Home Blog Page 334

Donation af værnemidler

0

Flauenskjold Fodterapi tilhører, som følge af coronakrisen, den del af sundhedsvæsnet der kun må modtage kritiske patienter.

Det er derfor, naturligt nok, småt med kunder i øjeblikket hos Lone Christensen. Så da hun modtog mail fra Region Nordjylland var hun ikke i tvivl om at hun ville donere en del af hendes lager af værnemidler.

Da Lone lige inden coronaens indtog havde bestilt handsker hjem havde hun rigeligt til både donation og til at opretholde sit eget beredskab. Efter kontakt til halinspektør Dennis Kvesel i Flauenskjold Hallen fik de i fællesskab samlet en pæn lille beholdning af handsker, masker og beskyttelsesdragter til glæde for det nordjyske sundhedsvæsen.

Lone fortæller, at hun selv er uddannet social- og sundhedsassistent, og derfor ved hvor vigtigt det er med værnemidler. Hun har i øvrigt meldt sig til corona beredskabet, så måske hun selv kommer til at bruge de donerede værnemidler fra Flauenskjold.

Selvom det kun er en lille donation i det store hele, så gør mange bække små helt sikkert en forskel i disse vanskelige tider.

IS

Byens Elteknik udvider med VVS-afdeling

0

Autoriseret VVS-installatør Per Toft Nielsen er det nye ansigt hos Byens Elteknik i Østervrå, og det er ham, der kommer på besøg, hvis der er brug for at få løst en stor eller lille opgave indenfor VVS. 

Det er kun et halvt år siden Byens Elteknik flyttede ind i lokalerne på Hjørringvej 401 i Østervrå og nu udvider Christian Carlsen og Sten Mortensen med en VVS-afdeling. – Vi fik en henvendelse fra VVS-installatør Per Toft Nielsen om et samarbejde og det passer rigtig fint ind i vores forretningskoncept, hvor vi bl.a. sælger og monterer luft til vand varmepumper, forklarer Christian Carlsen. 

Ansættelsen af Per Toft Nielsen betyder, at Byens Elteknik fremover tilbyder at løse store og små opgaver indenfor VVS. – Den aktuelle situation er måske ikke lige den bedste tid at starte et nyt tiltag, erkender Christian Carlsen, men vi har allerede opgaver i ordrebogen, plus en del tilbud ude og hvis vi får dem, så bliver der nok at se til. Udover det, så løser vi selvfølgelig også helt almindelige serviceopgaver, som at skifte en vandhane, reparation af et toilet, der løber eller skifte en radiator og lignende. 

30 års erfaring
50-årige Per Toft Nielsen er klar til at tage fat på opgaverne. Han blev udlært i 1990 og har arbejdet indenfor branchen siden, men allerede i en meget ung alder fik han kendskab til rør og fittings. – Min far var selvstændig indenfor VVS og det kan ikke undgå at have smittet af, griner Per, der allerede er godt i gang i sit nye job, hvor der bl.a. også skal indrettes værkstedsfaciliteter. 

Ekstra godt tilbud
Byens Elteknik er et bredt og alsidigt el-firma, som beskæftiger sig med alt indenfor branchen lige fra projektbyggerier, entrepriser, varmepumper, hvidevarer, alarmer, datanetværk og ganske almindelige stikkontakter til både private, landbrug og industri.

I anledningen af den nye aktivitet i firmaet, er der frem til 14. april ekstra gode tilbud at hente på VVS-opgaver.  

ÅB

Gummibane repareret

0

Den midlertidige skolelukning har givet anledning til at man har kunnet reparere den nyanlagte gummibelægning i skolegården.

Den røde gummibane fremstår nu igen lækker og indbydende, og venter kun på at blive benyttet af Flauenskjolds skolebørn.

IS

Dannebrog blev hejst

0

På de sociale medier opfordres der til at man hver lørdag kl. 10.00 hejser Dannebrog for at vise man står sammen om at bekæmpe Corona-virusen.

På sin daglige gåtur kunne avisens udsendte konstatere at mange Flauenskjold borgere havde taget denne opfordring til sig. Dejligt at man på denne måde kan vise sammenhold med afstand.

IS

Mette Brandt Nielsen til Vendsyssel Håndbold

0

Mette Brandt Nielsen skifter den Norske Liga ud med en 2-årig aftale hos Vendsyssel Håndbold. Mette er en alsidig bagspiller som tidligere har optrådt i den Danske Liga. 

Vendsyssel Håndbold ser frem til at få Mette tilknyttet til sommer og glæder sig til at hun kan bidrage med hendes kvaliteter på holdet og hermed være med til at fortsætte den udvikling Vendsyssel Håndbold har været igennem de sidste par sæsoner. 

Træner Kent udtaler 
“Det er med en enorm glæde og stor tilfredshed, at vi kan præsentere Mette i dag. Hendes alder til trods har hun allerede erfaring fra den bedste danske og norske række. 

Vi får en intelligent spiller, der har rigtig mange målgivende afleveringer, hvor specielt hendes blik for stregspillet er yderst veludviklet. Desuden er hun fin på duel spillet og besidder et godt skud fra mellemdistancen. 

