Home Blog Page 434

Claus Holm fik hele salen med

0

Det var sidste onsdag, at kokken m.m.  Claus Holm – gæstede Dybvad – inviteret af Dagli’ Brugsen.

Der var mulighed for at starte arrangementet, der iøvrigt fandt sted på Dybvad Kro – med lækkert mad fra kroen og herefter gå ind i salen og lytte til Claus Holms foredrag.

Det var der 110, der havde valgt. Der var i alt 140 deltagere til selve foredraget, der varede ca. halvanden time – uden pauser og med fuld fart på fra aftenens foredragsholders side.

Han startede med at præsentere sig selv både som menneske og kok og publikum var godt med fra starten og der blev klappet meget og tit.

Han spurgte flere gange, om han snakkede for hurtigt – og ja, han snakkede hurtigt, men det er vel en del af hans stil og også med til at gøre foredraget så underholdende samtidig med, at der blev langet ud efter vores vaner, når det gælder mad og måden at omgås hinanden på.

Han fortalte om opstarten af sit TV liv og sine bøger og alt, hvad han ellers overkom ud over sit kokkeliv.

Flere gange kom der små indfald – ind imellem det han var ved at fortælle – f.eks. om at være fed, som han betegnede sig selv indtil flere gange.

Han kom i sit foredrag ind på, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden og det kan da aldrig siges for tit og det var publikum også enige med ham i og det udløste klapsalver endnu engang.

Publikum i alle aldre var mødt op til foredraget, hvor Claus Holm også kom ind på sit forhold til COOP.

Han opfordrede folk til at være rummelige,når vi smager og til at vælge økologi af kærlighed og lyst.

Ind imellem var der stille i salen, fordi folk lyttede, men det var let at lokke smilet og latteren frem hos publikum hele vejen igennem.

Han havde også en meget vigtig pointe, da han mindede alle om, at man skulle huske at få sagt, hvor meget man holder af hinanden.

En god aften og et godt møde med kokken m.m. – Claus Holm – arrangeret af Dagli’ Brugsen i Dybvad.

Han rundede iøvrigt aftenen af med at udlove flere eksemplarer af hans sidste nye kogebog og dertil også en pande.

Jo-Jo

Jørgen Larsen annonce_01

 

Concentus i topform

0

Tirsdag aften emmede en næsten helt fyldt kirke i Østervrå af god musik og glade gospeltoner.

Koret Concentus har sidst besøgt Østervrå Kirke i 2009 og det må siges at være et behageligt gensyn.

Flere gode solister leadede på skift igennem et bredt repertoire af sange lige fra calypso til ballader og mere traditionelle gospelsange. Så de høstede stort bifald fra et stående publikum flere gange i løbet af koncerten.

Koret, der består af ca 20 sangere + et 4 mands orkester, er en del af KFUM og KFUK i Distrikt Nord og er hjemmehørende i Hjørring, hvor de øver hver onsdag aften. De har i en periode ligget lidt brak p.g.a. orlov og sygdom, men nu er de altså tilbage og i tirsdags var de i topform og er i den grad klar til at give koncerter igen.

Jubilerer med digital byvandring

0

Østervrå Lokalhistoriske Forening fejrer 13. november, at det er 25 år siden foreningen blev stiftet. Det markeres med en lidt utraditionel byvandring, som kommer til at foregå hos det digitale galleri PixlArt i Østervrå.

25 år er ingen alder, og selv om hovedinteressen ligger i fortiden, så er Østervrå Lokalhistoriske Forening helt fremme i skoene og med på den moderne teknologi. Den 16. november er det 25 år siden at foreningen blev stiftet, og det har bestyrelsen valgt at markere, mandag 13. november med en ”Byvandring i billeder” – en digital billedkavalkade på storskærme hos PixlArt på Liljevej i Østervrå.

Tilhørerne kommer til at side i ro og mag og lade teknologien føre dem rundt i Østervrås gader. Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager supplerer de mange fotos med at fortæller små anekdoter og fakta om ejendommene og deres beboere. – Vi har planer om, at bevæges os ned gennem hovedgaden med små afstikkere til sidegaderne, fortæller Vivi Dybdahl. En ekstra krølle er, at der bliver tale om både før og nu billeder, så deltagerne kan se, hvordan udviklingen har været – hvis der har været en!

