Et stort loppemarked på Brøndenvej 52 i Østervrå havde rigtig god søgning lørdag. Det lokale kræmmermarked var samtidig et punktum for Doris og Tage Holm Nielsens mange år i Østervrå, ejendommen er solgt – men juletræerne, dem slipper de ikke. Det bliver stadig muligt – også fremover at få et økologisk juletræ fra Lygtholt i Østervrå.
Doris Nielsen er opvokset i Østervrå, og gemalen Tage Holm Nielsen flyttede til byen i 1972. Siden har parret i 1979 etableret sig i byen med egen virksomhed, og tre børn er vokset op og fløjet fra reden. Nu har Doris og Tage også valgt at finde nye græsgange. Adressen bliver fremover i Sæby, hvor der de næste måneder står husbyggeri på dagsordenen.
Heldigvis slipper de ikke helt Østervrå. De økologiske juletræer fra Lygtholt, dem holder de fast i og vil fortsat sælge – også i Østervrå.
Østervrå Seniorer har taget hul på en ny sæson med højde for alle de forbehold myndighederne anbefaler. Sæsonens første programpunkt var afholdelse af den årlige generalforsamling, som blev udsat i foråret.
Der er ingen tvivl om, at bestyrelsen hos Østervrå Seniorer har fået mere end almindelige udfordringer i deres arbejde med at tilrettelægge arrangementer og tilbud til medlemmerne. I sidste uge tog foreningen hul på en ny sæson med afholdelse af generalforsamling. – Vi har haft mange overvejelser i bestyrelsen, fortæller Conny Jensen, men omvendt er det også vores opfattelse, at vi skal i gang igen på én eller anden måde.
Forud for dagens møde havde bestyrelsen i samarbejde med Østervrå Idræts- og Kulturcenter samt de faste serveringspersonale lagt en klar linje for afviklingen. Det omfattede en stor mængde håndsprit, handsker, deltagernes placering i god afstand og helt faste aftaler om, hvordan serveringen skulle forløbe. Det efterfølgende bankospil var også omfattet af restriktioner ved uddeling af plader og salg af lotteri.
Formand Aase Mikkelsen kunne i sin beretning erindre medlemmerne om, hvad der havde været på programmet i 2019, efter at hun havde orienteret om de gældende retningslinjer – også ved fremtidige møder i foreningen.
I 2019 blev der afviklet i alt 21 arrangementer og to udflugter – én til Brunkulslejrene og én til Sæbygaard Slot med to lokale og engagerede guider i Vivi Dybdahl og Jørgen Clausager. Aktiviteterne har bl.a. fordelt sig med besøg af Frode Muldkjær, høstfest, banko, julehygge og -frokost, Familiebanko, musik og sang. Bestyrelsen har deltaget i kredsens møder og generalforsamlinger.
I 2020 satte Corona en stopper for alle forårets aktiviteter – også de traditionelle udflugter i forsommeren, og den kommende sæson vil også bære præg af den aktuelle situation. – Indtil videre har vi kun lagt et kortsigtet program med ganske få punkter, oplyser Conny Jensen, den 18. august tager Bjarne Thorndal tilhørerne med i ord og billeder til Island, og så må vi se, hvad efteråret bringer.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Aase Mikkelsen som formand, næstformand Conny Jensen, kasserer Inga Jensen, sekretær Grethe Mikkelsen og bestyrelsesmedlem Ingalise Moss. Merete Rosendal afløste Inga Nielsen som 1. suppleant, og der var genvalg til Bruno Møller Nielsen som 2. suppleant.
Generalforsamlingen blev ledet af tidligere mangeårige formand Ebba Nielsen.
Flauenskjold Borgerfore-ning har fået opført to spritnye sheltere ved Europasøen i Flauenskjold.
Projektet er blevet realiseret ved hjælp af tilskud fra Landsbyrådets pulje.
Formanden for borgerforeningen Knud Christensen fortæller at det endvidere er planen at etablere et bål-sted på pladsen samt et såkaldt muldtoilet.
