Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Flot pris til ”Fru Larsen”

Formanden for Flauenskjold Idrætsforening Anette Larsen eller bare ”Fru Larsen” er tildelt Nordjyske Service Sparekassers Idrætslederpris 2020.

Anette skulle have modtaget prisen fredag aften ved DGI Nordjyllands årsmøde i Nordkraft i Aalborg med planlagt liveudsendelse af TV2 Nord. På grund af Corona blev arrangementet naturligvis aflyst. 

Det var Tine Bang Pedersen, fra idrætsforeningens sponsorudvalg, der havde taget initiativet til at indstille Anette til prisen, men i kraft af Anettes store indsats for FIF igennem næsten 50 år, kan alle i og omkring idrætsforeningen vist tilslutte sig den yderst fortjente hæder.

Anette Larsen har i stort set alle årene været aktiv først som målmand på det daværende jyllandsseriehold, og senere på både håndbold- og badmintonbanen, hvor hun fortsat er aktiv. Anette har sideløbende med den aktive karriere haft utallige lederposter i foreningen heraf de sidste 12 år som formand. 

Hun er ikke mindst en uvurderlig primusmotor for den årlige julefrokost. Anettes mand Torben er i øvrigt en stor støtte såvel ved gennemførelsen af julefrokosten, som ved en række øvrige praktiske opgaver for idrætsforeningen.

Der skal derfor lyde et kæmpe stort tillykke til Anette fra alle i Flauenskjold Idrætsforening, og tildelingen af prisen vil helt sikkert blive fejret når der bliver mere normale tilstande igen.

Med prisen følger et pengebeløb på 6.000 kr.

IS

Populære artikler