Jubilæumsarrangementet er for alle interesserede, hvor der inkluderet i entréen vil være et lille traktement.

Nyt udstillingssted
Lokalhistorisk forening har fået mulighed for at udstille i Østervrå Idræts- og Kulturcenter. I forbindelse med centrets tilbygning har foreningen fået opsat en række udhængsskabe i fællesarealet ved biblioteket. – I øjeblikket har vi en udstilling med billeder af afgangsklasser fra Østervrå Realskole, fortæller Vivi Dybdahl. Det er i anledningen af 100 års dagen for skolens indvielse. Billederne har afløst den første udstilling, som var luftfotos af Østervrå by, og det er planen, at der løbende vil komme nye billeder og effekter i skabene.

Derudover har foreningen stadig sine faste åbningstider hver mandag i arkivet, som holder til i den tidligere pedelbolig ved Torslev Skole.

ÅB

Spil Dansk i Mylund Kirke

0

Spil dansk ugen bliver fejret i Mylund Kirke torsdag​ ​den 2. november​ ​med hele to kor, der kommer og synger sange fra deres repertoire. Det ene kor er Hjallerup Sangkor under ledelse af Lasse Christensen. Koret består af 40 korsangere fra Hjallerup og omegn. Koret synger 4-stemmig klassisk og rytmisk musik. Det andet kor der medvirker denne aften er Jerslev-Hellum og Mylunds kirkes voksenkor. Til koncerten vil man kunne opleve begge kor optræde samtidigt og fylde kirken med deres sang. Der bliver også mulighed for fællessang, og der vil være orgelmusik og tværfløjte spillet af organist Lasse Christensen og Karin Bienz. Der er gratis adgang, og efter koncerten byder menighedsrådet på kaffe og kage i våbenhuset.

Kunstneren Niels Helledie kommer alligevel ikke forbi

0

Niels Helledie har meldt afbud p.g.a. sygdom.

Søndag den 5. november kommer Niels Helledie fra Skagen alligevel ikke på besøg i Østervrå Kirke til den alm. højmesse.

 

Cykelsti fra Sæby til Lyngså højt på ønskesedlen

0

Cykelsti, gadebelysning og skolebuskørsel var på dagsordenen til et vælgermøde i Kulturhuset Værestedet i Lyngså. Repræsentanter fra syv partier sad med i aftenens panel, og fik på skift lov til at byde ind med deres holdninger til de stillede spørgsmål.

Lyngså Borgerforening havde indkaldt til vælgermødet, som fik pæn tilslutning af spørgelystne borgere, der havde forberedt sig godt til aftenens møde.

Jørgen Kristensen fra Værestedets bestyrelse bød alle velkommen, og gav samtidig et kort indlæg om Lyngså og omegns særkende, hvad der røre sig i byen netop nu og lidt om Værestedet.

Paneldeltagerne fik herefter lov til at præsentere sig og komme med bud på, hvad deres parti og de selv ville kæmpe for de næste fire år. Fælles for dem alle var, at de glædede sig til at høre spørgsmål fra de fremmødte.

Cykelsti til Sæby – ja tak!
Det var tydeligt, at de fremmødte borgere havde forberedt sig godt til aftenens møde med de politiske kandidater. Flere kom med et helt konkret ønske om at blive forbundet med Sæby via en videreførelse af cykelstien langs Solsbækvej. Strækningen blev af flere benævnt som utilgængelig for cyklister. Ønsket synes at appellerer til paneldeltagerne, som sagtens kunne se fornuften i en forlængelse af den eksisterende etape.

God spørgelyst
Der var ikke en decideret kritik af vejen til Sæby, men der er risiko for at miste herredømmet over bilen, hvis man er så uheldig at få bilen ud i rabatten, var der en, der konstaterede, det skyldes at kanten af vejen efterhånden er helt udhulet.

En anden efterlyste opjustering af serviceniveauet mht. opgradering af veje og belysning i byen, og understregede i den forbindelse, at borgerne i landsbyerne betaler de samme skatter som alle andre.

Små skoler må gerne koste mere var konklusionen fra paneldeltagerne, der ude den store diskussion var enige om, at de ikke havde planer om skolelukninger. Det førte videre til en efterlysning af en mere logisk skolebuskørsel.