Der arbejdes ligeledes på optagelse i Shelterforeningen således at cykelturister m.v., ved hjælp af en app, kan finde frem til shelterne i Flauenskjold.
Man er endvidere i dialog med kommunen om etablering af skiltning til stedet.
Endnu et positivt tiltag til øgede aktiviteter i lokalområdet, som man fra borgerforeningen forventer sig meget af. I denne Coronatid er sheltere blevet et populært overnatningssted for de mange friluftsfolk.
Hvad er det de laver ude på Frodes mark på Brøndenvej i Østervrå? Det er der mange, der har spurgt hinanden om, og torsdag aften den 20. august er muligt at få svar på alle spørgsmålene, når Mads Holm fra Holms Planteskole fortæller om, hvad de går og arbejder med.
Østervrå Borgerforening har taget initiativ til en aften med titlen: ”Åben Planteskole”. – Mange har spurgt, hvad det er der sker i udkanten af Østervrå på en mark ved Brøndenvej, hvor der ses rigtig mange nyplantning og lange ”slanger” af hvidt plastik, forklarer formand for Østervrå Borgerforening Frode Thule Jensen, så nu er der mulighed for at få svar på spørgsmålet.
Torsdag aften vil Mads Holm fra Holms Planteskole fortælle om det nye projekt på Brøndenvej, hvor de over en seksårig periode har lejet jorden af Frode Thule Jensen, Fjeldgaardsodde.
Publikum kan glæde sig til en aften med en fagmand, der bl.a. vil fortælle, hvordan det går med de 200.000 ligusterstiklinger, ægte kastanjer, og valnødder.
Den Obelske Familiefond har tildelt PixlArt i Østervrå 675.000 kr. til foreningens udstillingsprogram for samtidskunst over en treårig periode. Pengene er et kæmpe boost, som giver mulighed for langsigtet planlægning og et endnu højere ambitionsniveau.
Det er fem år siden at foreningen PixlArt holdt sin første udstilling, og siden er det gået derudaf – både op og ned. – PixlArt var måske ikke på forhånd garanteret succes, og faktisk var det nok lettere at finde folk med en særdeles skeptisk holdning til projektet, erkender formand Tao Lytzen, som knap nok har fået armene ned, selv om det er ved at være en lille måned siden, han modtog den store og glædelig nyhed fra fonden.
Den Obelske Familiefond er ikke en hvilken som helst fond. Den har dybe rødder i det nordjyske, og der står stor respekt om fonden, og de projekter, den støtter. Tildelingen til PixlArt begrunder fonden i, at PixlArt har formået at etablere en kunsthal for moderne digital fotokunst på et højt niveau, og fonden vil gerne støtte en fortsat udvikling for formidling af denne form for samtidskunst.
– Vi er jublende lykkelige og meget stolte over, at fonden vil støtte os, og vi opfatter det som et kvalitetsstempel af den kunstneriske linje og det ambitionsniveau, vi har lagt i PixlArt, lyder det fra en storsmilende formand. Fra den spæde start for fem år siden har foreningen været klar til at tage nye chancer, selv om økonomien ikke altid har været til det. Den her tildeling betyder, at der nu er mulighed for at tænke langsigtet og i langt større og mere ambitiøse udstillinger, events og lignende.
PixlArt har sit udspring i kirkebygningen på Liljevej i Østervrå, og det er også herfra, at der hvert år i tre år bliver 225.000 kr. til aktiviteter, som også får en afsmittende virkning på Østervrå. – Anerkendelsen fra så stor en national fond sætter ikke alene PixlArt, men også lokalområdet på landkortet, understreger Tao Lytzen.
Østervrå Frikirke er klar til igen at åbne for det ugentlige torsdags-spise-fællesskab i kirken på Hjørringvej 435. Corona lukkede ned for arrangementer i foråret, men nu jonglerer arrangørerne igen med gryder og pander.
