktionen fra vind og sol.
V2G-teknologien kan også anvendes i den enkelte husstand, hvor bilens batteri kan levere strøm direkte til hjemmet. Det gør det muligt for forbrugerne at reducere deres eludgifter eller sikre backup-strøm i tilfælde af afbrydelser.
”Der er enorme muligheder i tovejsopladning, både når det gælder om at skabe et mere stabilt elnet i Danmark og for den enkelte husstand. Elbilernes batterier repræsenterer en stor, uudnyttet ressource, og derfor giver det god mening at undersøge, hvordan V2G-løsninger kan implementeres bredere herhjemme. Der er naturligvis meget, der skal afklares og tages højde for, og vi forventer ikke, at processen bliver uden bump på vejen, men gevinsterne er tilsvarende store,” siger Allan Skytte Christensen.
Kilde: Mobility Denmark
ØSTERVRÅ: Et aktuelt emne er på dagsordenen hos Østervrå Seniorer den 3. marts i Østervrå Kulturhus, hvor tidligere rådmand N. P. Kjærgaard (NPK), Aalborg kommer og fortælle om sine egne oplevelser som pårørende til en dement.
Dagens gæst vil komme rundt om både de personlige omkostninger som pårørende, men også en række faktuelle oplysninger omkring, i dette tilfælde, Alzheimers.
Publikum kan se frem til at få indsigt i, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvordan det ikke bare påvirker den ramte, men også de pårørende. – Et meget vigtigt holdepunkt er familien og ikke mindst sammenholdet her, påpeger NPK.
Han vil også komme ind på nogle af de svære beslutninger, det kan blive nødvendig at tage som pårørende, når den demente ikke længere kan tage vare på sig selv. – Her er det meget vigtigt, at have en Fremtidsfuldmagt, understreger NPK, som gør det muligt at handle på den ramtes vegne.
Alle er velkome til et åbenhjertigt og meget personligt foredrag om et emne, der desværre rammer alt for mange.
Niels Peter Kjærgaard er uddannet ingeniør, og tidligere byrådsmedlem og rådmand i Aalborg for Det Konservative Folkeparti.
ÅB
Østervrå Seniorers seneste arrangement med bankospil samlede hele 63 deltagere. Det store fremmøde vidner om spilleglæde og lyst til fælles samvær.
Der blev traditionen tro indledte med et par fællessange, som også gav sit til den gode stemning. Herefter blev der lagt en god fornuftig bund af kaffe og fastelavnsboller, inden spillet for alvor gik i gang.
Kaj Mathiassen havde påtaget sig opgaven som opråber, og ledte slagets gang med sikker stemme og hånd. Der var igen god spænding om dagens gevinsterne, som denne gang var fra Meny, udover det ordinære bankospil blev der også solgt amerikansk lotteri med god omsætning.
En rigtig hyggelig eftermiddag, som sluttede med formandens orientering om det næste arrangement tirsdag den 3. marts, hvor tidligere rådmand i Aalborg Niels Peter Kjærgaard kommer og holder et meget personligt foredrag med titlen: Demens – en ægtefælles beretning.
ÅB
Dorf Møllegård inviterer i foråret til en spændende foredragsrække i historiske rammer. Programmet spænder fra Danmarks vej mod vindkraftens verdensscene til nye perspektiver på et af Vendsyssels mest dramatiske retsopgør – og rundes af med markeringen af stuehusets 100-års jubilæum.
DORF: I foråret og forsommeren slår Dorf Møllegård dørene op til tre aftener med emner, der bevæger sig fra den store verdenshistorie til de mørke sider af lokalhistorien. Publikum kan se frem til at få nuanceret deres viden om både den grønne omstilling i moderne tid og de sociale spændinger, der førte til voldsomme begivenheder i 1800-tallets Vendsyssel.
Programmet for forårets foredrag:
Torsdag d. 26. marts: Hvordan blev Danmark et vindmølleland?
Energihistoriker Flemming Petersen dykker ned i historien om, hvordan Danmark uden en tung industriel tradition blev verdensførende inden for vindkraft. Foredraget belyser de årtier med eksperimenter, ildsjæle og internationale kriser, der siden 1978 har skabt fundamentet for Danmarks rolle i den grønne omstilling.
Torsdag d. 16. april: Norden for lands lov og ret
I 1841 fandt en voldsom begivenhed sted i fattighuset i Stagsted, hvor fire mennesker mistede livet. Historieentusiast Martin Schmidt-Nielsen præsenterer her nye opdagelser, der udfordrer den gængse fortælling om, at borgerne blot tog loven i egen hånd for at beskytte sig selv. Foredraget giver et hidtil uset indblik i den efterfølgende retssag, hvor over 170 vendelboer blev dømt
Søndag d. 21. juni: Et historisk portræt af en ”smuk dame”
I 2025 kunne vi fejre 100-året for færdiggørelsen af stuehuset på Dorf Møllegård. Museumsdirektør og forfatter, Anne Færch Provst, markerer jubilæet med et foredrag om husets arkitektur i stilarten Bedre Byggeskik. Publikum får her en unik mulighed for at høre om arkitekten Charles Jensens visioner og bygningens betydning.
”Vi er glade for at kunne byde på tre meget forskellige foredrag. Fortællingen om det nationale vindmølleeventyr er relevant for enhver, mens historien om de voldsomme mord og den efterfølgende retssag i 1841 er en ren true-crime fortælling med lokal forankring. Foredraget om vores eget stuehus er baseret på en prisvindende artikel, som både går i detaljen med arkitekt, arkitektur og genanvendelse,” siger Anders Kilgast Jensen, formidlingsinspektør på Dorf Møllegård.
