Forleden var damerne samlet igen efter den lange nedlukning, og resultatet af de glødende strikkepinde betyder at børn og kvinder i Bulgarien, Burundi og Rwanda kan se frem til lune strikvarer. 

Damerne strikker selv eller formidler strikkede ting, som de aflevere til Østervrå Frikirke, der sørger for den videre fordeling til nødhjælp.  Forleden var damerne samlet og kunne, foruden et lækkert kaffebord, nyde synet af alle de fine farvestrålende sweatere, huer, strømper, tæpper og små babytrøjer, der siden september 2020 er røget af strikkepindene rundt om i hjemmene.

Det er hovedsagligt varme sweatere og strømper, der kommer til Bulgarien, og allerede i uge 43 bliver de sendt med lastbil til de to største byer – Sofia og Plovdiv. – Vi sender gennem Danske Baptisters Kvindenetværk, der står for kontakten til de modtagende kirker, som dele de lune ting ud til trængende børn, fortæller Susanne Andersen fra Østervrå Frikirke. 

De små bomuldstrøjer med huer kommer med til Burundi og Rwanda, når Baptistkirken har udsendte, der besøger landet, og vi har lige sendt en stor portion af sted. Modtagerne er især fødeklinikker i de to lande, og her får en fødende kvinde udleveret en trøje og en hue – måske det eneste tøj, hun har til barnet.

Takket være vores flittige damer, så er skabene fyldte igen og venter på en lejlighed til at turen igen går til Afrika. De bugnede skabe skyldes særligt to kvinder, der har været ekstra flittige til at strikke under Coronatiden og afleverede henholdsvis 92 og 170 små trøjer. I alt er der indsamlet 363 trøjer, 283 huer og 93 par blebukser som de små afrikanske børn kan få glæde af, oplyser Susanne Andersen.

Påskønnelsesprisen
Strikkedamerne fik i 2020 tildelt Påskønnelsesprisen fra Danske Baptisters Kvindenetværk, og den blev på mødedagen omsat til lagkage og kringle. – Nye strikkedamer er kommet til siden sidste år, og der er stadig plads til flere, lyder opfordringen. Konceptet er stadig at kvinderne strikker derhjemme og mødes én eller to gange om året, hvor de høre nyt og ser billeder fra stederne, der modtager deres produktion. 

Damerne er vendt hjem efter en hyggelig eftermiddag, og gad vide om ikke strikkepindene allerede gløder mellem de flittige hænder – til glæde for både dem selv og fattige og vanskeligt stillede børn. 

ÅB

Ellen Christensen fra Hjørring fortæller tirsdag den 12. oktober, i Østervrå Frikirke om sin tid på Voergaard Slot. 

I 1960 var Ellen Christensen 18 år og havde planer om at starte en uddannelse på Hjørring Seminarium 1. september. Hun havde brug for at tjene lidt penge, og var heldig at få plads som stuepige på Voergaard Slot. – Månedslønnen var 225 kr. plus eventuelle drikkepenge, husker Ellen. Jeg skulle selv anskaffe en sort kjole, hvid kappe til håret, hvidt forklæde og sorte sko – og så kunne jeg i øvrigt begynde med det samme. 

Den første uge var der ingen gæster, så jeg blev sat til at pudse alle vinduer både udvendig og indvendig. I øverste etage skulle jeg stå på sålbænken og holde fast i midtersprossen, mens jeg lænede mig ud i det fri for at nå de øverste vinduer, fortæller Ellen Christensen, som i øvrigt led af højdeskræk. Det næste, der skulle gøres, var at pudse sølvtøjet. Der er mange krinkelkroge på de store fade og terriner, så det tog sin tid. 

Det bedste var, når der kom gæster, fortsætter Ellen. Hvis det var liggende gæster, stod jeg på trappen sammen med greven og tog imod. Jeg skulle vise op til værelserne og slæbe bagage. Det var spændende med de mange prominente gæster, bl.a. Karen Blixen.