Mad & Mening er et spise-fællesskab for alle, som har lyst til at sætte fokus på nærvær, hygge og kristne værdier. – Vi tager naturligvis særlige forholdsregler pga. af Covid-19, og hvis du har mistanke om, at du kan være smittet eller er i risikogruppen, så skal du blive hjemme, forklarer Susanne Andersen. Vi spritter af, holder afstand og har ny procedure vedrørende maden.
Fællesskabet er, som nævnt, åbent for alle, og der er ingen tilmelding. – Vi skal nok sørge for, at der er mad nok, og priserne er fortsat de kendte, oplyser Susanne. Hvis vejret tillader er der grill-mad på menuen, og vi spiser udendørs.
Kirken åbner i god tid før spisningen, så det er muligt både før og efter maden og “5 minutter om Jesus”, at strikke, læse avis, spille spil eller få en god snak med de andre, der er kommet.
Blikkenslager Henning Hede i Brønden åbner efter seks års pause sin forretning Brønden Blik, hvor han melder sig klar til at løse opgaver inden for blik, VVS- og oliefyrsservice.
Brønden Blik har været på pause siden 2014, hvor Henning Hede søgte nye udfordringer, og det førte ham bl.a. tre år til Grønland, hvor han har arbejdet inden for sit fag. – Det var blevet tid til at vende næsen hjem, fortæller Henning, som bl.a. synes, at han havde fået nok af at gå og fryse i den grønlandske kulde.
Brønden Blik har stadig adresse på Flauenskjoldvej 15 i Brønden og manden bag firmaet tilbyder, som han plejer sin ekspertise inden for blikkenslagerarbejde, VVS og nu også oliefyrsservice. – Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaverne, lyder det var Henning, som kan byde ind med 40 års erfaring i branchen.
Ved besøg på Hørby Kirkegård blev vort blik fanget af en gravsten med følgende tekst:
Minde over
Markus Juul Hansen
F. i Lunden 24. Juni 1890
Falden i Frankrig
9. Novbr. 1918
–
Han døde for sit Fædreland
Det måtte undersøges lidt nærmere!
Markus Juul Hansen var som oplyst født i Lunden, et husmandssted på Tranekær Mark allernordligst i Hørby Sogn, som søn af husmand Hans Christian Hansen (1861-1934) og hustru Mathilde Jensen (1855-1912). De var blevet gift i 1884 og fik sammen syv børn, fire drenge og tre piger; Markus var nr. 3 i søskendeflokken.
Markus blev konfirmeret i Hørby Kirke i 1904, og skrevet i tilgangslægdsrullen for Hørby Sogn i 1908, lægd.nr. 451, nr. 32. En blyantsvedtegning i lægdsrulleprotokollen oplyser lakonisk: ”i udl.”. I 1912 udvandrede han nemlig til USA, hvor han slog sig ned i Cottonwood County i delstaten Minnesota, som tiltrak mange danske udvandrere.
Ved USA’s indtræden i 1. verdenskrig i 1917 har Markus meldt sig som frivillig til hæren. Efter den militære uddannelse blev de soldater, som skulle sendes til den europæiske krigsskueplads, samlet i en håndfuld store opsamlingslejre; for Markus’ vedkommende Camp Merrit i Bergen County i delstaten New Jersey, tæt ved New York. Her fik han så vidt vi kan se, tildelt amerikansk statsborgerskab den 23. august 1918; han omtales i den forbindelse som ”PVT”, private, d.v.s. menig soldat. Han gjorde tjeneste i ingeniørtropperne, så vi gætter på, at han har haft en håndværkeruddannelse.
Han blev indsat på vestfronten i Frankrig, hvorfra han den 27. oktober 1918 skrev hjem til familien i Lunden; i brevet fortalte han, at han havde følelsen af, at hans liv hang i en tynd tråd, men at han var ved godt mod.