Skolebuskørslen ikke logisk
Borgerne i Lyngså efterlyste et bedre serviceniveau i forhold til skolebuskørslen. Skolebussen er en nødvendighed for Lyngså og omegn, men ikke altid logisk. Nogle skoleelever er kørselsberettigede, mens andre ikke er. Dette er ikke altid til at se logikken i sagde flere deltagere.

Byrådsmedlem Mette Hardam (V) bekræftede, at logikken ikke altid var til stede og understregede, at hun gerne ville forsøge at finde politisk flertal til at skolebuskørslen skulle gøres gratis for alle skoleelever indenfor kommunegrænsen. Hun finder det også socialt ulige, at legeaftaler kun kan gennemføres, hvis man har 11 kr. på lommen for at komme med bussen.

Byrådsmedlemmerne Lars Oldager (O) og Ida Skov (Ø) nikkede anerkendende til, at skolebuskørslen havde været til megen diskussion i Børne- og Ungdomsudvalget i indeværende byrådsperiode. Lars Oldager kunne berette om, at også i Sæby var buskørslen kritiseret, idet nogen børn på samme gade havde forskellig afstand til skole og derfor, til trods for kun 75 meter mellem bopælene, havde forskellige regler.

Små tre timer efter at vælgermødet var gået i gang rundede John Vognsen af med at sige, at der nu var noget at tænke over inden krydset skulle sættes den 21. november 2017.

Syv partier var repræsenteret:
Liberal Alliance – Klaus Hjulmand

Socialdemokraterne – Karsten Thomsen

Socialistisk Folkeparti – Kirsten Husted

Konservativ Folkeparti – Jens Martin Fjordbak

Enhedslisten – Ida Skov

Dansk Folkeparti – Lars Oldager

Venstre – Mette Hardam

ÅB

Klokkerne ringer for Reforma­tionens 500 år

0

På tirsdag  –  muligvis efter, at man får denne avis i hånden, ringer alle kirkeklokker over hele landet – og dermed også her i vores område i et kvarter – fra kl. 16.00-16.15  i anledning af  500 års dagen for Reformationen. Det er altså  ikke p.g.a. af voldsomme hændelser, at der ringes med kirkeklokkerne i et helt kvarter – lyder det i en pressemeddelelse vedr. 500 års dagen for Reformationen.

 

Jo-Jo

Sidstehjælps kursus – hvad indebærer det?

0

Sidstehjælp
er et nyt begreb, der er ved at finde sin plads i vores danske sprog og virkelighed.

– De fleste kender til begreberne fødselshjælp eller fødselsforberedelse, hvor de vordende forældre får kendskab til, hvad der sker, når et barn kommer til verden. Vi kender også til førstehjælp, som den hjælp man yder som den første på stedet ved sygdom eller ulykke, og nu præsenteres begrebet altså “Sidstehjælp”.

Foreningen for palliativ indsats står bag projektet med sidstehjælpskurser. Sidstehjælpskurser er folkeoplysning om døden og målgruppen er Danmarks befolkning.

Netværkscafeen i Kulturcenter Vendsyssel tilbyder sidstehjælpskursus under ledelse af hospiceleder Birgitte Nielsen og souschef Anni Hansen, begge hospice Vendsyssel i Frederikshavn. Kurset holdes over to formiddage, sådan at der undervises i to moduler hver gang.

Onsdag den   8. november og onsdag den 22.november.

Formålet med sidstehjælp er at give almindelige mennesker en større viden om døden, og på den måde gøre den enkelte bedre i stand til at være til stede i den svære situation det er, at være tæt på døden i sit eget liv.

Mange mennesker oplever, at de ikke har erfaringer at holde sig til, når det handler om at være tæt på alvorligt syge eller døende. Det skaber usikkerhed og berøringsangst, og medfører hos nogen, at man trækker sig væk fra den alvorligt syge eller døende, fordi man ikke kan håndtere situationen.

Kurserne i sidstehjælp lægger vægt på at formidle brugbare kundskaber om døden. Der undervises i fysiske forhold – hvad sker der med kroppen, er der kropslige tegn på at døden er nær? Og der undervises i psykologiske processer – hvad sker der hos den døende? Er der særlige tanker den døende gør sig, og hvilke tanker gør de pårørende sig? Er der særlige hensyn man skal tage til den døende?