Når der var gæster til spisning, blev der serveret efter rangorden. Greven sad midt for bordet, og skulle have til sidst. Det var et værre renderi fra den ene side af bordet til den anden, og fadene var tunge. Hvis der var mange gæster, serverede hushovmesteren og jeg. Hvis der var få, serverede jeg alene. Rigtig spændende var det, når de franske maltesermunke var på besøg, så blev der hængt et forklæde/viskestykke på den nøgne kvindefigur i hallen. Vi måtte heller ikke bruge de glas, hvor stilken forestiller nøgne figurer. 

Det var en spændende tid med masser af nye indtryk. Arbejdstiden var ofte fra syv morgen til 22 aften, slutter Ellen Christensen, som i øvrigt krydrer sit foredrag med billeder. 

Tredje gang er lykkens gang. Det håber de i Østervrå Frikirke, hvor det nu endelig er blevet muligt, at få besøg af den tidligere stuepige, som oprindelig var programsat til foråret og senere efteråret 2020. 

Der er fri entré til foredraget på Hjørringvej 435, med mulighed for at købe kaffe og brød. 

ÅB

Siden 1985 har baptistspejderne i Østervrå holdt deres store loppemarked, men nu er det slut, i lørdags blev de sidste lopper omsat, og det endda efter 2½ års pause på grund af corona. 
Handlen gik livligt til lørdagens loppemarked hos baptistspejderne i Østervrå, og alt tyder på, at der også bliver et pænt lille overskud til spejderarbejdet. Udbuddet af loppesager var ekstra stort, fordi coronaen har betydet, at der ikke har været afholdt marked siden 2019. 

I 36 år har baptistspejderne holdt loppemarked, og det har gennem årene samlet rigtig mange mennesker. Overskuddet har været et fint tilskud til bl.a. spejderlejre og lignede, men nu er det slut. – Arbejdet er efterhånden for stort og tidskrævende, og det er jo frivillige, der skal løfte opgaven, lyder det fra spejderne, og desuden sælger flere og flere selv deres brugte ting og møbler via aviser og på nettet. 

I arkiverne hos Østervrå Lokalhistoriske Forening ser det ud til, at de første loppemarkeder blev afviklet fra 1985 hos Nelly og Thorkild Sørensen på Ågårdsvej 4 indtil 1988, hvor lopperne blev rykket ned på den gamle varmeværksgrund, der hvor Fakta ligger i dag. 

Hvor længe handlen foregik her er lidt uvist, men i årene fra 1996 til 1998 var der livlig handel i det gamle korntørreri på Erantisvej, der hvor Tulipanvej ligger i dag. Fra 1999 flyttede spejderne deres loppemarked til varmeværket på Industrivej i Østervrå. 

Gamle billeder trak
Nogle helt andre gamle sager var også at finde på Industrivej i lørdags. Østervrå Lokalhistoriske Foreningen og PixlArt viste godt 300 lokalhistoriske billeder i Pixl­Boxen. Udstillingen var et populært indslag, og mange kiggede forbi for at se det brede udsnit af historiske billeder fra Østervrå by og opland – bl.a. begivenheder, butikker, ejendomme, kirker og konfirmandbilleder.

Nåede du ikke at se udstillingen er der en ny chance på fredag, hvor PixlBoxen holder på P-pladsen ved Meny. Her vil bl.a. Vivi Dybdahl og Jørgen Clausager være til stedet klar til at fortælle om billederne og svare på evt. spørgsmål. 

ÅB

Foto: Ejvind Pedersen

Det var en succesfuld debut for tema-aftener i kristendommens tegn, som blev afholdt torsdag aften fra kl. 19-20.30 i hallens lokaler. 

Ikke mindre end 20 mennesker (herunder en fødselar) var mødt op for at høre Christian fortælle om de 4 evangelier og deres særlige kendetegn, forskelle og ligheder og ikke mindst, hvilken betydning, de hver især har fået gennem årene. Christian lagde op til spørgsmål og gav plads til at man kunne undres over, hvorfor evangelierne er så forskellige. Der var ingen, der skulle stå til regnskab for kendskabet til bibelen og i kombination med kaffe, te og kage, var det alt i alt en virkelig hyggelig og lærerig aften.