Brevet nåede først hjem noget før jul – og da var Markus ikke længere i live. Han faldt, som også gravstenen oplyser, den 9. november, under arbejde med at slå bro over en flod. Det var på 1. verdenskrigs tredjesidste dag – våbenhvilen trådte som bekendt i kraft den 11. november 1918 kl. 11. Meddelelsen om, at han var savnet, formentlig faldet, nåede dog først hjem til hans familie et godt stykke ind i 1919.
Markus’ lig er blevet fundet, identificeret og begravet i Frankrig; men det skulle ikke blive hans sidste hvilested. Det var en amerikansk bestemmelse, at faldne skulle begraves i deres hjemland; og til trods for, at han var blevet amerikansk statsborger, blev han i efteråret 1921 ført hjem til Danmark, i en jernkiste, og den 13. november blev han begravet fra Hørby Kirke.
Sognepræst Anders Nielsen forrettede begravelsen, og nævnte i sin tale, at Markus som så mange havde ofret sit liv i fremmed land, og han havde sin del i, at ”atter det skilte bøjede sig sammen” – en hentydning til genforeningen med Sønderjylland året forinden, der jo var blevet muliggjort ved de allieredes sejr i krigen. Markus blev derefter stedt til hvile på kirkegården ved siden af sin mor.
– o O o –
Markus var ikke den eneste vendelbo, der mistede livet i amerikansk krigstjeneste i Frankrig. Det samme gjaldt Christian Peter Jensen Hust, søn af husmand og strandfoged Jens Jensen Hust, født 13. april 1890 i Raabjerg Sogn, og såret på krigens sidste dag, den 11. november 1918; han døde af sine læsioner den 4. december. – Han blev ført hjem og begravet den 20. februar 1922 fra Raabjerg Kirke; hans 84-årige mormor, Johanne Marie Mortensen, der var død den 11. februar, blev begravet samtidig. – Vendsyssel Tidende omtalte, tydeligvis imponeret, at amerikanerne havde afholdt alle udgifter ved hjemtransporten af kisten, og at den ledsager, som var med, endog havde tilbudt at betale for transporten fra Frederikshavn til Raabjerg, ”hvad faderen dog selvfølgelig afslog”.
I Raabjerg kirkebog omtales Christian Peter ved begravelsen som ”ugift landmand, New York”. Han var, som Markus, udvandret omkring 1912.
– o O o –
Den 30. maj 1930 stod ”De allierede danske Vaabenfæller” for en højtidelighed, hvor der på de to soldatergrave blev nedlagt laurbærkranse med signerede bånd, flankeret af det danske og det amerikanske flag. ”Vaabenfællerne” blev repræsenteret af købmand Poul Jepsen, Sæby, der udtalte mindeord over de faldne.
Poul Henning Jepsen, som var hans fulde navn, boede ved folketællingen 1930 i Algade 23 i Sæby. Han var født i Skælskør i 1889, og således jævnaldrende med Markus Juul Hansen og Christian Peter Jensen Hust. Vi kender i øvrigt intet til ham og hans adkomst til at repræsentere ”De allierede danske Vaabenfæller” – men kan jo gætte på, at han også selv har deltaget i 1. verdenskrig på allieret side.
En kæmpe stor privat samling af museumsgenstande fra husholdning og landbrug udgør udstillingen hos Carl Børge Hansen i Østervrå, der siden 2016 har været inspektør og rundviser i sit helt eget museum.
I 2015 købte Carl Børge Hansen og hustruen et hus på hovedgaden i Østervrå. Huset i sig selv har en lang historie bag sig som både posthus, Tatol-butik og hvidevareforretning, og det er her Carl Børge har fået sin drøm om eget museum opfyldt.
Museumsinspektøren har et meget veludviklet samlergen, og har i den grad sans for at finde gamle sager. ”Det er en sygdom”, indrømmer storsamleren, jeg har været ved lægen, men han siger, at det ikke kan kureres, lyder det med et stort grin. Netop den lune vendelboske humor er kendetegnende både for Carl Børge, men også for stemningen i museet, hvor utallige lokalhistoriske genstande er sirligt placeret side om side. Flere steder skinner humoren igennem, med sjove skilte og kommentarer fra ejeren selv.
