84 kroketspillere fra hele Vendsyssel var onsdag eftermiddag og aften samlet til et mixstævne på Østervrå Stadion. De mange spillere repræsenterede 15 kroketklubber under DGI Nordjylland, som stod for tilrettelæggelse af stævnet i samarbejde med Østervrå Kroketklub. 

Anna Andersen fra Østervrå Kroket bød velkommen, og gav herefter ordet videre til medlem af DGIs kroketudvalg Carl Chr. Olsen. Han gik straks i gang med at fordele de enkelte spillere og anvise baner til de i alt 21 hold, som blev fordelt over det meste af Østervrå Stadions grønne græstæppe. 

I løbet af sæsonen afvikler DGI tre mixstævner, og ideen med disse stævner er at styrke det sociale fællesskab, og så giver det også de enkelte spillere et godt udbytte, når det handler om at få nye tips til spil og taktik. 

Til et mixstævne består hvert hold af fire spillere fra fire forskellige klubber. – De fire spiller sammen to og to, men skifter makker efter hver kamp, og hvis de kan nå tre kampe, så kommer alle til at danne par, forklarer Carl Chr. Olsen.

På bane 9 blev der snakket taktik. Holdet bestod af Borghild Larsen fra Dybvad, Ivan Dalsgaard fra Astrup, Poul E. Larsen fra Gærum og Per Poulsen fra Vadum. Borghild Larsen kommenterede højlydt, at hun blev ene pige med tre mænd, da holdene blev fordelt, men med 19 års erfaring i bagagen, så klarede hun den udfordring i stiv arm. Alle fire spillere er enige om, at kroketsporten er en rigtig god udfordring for hjernen, for det kræve overblik og sans for at lægge den rigtig taktik. – Så længe vi kan tænke, spiller vi kroket, når hjernen svigter, begynder vi at spille golf, siger Borghild, der er der nemlig kun én kugle, vi skal holde øje med, i kroket er der fire. 

Sport for alle
Kroketsporten er forholdsvis ”ny” i Nordjylland, hvor den er kommet til inden for de sidste 30 år i   modsætning til andre steder i Danmark. – Det er en sport, der kan spilles af alle, fortæller Carl Chr. Olsen, men som du kan se, så har den bedst fat i et meget modent segment, og et andet kendetegn er, at det er de små byer, der er stærkest repræsenteret. 

Kroket stiller faktisk ret store krav til både hjerne og fysik, fortsætter Carl Chr. Olsen, og det appellere helt sikkert også til den ældste generation, som godt er klar over, hvor vigtigt det er at holde sig i gang både fysisk og mentalt. 

Stævnet blev afviklet i to afdelinger, og i pausen blev der hygget i Østervrå Kulturhus med de medbragte madpakker. Efter sidste afdeling samledes alle spillere i kulturhuset til kaffe og hjemmebag, mens resultaterne af dagens spil blev læst op, og vinderne hyldet.

ÅB

Foto: Ejvind Pedersen

Af Vivi M. Dybdahl

Allerede i 1963 begynder man at drømme om en idrætshal i Østervrå.

Nogen konkret form har tanken så vidt vides endnu ikke fået, men repræsentanter for de interesserede kredse har foreløbig været i Fjerritslev for at se på Hanherredhallen som et muligt forbillede. Tanken er, at man vil søge at muliggøre et eventuelt byggeri ved hjælp af frivillig arbejdskraft og i det hele taget søge støtte hos byens og egnens befolkning, ligesom man også er indstillet på at anmode kommunen om økonomisk bistand, både i forbindelse med byggeriet og senere i form af et driftstilskud.

Der bør nævnes, at det gamle klubhus på fodboldbanen havde haft bedre tider, det var da godt nok blevet både malet og tapetseret, men der var kun koldt vand i hanerne; ja så blev man da vågen, men man kunne ikke blive ved med at byde byens fodboldspillere og gæsteholdene det; der var heller ikke varme i huset, som var opført i 1944. Man havde godt nok i 1964 fået installeret en gasvandvarmer, så man kunne få det varme brusebad. Nej nu måtte der til at ske noget. Med murermester Hardi Jensen som bygningskyndig, Mogens Elsig fra idrætsforeningen og nogle flere tog man ud og så på haller; der blev set på flere haller som var bygget omkring 1960, men det blev ikke til noget i denne omgang; det var for stort et projekt.

