Home Blog Page 336

Støtteforening lever op til sit formål

0

ØVIs Venner støtter de forskellige afdelinger i ØVI – både praktisk og økonomisk. 

Forleden blev der gjort status over året 2019, som viste at foreningen i høj grad lever op til sine forpligtigelser. 

Østervrå IFs støtteforening er i fuld gang med at tilrettelægge en Forårsfest den 21. marts i Østervrå Kulturhus. Et forventet overskud fra festen støtter ungdomsidrætten i ØVI. Bestyrelsen er altså allerede godt i gang med at samle penge ind, som de forskellige afdelinger i ØVI kan søge om i 2020. Det kan være støtte til sportslige oplevelser, til stævner, til sportstøj, udstyr osv.

I 2019 havde foreningen udloddet i alt 43.560 kr. til ungdomsafdelingerne, men bestyrelsen var bestemt ikke kommet sovende til det flotte resultat. 

Her og der og…
I løbet af 2019 har foreningen stået for eller været involveret i store og små begivenheder i Østervrå. De har selv taget initiativ til en fælles aften med storskærm fra Danmarks finalekamp til VM i håndbold, og et nyt tiltag var Sodavandsdiskotek for børn og unge. VM-aftenen blev en god oplevelse og et lille underskud, hvorimod Sodavandsdiskoteket blev en fin lille succes – især hos de yngste deltagere.

En stor succes er grill-grisen til Open by Night, hvor der altid er rigtig god omsætning. Den årlige julefrokost i Østervrå Hallen er ligeledes en stor succes, og foreningens største indtægtskilde. 

Derudover har ØVIs Venner ageret praktiske grise til Landsbyløbet, det lokal Blomsterløb, Danseaftenen og til foredraget med skuespiller Ulf Pilgaard. Hver gang i tæt samarbejde med andre lokale aktører. 

Det blev også en rigtig god og positiv oplevelse at være en del af Kulturkaravanens besøg i Østervrå i november, hvor foreningen, med stor succes, stod for aftensmad m. m.

Til bestyrelsen var der genvalg af bestyrelsesmedlemmerne Rasmus Skrejborg, Henrik Arendrup og Charlotte Albertsen. Desuden blev suppleanterne Bente Grøntved og Lene Skrejborg samt revisor Birthe Christiansen genvalgt. 

ÅB

Fastelavnshygge med tøndeslagning

0

Østervrå Aktivitetscenter er det nye navn til Hyggekrogen på Østervrå Ældrecenter, men traditionerne, dem holder de fast i – også fastelavnsfesten. 

En flok dejlige og fantasifuldt udklædte børn mødte op på Østervrå Ældrecenter til den årlige fastelavnsfest. Nogle af dem kom på gåben fra Bødkergården, mens andre havde taget bussen fra Thorshøj Børnehus. Det var helt nyt at børnene fra Thorshøj var med, og de havde endda kvitteret med at fremstille flotte fastelavnsris til bordene.

Spiderman, en heks, en giraf, et skelet og mange flere lidt ”underlige væsner” satte sig til det dækkede bord, hvor traktementet af saftevand og boller hurtigt blev omsat. 

Da alle var blevet mætte, blev fastelavnskøllen fundet frem, og nu skulle den ophængte tønde have nogle slag. Der blev gået til den, og efter et godt forarbejde måtte tønden give efter. Kattekonge blev Marko og titlen som kattedronning gik til Rasmus. Begge fra Thorshøj Børnehus.

En hyggelig formiddag, hvor alle nød hinandens selskab. 

ÅB

Mad, musik og mange mennesker

0

Hansen Trio + 1 spillede, centrets køkken havde tryllet ved gryderne og humøret var højt til ”spis sammen” arrangement i Østervrå Aktivitetscenter (Hyggekrogen). 

En dejlig solskinsdag var optakten til et helt nyt samarbejde mellem Ældre Sagen Sæby og Østervrå Aktivitetscenter, der netop har afviklet et meget vellykket ”Spis Sammen” arrangement. 

Det nye initiativ blev taget godt imod, og rigtig mange mennesker havde fundet vej til det gode tilbud. Kuvertprisen var nemlig gjort endnu mere spiselig med et økonomisk tilskud fra begge arrangører. 