På Østervrå Museum kommer de besøgende ikke til at opleve arbejdende stande, men derimod en ægte ildsjæl, der kan sin kulturhistorie. Museumsinspektøren er nemlig et omvandrende leksikon, når det gælder anvendelsen af de udstillede effekter, men lige så vigtige er historierne bag. Carl Børge ved nemlig lige præcis, hvor han har tingene fra, og det er kun kanske få ting, der ikke også har en personlig historie tilknyttet – enten fra hans eget barne- ungdoms- og arbejdsliv eller fra den tidligere ejer.
Carl Børge elsker at udfordre sine gæster, og som en anden Piet van Deurs spørger han ”Hvad er det”, hvorefter han forventer at gæsterne byder ind med nogle kvalificerede bud.
Det var en glat, brun porcelænshund, der satte det hele i gang, og siden har den fået selskab af ca. 25 lignende hunde i alle størrelser. Samlingen voksede siden til alle tænkelig brugsting og redskaber inden for husholdning og landbrug. Noget er købt på loppemarked, andet har Carl Børge byttet sig til, og efterhånden har rygterne om den ivrige samler bredt sig, og det betyder, at han tit får tilbud om at købe eller måske endda bliver foræret ting og sager fra gamle dage.
Carl Børge har ikke selv noget bud på, hvor bredt et aldersspektrum samlingen strækker sig over, men flere af tingene kan sagtens være mere end 100 år gamle. Juvelen i samlingen er en gammel trætrillebør, som har tilhørt borgmesterens (Birgit S. Hansen, Frederikshavn) oldemor, som også er Carl Børges bedstemor.
Rammerne på Hjørringvej 464 er er ved at være spændt til bristepunktet. Ét er selve museet med et utal af genstande, ude i ”bagbutikken” og på ”lageret” er der samlinger af kødhakkere, brødmaskiner og bageovne i en mangfoldighed, så stor, at man knapt tror sin egne øjne. – Jeg har ca. 70 kødhakkere, fortæller Carl Børge, som naturligvis ikke kan nøjes med én, når der nu eksisterer flere forskellige størrelser og modeller.
Der er også tørvegravningsredskaber, tømrer- og tækkeredskaber, køkkengrej og diverse skilte fra for længst hedengangne produkter.
Ind i mellem sker det, at besøgende fejlagtigt har fået den opfattelse, at Carl Børge driver kræmmerbutik, men de må gå med uforettet sag, for storsamleren han skiller sig ikke af med sine skatte. Til gengæld bliver de betalende gæster opfordret til at skrive i gæstebogen, som kan fortælle historier om besøg fra hele Danmark, men også Polen, Norge og USA.
Østervrå Museum er virkelig et besøg værd for alle generationer – en rejse tilbage til ”De gode gamle dage”, med et kig til mange sjove og pudsige redskaber – og en god historie dertil.
Du finder Østervrå Museum på Hjørringvej 464 i Østervrå, der ligger lige midt mellem Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Sæby – hvor ruterne 553 og 585 krydser hinanden.
Lige uden for Dybvad, nærmere betegnet på Badskærvej bor Pia og Kurt Jensen og Anita S. Pedersen og Jørgen Jensen på små nedlagte landbrug.
Pia har sit daglige arbejde på hjemadressen som kommunal dagplejer, hvor hun og børnene har ideelle forhold. Forældrene er rigtig glade for at aflevere deres børn her hver dag – det er fantastiske omgivelser for både børn og voksne og hvad angår forholdene hos Anita og Jørgen, så bliver udsigten fra deres stue fuldstændig spoleret.
Begge par, der bliver stærkt berørt af planerne om en solcellepark, har boet herude i omkring 30 år og holder utrolig meget af området og den flotte udsigt,som de har ud over et meget varieret landskab med et meget rigt dyreliv.