Men i 1968 får man et skriftligt tilsagn om at Torslev Kommune vil stille de nødvendige arealer til rådighed til en kommende idræts- og svømmehal i Østervrå. Desuden har kommunen lovet at yde et kontant tilskud til hallen på det dobbelte af, hvad der samles ind som frivillige bidrag, og kommunen stiller garanti for de lån, der må optages.

På baggrund af sognerådets brev besluttede det udvalg, som er nedsat af egnens foreninger at stifte den selvejende institution ”Idrætshallen”. Man afskrækkes ikke af at sognerådet har forlangt mindst 150.000 kr. tilvejebragt af institutionen selv, idet man mener, at beløbet sagtens kan samles ind, selv om Torslev Kommune er den mindste kommune i landet, der har bundet an med en sådan opgave. 

Haludvalget som blev nedsat bestod af bankbestyrer Bent Abildgård (Sæby Bank), sognerådsmedlem Cathrine Andreasen (Silkeborg), sognerådsmedlem stationsleder Poul Erik Thingbak, gårdejer Elmann Nielsen (Søndenåen), pastor Holger Axelsen (Baptistkirken), viceskoleinspektør Axel Kjær-Pedersen og salgsdirektør John Pedersen (Erhvervsbladet).

I den selvejende institutions formålsparagraf står der, at den skal opføre og drive en kombineret idræt- og svømmehal i Østervrå, fortrinsvis til brug for landsdelens beboere og de herunder hørende foreningers medlemmer.

Hallen skal stå til rådighed til udøvelse af sport og idræt af enhver art samt til ungdomsarbejde, sportsstævner og kulturelt arbejde. Når den ikke er optaget, kan den lejes ud til interesserede.

Halprojektet er nu klar bortset fra nogle småændringer. Det omfatter en hal med internationale mål og indendørs svømmebassin på 25 meters længde, så der er mulighed for konkurrencesvømning. Endvidere indrettes et cafeteria med stor kapacitet, ungdomslokaler og selskabslokaler.

Der bygges i utraditionel stil, og man betegner konstruktionen som usædvanlig, men overordentlig smuk. Hallen vil blive et fornemt vartegn for kommunen.

Noget optimistisk forventer man at gå i gang med byggeriet til foråret 1969, og idrætshallen i Østervrå vil stå færdig i løbet af 1970.

I oktober 1969 blev der udgivet en ”Halavis”; en overskrift fra avisen: Er behovet til stede og er opgaven økonomisk forsvarlig?

Havde vi ikke den gang i Østervrå fået en hal havde vi nok aldrig fået en, for i 1970 kom vi i en ny kommune, Sæby Kommune, og havde byggeriet ikke været i gang på det tidspunkt, tror jeg ikke vi havde fået den. Hvordan havde Østervrå så set ud i dag?

Der blev samlet penge ind til hallen ved en husstandsindsamling; der blev indsamlet godt 299.000 kr., så det er da en pæn startkapital.

Østervrå Idrætsforening giver 10.000 kr. til hallen, og har endda stadig penge i kassen, pengene har de tjent ved at holde banko på Østervrå Kro om søndagen; det var et tilløbsstykke. Østervrå Borgerforening sælger for 40.000 kr. anlægget til kommunen; heraf bliver de 35.000 kr. givet videre til hallen (og 5.000 til børnehaven, som også var et projekt på denne tid).

Arkitekt var Kjeld Maltha, Aalborg, ingeniør Kr. Mølgård Christiansen og hovedentreprenør Tage Larsen, Sæby; byggeudvalget bestod af viceskoleinspektør Aksel Kjær-Pedersen, pastor Holger Axelsen og stationsleder Poul Erik Thingbak.

I 1971 giver halbyggeriet store bekymringer, da man foreløbig kun har 1.935.000 kr. af de samlede anlægsudgifter, der ventes at blive 3,8 mio. kr., efter store stigninger i håndværkerudgifterne. Lige på denne tid steg alle byggematerialer meget i pris, for der var rigtig meget gang i byggeriet.

Der var også ekstra udgifter i forbindelse med bundforholdene og man var nødt til at sænke grundvandet; der var også kommet nye krav ved bygning af idrætsanlæg.

Man fik sig også en stor forskrækkelse, for da man var færdig med at lave de 72 spær på fodboldbanen, væltede alle spærene som et korthus der falder om; men heldigvis skete der ikke de store skader på spærene.