Ældrecentrets køk-ken-per-so-na-le havde igen tryllet med kogegrejet og frembragt en lækker menu bestående af flæs-ke-steg med tilbehør, og til dessert var der citronfromage. 

Orkestret Hansens Trio + 1 stod for den musikalske underholdning, med akkompagnement til fællessangen, og senere fik de også lokket flere par på dansegulvet. 

Alle var enige om, at dette arrangement meget gerne måtte gentages. 

ÅB

Generalforsamling i Flauenskjold Borgerforening

0

I forrige uge afholdtes den årlige generalforsamling i Flauenskjold Borgerforening i pensionistforeningens lokaler ”Smien”.

Formand Keld Stougård bød forsamlingen velkommen og kunne i sin beretning fortælle om de aktiviteter som foreningen havde været involveret i i det forgangne år.

Der har således været afholdt affaldsindsamling, marked, Sankt Hans, indvielse af bålhytte med fiskekonkurrence samt tænding af byens julebelysning. Herudover har borgerforeningen spillet en væsentlig rolle i ”projekt fokusby”, som tidligere har været omtalt her i avisen. Et projekt vi vil komme til at høre meget mere om i det kommende år.

Der er endvidere etableret grussti rundt om søen. Bedre forhold for autocamperne på markedspladsen er netop nu et igangværende projekt. Så mere om det senere.

Formanden takkede de mange frivillige der har bidraget ved de forskellige aktiviteter og projekter.

Formand Keld Stougård og næstformand Andreas Boel Christensen ønskede ikke genvalg til bestyrelsen og i stedet valgtes Mads Harvej og Michael Brücher. Der var genvalg til Lone Kjeldsen Jensen. Herudover blev Bente Christensen genvalgt som revisor.

Under eventuelt var der enkelte spørgsmål og forslag fra forsamlingen. Herunder forslag om nedsættelse af arbejdsgrupper udenfor bestyrelsen f.eks. til at varetage vedligeholdelsesopgaver rundt om i byen. Endvidere var der opfordring til at øge samarbejdet med byens øvrige foreninger.

Bestyrelsen kunne i øvrigt fortælle at arbejdet med de huse der er indstillet til nedrivning kommer i licitation inden længe. Markedet kører videre som hidtil, og Flauenskjold Marked 2020 løber således af stablen 29/5-31/5.

Der er indsendt ansøgninger omkring autocamperpladsen og om at blive omfattet af den kommunale landsbypedelordning. Bent Elten er valgt ind i landsbyrådet som repræsentant for Flauenskjold. Alle foreninger i Brønderslev Kommune vil have mulighed for at søge midler herfra. Noget som Flauenskjold ikke tidligere har gjort så meget brug af.

Efter generalforsamlingen har den nye bestyrelse konstitueret sig som følger:

Formand:
Knud Christensen

Næstformand:
Henrik Larsen

Kasserer: Knud Christensen/Henrik Larsen

Sekretær:
Karina Wulff Sørensen

Bestyrelsesmedlemmer: Lone Kjeldsen Jensen, Bent Elten, Mads Harvej og Michael Brücher.

IS

Bagermester Jan blev fejret af 200 gæster

0

Som man kunne læse her i avisen,  kunne  bagermesteren i Hørby  Bageri fejre sin 60 års fødselsdag i sidste weekend og det blev gjort med stil, som man kan se på billedet. Der var lavet en kagemand på omkring  6 m eller der omkring, hvor selve kroppen bestod af forskelligt dej lige fra den traditionelle  brunsviger-dej og  hindbærsnitte-dej  m.m. arme og ben på den kæmpestore kagemand var lavet af  flere forskellige slags boller og  der til blev serveret forskellige drikkevarer, frugt m.m., så der var lagt op til en helt speciel fødselsdagsfejring.

Også i butikken var der sørget for masser af  fødselsdagsstemning – der blev nemlig serveret  brunsviger til kunderne, så hele Hørby og opland  på den måde kunne være  med til at fejre den populære bagermester.

Jo-Jo

Fotos: Ejvind Pedersen

Få fingrene i et skønt sommerhus – gør det til jeres eget

0

Et sommerhus er en god investering på mange måder både personligt og økonomisk. Sommerhuset er et sted, hvor vi kommer og går i løbet af året, og dermed bærer det nogle gange præg af en lidt tilfældig indretning. Hele idéen med sommerhuset er, at man tager ud i naturen og nyder et afslappende afbræk fra hverdagens travlhed og trummerum. 