På byrådsmødet den 24. juni vedtog Frederikshavn Kommunes Byråd at fremlægge forslag til kommuneplantillæg vedr. temaplan for udpegning af arealer til større solcelleanlæg i offentlig høring. Her i blandt er området omkring Badskærvej nr. 50 og 55, hvor de to familier bor.
Det fik familierne her til at tænke over, hvad det vil betyde for området og dermed også for deres lille naturperle og de udtaler bl.a. til avisen – og her citeres direkte: Vi er som beboere i de udpegede områder – bl.a. også ved Præstbro – ikke orienteret af kommunen – hvor i mod dem, der kan tjene på vores ulykke er orienteret. Det er jo sværere for ”den lille mand” at standse toget(sagen), når det kører for fuld fart – frem for at medinddrage alle fra begyndelsen – så længe toget holder ved perronen.
Vi føler os kørt over og tromlet ned af vores egen kommune, som er sat i verden til at varetage ALLE borgeres interesse på lige fod – og her sigter man til et høringsbrev, der den 8. oktober 2019 er sendt udelukkende til energi- og landbrugsinteressenter for indhentning af ideer til placering af solceller.
Vi har kontaktet Dybvad Borgerforening for at høre, om de har kendskab til projektet og selvfølgelig også i håb om, at de vil gå ind i sagen, fortæller de berørte.
Man har ligeledes gjort sig tanker om hvor langt, der kan transporteres strøm fra sådanne anlæg og her tænkes naturligvis i forhold til transformatorstationen i Badskær – for som Kurt Jensen siger, så kan der uden problemer transporteres strøm fra sådanne anlæg til en egnet transformatorstation over en distance på 10-12 km – først derefter forventes der energitab ved transporten og hertil kommer, at der efter Pia og Kurts mening sagtens kunne findes endog meget ringere landbrugsjord end det her omkring, som er betegnet som ”marginaljord” og derfor ikke er i modstrid med kommunens andet ”vækstspor” – fødevarer (produktion af landbrugsprodukter) og som Kurt og Pia tilføjer og jeg citerer: For os ser det ud som om nogen er sprunget over, hvor gærdet er lavest – om det er kommunen eller de ”projektbyggere”, der er involveret – eller det er begge parter – det har vi jo ingen viden om.
Endnu en vigtig ting, som man har tænkt over hos de berørte, er brandfarligheden – for går der ild i solcellerne – er det så til at slukke?
Det har tidligere været sådan, at ild i solceller var svære at slukke og hvis det stadig er sådan, så vil vi jo komme til at bo i en brandfælde.
Man interesserer sig naturligvis også hos de berørte for definitioner på jordbrugsområder – hvor man ved Præstbro, hvor der også er udpeget et område til placering af solceller, har friholdt særlig værdifuldt jordbrugsområde – og man spørger så sig selv, siger de berørte: Hvad er klassifikationen af jorden her omkring og de tilføjer: Ret god formentlig og man fortsætter: Hvad der så er med genskin og støj er stadig hen i det uvisse.
Familierne på Badskærvej påpeger, at man naturligvis ikke er imod solceller – Badskærvej nr. 55 har solceller på taget. Man vil bare ikke have dem lige der, hvor de er udset til at skulle placeres, for det vil bevirke, at begge steder mister hele herlighedsværdien og de bliver plastret ind i solceller, som de selv udtrykker det og området bliver forvandlet fra et område med et meget rigt dyreliv, hvor man ser rådyr, harer, rød glente m.m. – til et dødt industriområde.
Man undrer sig hos Pia og Kurt og Anita og Jørgen over, hvordan man er kommet frem til lige netop det område og tilføjer afslutningssvis: Vi er slet ikke blevet taget med i beslutningen og vi synes, at man som minimum burde have orienteret Dybvad Borgerforening på lige fod med andre interessenter. I beslutningsprocessen i kommuneplanlægningen skal der tages hensyn til menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre – og plantelivet.