Men i september bliver alle 72 spær hejst; hvert spær vejede 1,5 tons og var 40 meter langt.

Hallen er på 3.360 m² etageareal. Svømmebassinet er 25 m langt og har fem baner, det rummer ca. 700.000 l vand. De to haller er adskilt af en 3,8 m bred foyer. Fra foyeren er der adgang til svømmehallen, idrætshallen og cafeteriet. 

I foråret 1972 ansætter man halinspektørparret Lisbeth og John Aage Pedersen og bademester Werner Schwertfeger.

Og i juni 1972 er svømmebassinet klart til brug; de første der tog en dukkert var borgmester Ingemann Christensen, Sæby, pastor Holger Axelsen, gårdejer Elmann Nielsen og viceskoleinspektør Axel Kjær-Pedersen.

I juli måned bliver hallens gulv stærkt beskadiget: under et skybrud fosser store mængder vand ind i sportshallen ved metaldørene på nordsiden; man er ved at lave anlægsarbejde uden for hallen, og sand og grus har stoppet kloakken, så vandet kunne løbe ind. Gulvet er nu bulet og der skal laves et nyt.

Men man bliver færdig til indvielsen lørdag den 19. august 1972:

Kl. 13.00 Optog gennem byen, med Agersted Pigegarde.

Kl. 14.00 Indvielsestale af Carlo Møller, Dansk Idrætsforbund.

Kl. 14.30 Stor bokseopvisning, med deltagelse af Peter Kristiansen, dansk mester 1960-1970, Karl Johan Jørgensen, dansk juniormester 1972, jysk seniormester 1972, Cleve Sørensen, jysk mester 1971, Ole Thuesen jysk mester 1971.

Kl. 15.30 Stort svømmestævne, med Lone Mortensen, Vivi Hartgrib, Søren V. Larsen og Claus Pedersen alle Aalborg Svømmeklub, og Majbrit Nielsen, AGF).

Kl. 19.00 Stor borgerspisning. Pris 15 kr.

Kl. 21.00 Stort borgerbal. Med Harmony Makers. Pris 8 kr.

Om søndagen var der også et program for hele eftermiddagen.

Optog gennem byen, indefodbold, herrehåndbold, VGU-gymnastik, damehåndbold og oldboys indefodbold.

Det strømmede ind med gaver til hallen: Glasfiberflagstang, dannebrogsflag og pengegaver.

Det var dejligt at se at hallen blev indviet med mange sportslige aktiviteter.

Et foreløbigt regnskab i december viser at prisen på Østervråhallen bliver på 5.782.068 kr.

Men hallens drift går over al forventning.

En ikke-realiseret plan var etableringen af en idrætshøjskole i tilknytning til hallen; haludvalget blev her hjulpet af erhvervschef Helge Wittrup; men det blev som bekendt Brønderslev der fik idrætshøjskolen.

(Fortsættes i næste uge)

I 30 år har Mikala Petri og Lars Hannibal givet koncerter rundt om i hele verdenen, og fredag aften var de to verdensstjerner i Østervrå Kirke med et fint program stykket sammen af musikalske mesterværker fra deres 30 års fælles karriere. 

En sommerkoncert med to verdensstjerne, det er ikke hverdagskost i Østervrå, og der var da også en hel del, der havde fundet vej til mødet med en af verdens bedste blokfløjtespillere Mikala Petri mesterligt akkompagneret af Lars Hannibal på guitar. 

Aftenens program startende med værker fra baroktiden og derefter en musikalsk rejse rundt i verden til bl.a. Italien, Østrig og Norge. Duoens repertoire spænder bredt fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik af bl.a. J.S. Bach, A. Corelli, Carl Nielsen og Edvard Grieg.

På forhånd vidste vi jo godt alle sammen, at Mikala Petri er meget dygtig, alligevel blev vi igen virkelig imponeret af hendes evner og fantastiske teknik, og os, der en gang, for flere årtier siden, har haft et flygtigt bekendtskab med blokfløjten i forsøget på at få ”Lille Peter Edderkop” til at sidde lige i skabet, vi ved, at det er ikke bare noget, man lige gør. 

Mikala Petri gav undervejs to solonumre, men der blev også plads til Lars Hannibal, som selv introduceret tre af sine egne kompositioner. Til hvert af aftenens værker blev der givet en lille kort introduktion, for at give publikum en forståelse af det særlige ved de enkelte værker, og lidt om de ca. 10 forskellige blokfløjter Mikala Petri benyttede under koncerten. 