Hvad er dit drømmesommerhus? 
Først skal du overveje, hvilket sommerhus du gerne vil have. Da der er tale om et sommerhus, er overvejelserne lidt anderledes ift. Et helårshus. Eksempelvis er du ikke så afhængig af, at der skal ligge skole eller andre hverdagsfaciliteter i nærheden. Det er derfor nogle lidt mere livsstilsorienterede overvejelser der skal gøres. 

Hvilken størrelse ønsker du dit sommerhus skal have? Dette er ofte bygget på hvilken funktion man regner med sommerhuset kommer til at have. Alt efter funktionen, så spiller placeringen også en vigtig rolle. det går lidt i cirkel det hele, men så er det heldigt at alle på forhånd har en klar drøm om, hvad deres sommerhus skal fungere som. Skal dit sommerhus lægge super tæt på vandet og have en stor terrasse, men en masse plads til udendørslivet om sommeren. Eller er det vigtigere hvordan det indvendige er, så det er et sommerhus der kan bruges året rundt? 

Det smarte helårssommerhus
I sommerhuset har de færreste penge til den helt dyre indretning, men de fleste vil alligevel gerne have noget lækkert. Det er meget forskelligt om folk synes deres sommerhus skal være moderne, minimalistiske eller mere gammeldags og hyggelige. Nogen ønsker store sommerhuse med en masse plads og andre vil bare have et lille. Det kommer meget an op, om man bruger mest tid inde eller ude, når man er i sommerhus. 

Det er blevet populært med helårssommerhuse, så man kan få mest ud af det, når nu man har investeret i et. Hvis man vælger denne løsning er det vigtigt at der er god isolering og varme til de koldere måneder. Noget meget hyggeligt, som vil skabe den helt rigtige sommerhusstemning er et pillefyr der kører på træpiller. På den måde sikrer man sig også et frostfrit sommerhus og det er lettilgængeligt hele året. 

Den økonomiske investering
Et sommerhus er en god investering uanset om du har tænkt sig at benytte det. det bedste er naturligvis, hvis du bruger det selv, fordi så kan du begrænse dine omkostninger til leje af feriebolig, hotel eller andet. Mange familier sparer derfor penge på at købe et sommerhus. Desuden har nye skatteregler forbedret mulighederne for at tjene på at leje sommerhuset ud. i 2019 kan du have en lejeindtægt på 40.900 kr. Uden at betale skat – hvis du lejer den ud gennem et bureau. 

Har du fundet drømmesommerhuset, så kan du låne op til 75% af prisen med et realkreditlån. Hvor det tidligere kun var muligt at låne til et sommerhus via. Realkreditlån, så er det altså nu muligt at låne til sommerhus via næsten samme finansieringmodel som ved et helt almindeligt boligkøb. De resterende 25% skal finansieres af egen formue og eventuelt banklån. Få et hurtigt lån trods rki ved hjælp af konceptet salg med tilbagekøbsret. Få pantsat nogle af dine værdigenstande og lad det være en sikkerhed for dit lån. Du kan låne hvad det pantsatte er værd, så det kan sælges, hvis du efterfølgende ikke har mulighed for at tilbagebetale de lånte penge. 

AFLYST – USA i et valgår

0

Historiker og lektor Niels Bjerre Poulsen, der er en kendt foredragsholder om amerikansk historie, politik og kultur kommer torsdag den 12. marts til Stidsholtmøde på Idrætsefterskolen Stidsholt.

Niels Bjerre-Poulsen er historiker med en ph.d.-grad i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara. Han er lektor på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, og har de sidste 25 år skrevet en lang række bøger og artikler om amerikansk historie og samfundsforhold i USA. Igennem to årtier har han også hyppigt analyseret og kommenteret amerikansk politik og kultur i de danske medier, ligesom han har været en flittig foredragsholder indenfor amerikansk historie, politik og kultur. Niels blev i 2015 tildelt Syddansk Universitets forskningsformidlingspris for sin formidling af amerikansk politik.