Alle foredrag foregår i Foredragssalen på Dorf Møllegård, Storskovvej 39.
Flere lokale knallertentusiaster har henvendt sig med ønsket om at undersøge interessen for et fast knallerttræf i Tårs.
TÅRS: Initiativtager er Niels Worup, som mange i området kender som manden bag Tranget Veterantræf. Med erfaring i at samle folk omkring fælles motorinteresser håber han nu at skabe et lignende samlingspunkt for knallertfolket.
Mange kender konceptet “spark dæk” fra motorcykelmiljøet, hvor man mødes for at snakke, hygge sig og dele interessen. Tanken er at skabe noget lignende – blot med fokus på knallerter.
Tårs ligger jo centralt i Vendsyssel og er derfor et oplagt samlingspunkt, uanset hvilken retning deltagerne kommer fra. Ideen er et uformelt og hyggeligt træf, hvor man kan kigge forbi, få en snak, se spændende knallerter og være en del af fællesskabet.
Et forslag er at afholde træffet lørdage, hvor de fleste har fri og bedre mulighed for at deltage.
Initiativet afhænger dog af opbakning fra lokalområdet. Derfor opfordres interesserede til at melde tilbage og give deres mening til kende. Jo flere deltagere, jo bedre bliver rammerne for et hyggeligt fællesskab.
Kunne du være interesseret i at deltage, eller har du idéer til arrangementet, så giv din mening til kende. Målet er at samle knallertfolket i og omkring Tårs.
ESH
HØRBY: Søndag den 1. marts slår Hørby Efterskole dørene op til årets Hørby Bazar – en stemningsfuld dag fyldt med hygge, fællesskab og ægte kræmmerstemning.
Bazaren afholdes i efterskolens hal, hvor 100 stande er udlejet til private sælgere. Mere end 20 byer er repræsenteret, når kræmmerne ankommer til Hørby. Igen i år er alle stande udsolgt.
Skattejagt for hele familien
Der er gratis adgang for alle gæster, og traditionen tro plejer køen at være lang, når dørene åbner. Hvert år finder omkring 1.000 gæster vej til bazaren, som har været afholdt siden 2014.
Udvalget spænder bredt, og der vil være rig mulighed for at gøre et godt kup. Blandt varerne finder man tøj, sko, legetøj, brugskunst, bøger, påskepynt, hjemmelavede tasker, sten og krystaller, glaskunst, puslespil, keramik, elektronik, spil, beton, isenkram, patchwork, husholdningsartikler, garn og meget mere.
Eleverne driver det
Det er efterskolens elever, der er de drivende kræfter bag arrangementet. De står for alt fra produktion af plakater, opstilling af borde og stole til kræmmerne, parkeringsvagt, udlevering af standnumre, bagning, sandwichproduktion, salg i caféen, samt oprydning, når bazaren lukker.
Det vil også være elever, som står ved indgangen og udleverer lodder, som gæsterne har mulighed for at vinde gevinster på.
Årets overskud fra bazaren går ubeskåret til elevholdet.
Café med plads til hygge
I bazarens café kan man tage en pause fra shoppingen og nyde kaffe, te, sandwich, kager, pølsehorn, sodavand og frugt. Der er siddepladser i caféen, så både ben og indtryk kan få et velfortjent hvil.
Hørby Bazar er blevet en fast tradition i lokalområdet og et samlingspunkt for både handlende og besøgende. Med fokus på genbrug, fællesskab og elevengagement ser arrangørerne frem til endnu en velbesøgt dag i Hørby.
HØRBY: Hos Team Rønnow har der de seneste to år været så travlt, at der har været lukket for nye kunder. Nu sker der imidlertid nyt i salonen.
Fra den 2. marts starter frisør Kristina Helledie Kofoed i salonen, og det betyder, at der igen bliver plads til nye kunder. Kristina har arbejdet som frisør i Østervrå de seneste 10 år og bringer dermed både erfaring og lokalkendskab med sig.
– Jeg har haft mega travlt de sidste par år, så det betyder rigtig meget for mig at få en kollega igen. Jeg glæder mig helt vildt – både til samarbejdet og til at kunne byde nye kunder velkommen i butikken, lyder det fra indehaveren af Team Rønnow.
Kristina vil arbejde otte timer om ugen. Hos Team Rønnow ser man frem til at byde Kristina varmt velkommen – og til igen at kunne åbne døren for nye ansigter i salonen.
SEB
LENDUM: Der var god stemning og masser af liv, da fastelavn blev fejret i kirken og Lendum Kultur- og Borgerhus. En dejlig dag med tøndeslagning, udklædninger og hyggeligt samvær er nu vel overstået.
Efter en ihærdig indsats med køllerne blev tønderne slået ned, og årets kattekonger blev fundet. Hos de mindste løb Liam Hjort Dalgas med titlen, blandt de mellemste blev det Tobias Brogård, og hos de ældste kunne Malthe Holm Jensen lade sig hylde som kattekonge.
Efter tøndeslagningen var der mulighed for at nyde saft eller kaffe samt lækre fastelavnsboller, som husets vært Mathias Elholm havde sørget for.
Også udklædningerne blev behørigt vurderet. Prisen for fineste børneudklædning gik til Theis Jakobsen, mens Camille Laden blev kåret som den bedst udklædte voksen. En festlig dag, hvor både børn og voksne mødte talstærkt op og var med til at skabe en hyggelig ramme om fastelavnsfejringen.