Kurserne kommer også ind på sociale og juridiske forhold, og man tager både religiøse, spirituelle og filosofiske temaer op. I det hele taget forsøger kursuslederne at komme hele vejen rundt om de problemstillinger man møder, når man står overfor døden.

Kursuslederne er uddannede til at varetage kurserne, og de har en bred erfaring fra arbejdet med døende og deres pårørende. Kursusdeltagernes egne erfaringer med at være tæt på døden inddrages i kurset i form af samtale og diskussion.

Kurset et delt i fire moduler
Modul 1: Døden, en del af livet.
Modul 2: Rammer og ønsker for livets afslutning.
Modul 3: Hvad er palliation
Modul 4: At tage afsked med livet.

Det koster lidt at deltage i kurserne, som også indbefatter et måltid mad, og derfor kræver tilmelding.

Sæsonafslutning med motocross på Ørnedalen

0

En fantastisk sæson med motocross på Ørnedalen lakker mod enden.
2017 har været et begivenhedsrigt år, som udover de ugentlige træninger, har budt på flere store løb som: Classic Cross, AH Racing Cup og DM i Quad, samt 5 afdelinger af det lokale klubmesterskab. Formand for Frederikshavn Motocross Klub Thomas Møller fortæller: ”2017 har været en fantastisk sæson, hvor klubben har oplevet medlemsfremgang og flere gode resultater i nationale løb, det er vi stolte af”.

Sæsonen afsluttes med en stor fest for medlemmerne i november måned.

Ved klubmesterskabet gik pokalerne til:
Mini 65: 1. plads Silas Bech, 2. plads Alex Pedersen, 3. plads Andreas Møller.

Mini C85: 1. plads Mikkel Sørensen, 2. plads Tobias Kristensen, 3. plads Christian Porsborg.

Mini B85: 1. plads Daniel Andersen, 2. plads Sune Buchhave.

Pige: 1. plads Sofie Nyborg.

Maxi C125:  1. plads Marcus Perl, 2. plads Sune Buchhave.

Maxi C: 1. plads Steffen Hanghøj, 2. plads Daniel Houbak, 3. plads Julie Svennesen.

Maxi A/B: 1. plads Lars Andreasen, 2. plads Mathias Guldager, 3. plads Nicolai Andreasen.

OB: 1. plads Dennis Jensen, 2. plads Claus Hansen, 3. plads Martin Svennesen.

Halloweenfesten i Dybvad blev en kæmpe succes

0

Folk kom tidligt for at få en god plads og det flotteste græskar til at lave deres græskarlygte af.

Der var omkring 40 børn i gang med knive og skeer, tusch og stor kreativitet – for ud over, at man fik en flot lygte ud at det, så kunne man også være heldig og blive en af de tre, der fik præmie for sin græskarlygte til slut – og man måtte  tage sin græskarlygte med hjem bagefter.

Der var også mulighed for at farvelægge uhyggelige tegninger i løbet af eftermiddagen. De blev hængt op og der var præmie til en af tegningerne.

Halloween arrangementet foregik igen i år på Dybvad Planteskole og her var der ude imellem alle planterne – lavet en skeletjagt, som rigtig mange havde det sjovt med.

De uhyggelige rædselskasser tiltrak også mange af børnene. Her skulle man stikke hånden ned i noget, man slet ikke kunne se, hvad var og det eneste man kunne være sikker på var, at det var både uhyggeligt og også temmelig ulækkert at røre ved.

Man kunne se, at folk hyggede sig og der var godt gang i salget af vafler, kage og den varme kakao og kaffe. De fleste valgte at være med helt fra starten kl. 15 og til festen sluttede v. 18 – tiden.

Der skulle findes tre græskarlygter, som skulle præmieres og dette års vindere blev: Amalie Beck, Karina Michlco og Freja Nielsen.Vinder ved tegningerne blev Karla Larsen.

En god eftermiddag og alle tiders sted at afholde Halloween arrangementet – lød det fra deltagerne. Hos arrangøren, Dybvad Handelsstandsforening, var man også meget tilfreds med den store tilslutning til arrangementet og det fine forløb.

Næste arrangement fra Handelsstandsforeningens side er Open By Christmas fredag den 8. december.  

Jo-Jo