Der er ”De ti kirker” der er indbyder til arrangementet og yderligere info kan findes på avisens bagside.

Østervrå Messen 2020 AFLYST

0

Ø.V.I. Håndbold som arrangerer Østervrå Messen, har valgt at følge de danske myndigheders retningslinier i forbindelse med Coronavirus/covid-19 og derfor aflyst messen.

Genstridige fastelavnstønder

0

De var der vist alle sammen – de kendte superheltene med ekstra kræfter, men alligevel blev det noget af en udfordring at få tre fastelavnstønder slået til pindebrænde på Torslev Skoleafdeling i Østervrå. 

Batman, Superman, Zorro og flere andre med ekstra power var lige ved ikke at være tilstrækkeligt fastelavnsmandag, da Østervrå Borgerforening havde inviteret til tøndeslagning i skolens Storrum. Gæsterne var eleverne og lærere fra 0.-2. klasse, og de havde alle sammen været i udklædningskassen og fundet de fine, festlige, farlige og sjove kostumer frem. 

Eleverne stillede disciplineret op i tre rækker, og så gik det løs med slag på slag til de tre flot pyntede tønder. Det skulle imidlertid vise sig at blive noget af en udfordring, for tønderne – de holdt stand – endda meget længe. 

Der var brug for stor og god tålmodighed, og det har de heldigvis – eleverne fra Indskolingen. Målrettet blev der sendt byger af slag af sted, og med en lille bitte smule hjælp, så lykkedes det endelig at få bunden slået ud af tønderne. Belønningen var en masse slikposer, som efterfølgende kom med tilbage i klasseværelset, hvor de blev fordelt.

Afdelingsleder i Indskolingen Tim Terkelsen samlede til slut eleverne, og lod med slet skjult ironi, eleverne forstå at det var på tide at lægge iPaden til side og i stedet gå i gang med at træne overarmen til næste fastelavn. Det vandt ikke gehør tværtimod, udløste det et stort kollektiv BUUUUU!  

Fastelavn i 2021
Borgerforeningen er godt tilfreds med arrangementets forløb, og er med på en gentagelse. – Vi vil helt sikkert også holde fastelavn i 2021 og gerne i en udvidet version, fortæller Kirstine Brandt fra bestyrelsen, jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i traditionerne, og børnene er jo også vilde med at klæde sig ud. Kirstine og hendes to børn Amalie og Bertram havde i øvrigt brugt et par dage i vinterferien til at dekorere tønderne. 

Resultatet af dagens anstrengelser blev: Kattekonger: Naja (0. kl-Lærke-holdet), Birthe (1. kl.-Eg-holdet) og Paw (1. kl. – Bøg-holdet). Dronninger: Mikkel (2. kl. – Eg-holdet), Lilli (2. kl. – Lærke-holdet) og Tristan (0. kl. – Ahorn-holdet)

ÅB
Foto: Ejvind Pedersen

ØVI sagde tak for hjælpen

0

Østervrå IFs pokalsamling har været ude i byen og blive shinet op. Det store pudsearbejde har en gruppe brugere af Østervrå Aktivitetscenter Hyggekrogen klaret i flot stil. Torsdag formiddag var det blevet tid til at sige tak for hjælpen.

ØVI har en stor samling af pokaler og andre trofæer, vundet gennem mange års foreningsvirke. Alle ved godt, at det ind i mellem kræver en pudseklud og noget ”knofedt”. 

I løbet af 2019 har fodboldafdelingen stået for en gennemgribende renovering af ØVIs klubhus, og så var det også oplagt, at alle trofæerne skulle have en omgang. Til stort held for foreningen sagde brugerne af Hyggekrogen ja til at påtage sig opgaven, og i torsdags var alle de flittige polerere inviteret til formiddagskaffe og rundstykker. Her kunne de så ved selvsyn se, at de funklende sportspræmier tager sig rigtig godt ud i de nymalede skabe. 

Det blev et par rigtigt hyggelig timer, hvor ØVIs formand Knud Hjørnholm bl.a. fortalte lidt om klubbens arbejde. Formanden overrakte også en lille kontant erkendtlighed til pudseholdet for det store arbejde, og det er ikke helt utænkeligt, at der kan indgås en ny aftale på et senere tidspunkt.

ÅB