Vores dialoger har fra begyndelsen været yderst positive. Hun har med tydelighed vist, at hun vil Vendsyssel Håndbold, og hendes ambitioner og tanker om håndbolden passer perfekt hertil. Jeg vil faktisk mene, at vi har gjort et mindre scoop. Nu skal vi så i fællesskab have bragt hende op på et endnu højere niveau, som hendes store talent og ærgerrighed berettiger til”. 

Mette udtaler 
”Jeg er rigtig glad for at jeg i de to næste sæsoner skal spille i Vendsyssel, Vendsyssel lyder for mig som en god klub hvor der er plads til spillernes udvikling. De har i denne sæson vist at de har et hold der vil fremad. Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af holdet og forhåbentligt bidrage med en hel masse på banen, men også uden for banen. 

Jeg kender flere på holdet og ved de er nogle søde piger så jeg ser rigtig meget frem til at komme i gang og få mødt hele holdet og folk omkring det. Alt i alt er jeg rigtig glad for at være kommet hjem til Danmark og at Vendsyssel har kigget min vej. 

Jeg er topmotiveret og klar til at vise hvad jeg kan på en håndboldbane.” 

Ny butikschef hos købmanden

0

Min Købmand Flauenskjold har pr. 1. marts 2020 ansat Trine Jensen som ny butikschef. Hun har afløst Kasper Pedersen, der har valgt at søge nye udfordringer.

Kasper og Trine har begge været at finde i butikken i den første halvdel af marts, for derved at sikre så god en overlevering som muligt. Og der var således planlagt et lille goddag/farvel arrangement fredag den 13. marts med ølsmagning fra Skagen Bryghus samt andre aktiviteter. Dette blev selvfølgelig af gode grunde udskudt til et senere tidspunkt.

Trine har derfor i skyggen af Corona, og alt hvad dette indebærer, overtaget styringen af butikken fra lørdag den 14. marts.

Trine fortæller følgende om sig selv: ”Jeg hedder som sagt Trine og bor sammen med Michael, og vi har tilsammen Nikolaj på 20 år og Natacha på 17 år. Jeg flyttede hertil i august 2002 og de sidste 14 år har jeg været butikschef i Netto. Jeg er blevet modtaget rigtig godt af både kunder og personale. Fejl undgår jeg nok ikke at lave, men jeg håber I vil bære over med mig”.

Stor ros til Trine for hendes start i butikken, der udover de daglige gøremål jo har været stærkt påvirket af Coronasituationen og de særlige forholdsregler der har skullet tages i den anledning.

Vi håber selvfølgelig alle, at der inden længe bliver mere normale tilstande, også hos Min Købmand Flauenskjold.

IS

Find et stort udvalg af plakater hos Minida

0

En af de varianter af plakater, der ses i flere og flere af de danske hjem af plakater med verdenskort. De bliver mere og mere populære, hvilket også betyder en større efterspørgsel hos udbyderne. Vi bliver mere og mere internationaliseret, hvilket vi også gerne vil vise i vores hjem. 

Alligevel er vi heller ikke bange for at vise, hvor vi kommer fra, så derfor opleves der også en enorm stor efterspørgsel på plakater, der på en eller anden måde gør opmærksom på, hvor DU kommer fra. Med stolthed lader vi gerne vores opvækst fortælle noget om, hvem vi er som person, og det er vi i den grad ikke bleg for at fortælle vores omgivelser. 

Bring den danske humor hjem til dig
Som en del af vores kultur og vores danske humor er vi heller ikke bange for at grine af os selv og være selvironiske. Med forskellige sjove plakater er der også rig mulighed for at få denne humor ind i dit hjem. Hos Minida har de også et stort udvalg af forskellige plakater til væggene rundt i hjemmet, som du kan udsmykke med forskellige sjove plakater. Er du fx til den gode gamle far-humor, kan du sagtens pynte dine vægge med sådanne plakater. Eller synes de mere de forskellige dialægter i det danske sprog er interessant, så vis også dine gæster, hvad der oftest bliver sagt, der hvor du kommer fra.

Plakater til hele huset
Du kan altså hos Minida.dk sagtens finde forskellige plakater, der kan pynte dine vægge, uanset hvilken stil du er til. Der er altså derfor ingen undskyld for ikke at vælge at udsmykke dine ellers kedelige vægge med noget, der for alle er sjovt og interessant at se på. Med det store udvalg af fede plakater til hele huset fra Minida.dk kan du nemt give din indretning prikken over i’et. 


Flot pris til ”Fru Larsen”

0

Formanden for Flauenskjold Idrætsforening Anette Larsen eller bare ”Fru Larsen” er tildelt Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris 2020.

Anette skulle have modtaget prisen fredag aften ved DGI Nordjyllands årsmøde i Nordkraft i Aalborg med planlagt liveudsendelse af TV2 Nord. På grund af Corona blev arrangementet naturligvis aflyst. 

Det var Tine Bang Pedersen, fra idrætsforeningens sponsorudvalg, der havde taget initiativet til at indstille Anette til prisen, men i kraft af Anettes store indsats for FIF igennem næsten 50 år, kan alle i og omkring idrætsforeningen vist tilslutte sig den yderst fortjente hæder.

Anette Larsen har i stort set alle årene været aktiv først som målmand på det daværende jyllandsseriehold, og senere på både håndbold- og badmintonbanen, hvor hun fortsat er aktiv. Anette har sideløbende med den aktive karriere haft utallige lederposter i foreningen heraf de sidste 12 år som formand. 

Hun er ikke mindst en uvurderlig primusmotor for den årlige julefrokost. Anettes mand Torben er i øvrigt en stor støtte såvel ved gennemførelsen af julefrokosten, som ved en række øvrige praktiske opgaver for idrætsforeningen.

Der skal derfor lyde et kæmpe stort tillykke til Anette fra alle i Flauenskjold Idrætsforening, og tildelingen af prisen vil helt sikkert blive fejret når der bliver mere normale tilstande igen.

Med prisen følger et pengebeløb på 6.000 kr.

IS

Til virksomhederne: Sælg dine værnemidler til kommunen


Frederikshavn Kommune efterlyser lokale virksomheder, der har værnemidler i overskud

Mange medier har den seneste tid fortalt om knaphed på værnemidler som håndsprit, masker og mundbind i den offentlige sektor. 

– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er i den situation. Alligevel vil vi gerne opkøbe de værnemidler, som virksomhederne kan have i overskud. For vores sundhedssystem kommer til at få brug for så meget som muligt, siger Mikael Jentsch, kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune.

Derfor håber Frederikshavn Kommune nu, at virksomheder, der har værnemidler til overs, vil kontakte kommunen og få en salgsaftale – en aftale, som kan hjælpe både sundhedspersonalet og de enkelte virksomheder.

– Dette initiativ handler om at hjælpe hinanden og gøre gavn af de værnemidler, som vores lokale virksomheder står med, men som de ikke kan anvende grundet lukning. På den måde kan vi hjælpe hinanden; kommunen får gavn af værnemidlerne og virksomheden får en indtægt, fortæller Mikael Jentsch.

De værnemidler, som kommunen efterspørger, er:

  • Håndsprit min. 70 % ethanol (både med og uden tilsat glycerol) Navn på produkt og fabrikat skal anføres.
  • Engangsmasker P2 og P3 (med og uden ventil) 
  • Mundbind (skal være stænkresistent) 
  • Væskeafvisende kitler (ikke plastik)
  • Skåneærmer (væskeafvisende eller plast)
  • Engangshandsker i alle størrelser (Nitril og Latex)
  • Sikkerhedsbriller

Det tilbudte skal leveres i hele pakker og/eller flasker. Der må meget gerne medfølge produktdatablad. Frederikshavn Kommune vil så købe værnemidlerne til indkøbspris + 10 %. 

Selvom kommunen i skrivende stund arbejder på at forøge sit lager af værnemidler, opfordres private borgere til ikke at henvende sig i denne omgang.

– Lige nu vil vi gerne undersøge, om vores lokale virksomheder har beholdninger, der ikke bliver anvendt. Og i så fald opkøbe så meget som muligt her. Derfor håber vi også at høre fra så mange virksomheder som muligt, slutter kommunaldirektøren.

Hvis du har overskydende værnemidler, som du gerne vil sælge, så kan du sende dit tilbud til: Indkoeb@frederikshavn.dk

Det går godt i Østervrå Petanqueklub

0

Medlemskredsen er stabil hos petanquespillerne i Østervrå. Der bliver spillet både lokalt og i turnering, men tredje halvleg bliver også vægtet højt. 

Der var ved udgangen af 2019 et medlemstal på 38 i Østervrå Petanqueklub, og det er ret stabilt, kunne Arne Boelskifte oplyse til det årlige informationsmøde. Klubben har haft to hold med i DGIs Limfjordsturnering og de klarede sig ret pænt med en samlet 2. og 3. plads ved sæsonafslutningen.  

Et højdepunkt er den årlige klubdag, som blev afholdt 12. august på baneanlægget ved Bredgade. Vejret viste sig fra sin bedste side – sommerligt og solrigt. Først blev der spillet i et par timer, hvorefter grillen blev tændt og alle hyggede sig med deres medbragte mad. Drikkevarerne var sponseret af et supermarked og et pengeinstitut. 

Baneudvalget har i løbet af året sørget for optimale spilleforhold, bl.a. er der kommet nyt stenmel på, sponseret af en fond. 

Kasserer Børge Nielsen fik godkendt regnskabet, og det årlige kontingent for 2020 blev fastsat. 

Til Petanqueudvalget var der genvalg af Frede Frederiksen, Børge Nielsen og Arne Boelskifte. Der var ligeledes genvalg til baneudvalget – Morten Rasmussen og Oluf Andersen. 

Klubben har i den nye sæson igen to hold tilmeldt DGIs turnering. Mødet sluttede med kaffe og lækkert hjemmebagt kage. 

ÅB