Publikum lyttet åndeløst, og alligevel kunne man på en eller anden måde føle begejstringen over den virtuositet, der ligger i Petris spil, forplante sig til publikum, og efter hvert nummer kom til udtryk med lange anerkendende klapsalver. 

Mikala Petri gav flere gange udtryk for den gode akustik i kirken, som gjorde det til en ekstra god oplevelse for dem at spille her. Mikala Petri fortalte efter koncerten, at hun plejer at have en grøn kjole på, men da hun så den smukke altertavle i Østervrå Kirke, besluttede hun sig for at vælge en kjole i gule nuancer. 

Inden det sidste nummer, som var tre korte stykker af den norske komponist Edvard Grieg, blev vi stillet i udsigt, at der også kunne komme et ekstranummer, og det havde vi slet ikke noget imod. Hvem har lyst til at slippe sådan et kæmpe talent, som blev ved med at imponere igen og igen med sit sublime blokfløjtespil. 

Det sidste nummer ”Vipstjerten og Gøgen” var på to fløjter på skift. Det var her at der for første gang i aftenens forløb kom et nodestativ på gulvet, men med den opgave at agere holder for fløjterne. Det blev en rigtig munter afslutning med skønne ”fugletriller” og en kukkende gøg, men med et lille uventet kiks indlagt, da nodestativet klappede sammen, og den ene fløjte faldt på gulvet. – Det er kun sket for mig én gang før i det samme nummer, hvor jeg tabte fløjten, fortalte Mikala Petri efter koncerten. Det var i forbindelse med en mindekoncert for Victor Borge, som jeg jo har haft fornøjelsen af at optræde med, og jeg kan huske, at jeg tænkte, gad vide om det er ham, der laver sjov med mig igen, lød den muntre beretning. Sommerkoncerten var tilrettelagt af Østervrå Menighedsråd.

ÅB

I år er det 20 år siden vinklubben – ”Karaflen af 9750” blev dannet. Interessen for vin er det primære for de seks medlemmer i klubben, men lige så vigtigt er det, at de hygger sig, griner og har det sjovt i hinandens selskab. 

9750 henviser til at klubben har hjemme i Østervrå, og det var da også en lokal vinsmagning, der gav inspiration til at starten en lille privat klub, som i første omgang havde otte medlemmer, men nu er reduceret til seks medlemmer. Fire af dem, René Larsen, Kim Dybdahl, Ole Pedersen og Flemming Urth har været med til at starte klubben. De fire kendte hinanden fra fodboldklubben, men var enige om, at vinklubben også skulle bestå af medlemmer uden for kredsen af fodboldvenner. Undervejs har der været lidt udskiftning, og de to ”nyeste” medlemmer er Jens Jensen og Henrik Frejlev Sørensen. 

Gæt en vin
Vinvennerne mødes hver anden måned på skift hos hinanden. Det er værten, der tilrettelægger aftenens program, hvor deltagerne smager på to hvidvine og fire rødvine, og herefter kommer med bud på f.eks. hvor vinen kommer fra, hvilken drue, der er tale om og prisen. Det er naturligvis en blindsmagning, så alle flasker er forsynet med en stofpose, og først efter at alle har afgivet deres bud, bliver det afsløret, hvad der gemmer sig i posen. Værten gør sig selvfølgelig ekstra umage med at finde nye og spændende varianter, som han kan udfordre klubkammeraterne med at gætte. – Vi mener selv, at vi er ved at have ret godt fod på druerne, men det er slet ikke spor let at gætte vin, f.eks. kan to vine af samme mærke, men fra hver sit år, smage meget forskellig, forklarer vinsmagerne.

I løbet af årene har deres forventninger til vinens kvalitet også ændret sig, og otte flasker på en aften, er også lige ved at være i overkanten til seks mand. – Ja, vi kan slet ikke drikke de mængder, som vi kunne en gang, indrømmer de med et stort grin, men så er det dejligt, at vi hygger os, griner og har det sjovt sammen.  

Vinrejser
Et fast beløb bliver lagt til side hver måned, som opsparing til en vinrejse, som klubben foretager hvert andet år. – Vi har nogle gode kontakter, som har hjulpet os med at få forbindelse til de lidt mere eksklusive vinsmagninger, hvor vi har fået adgang til et bredere sortiment af vine, interessant viden og historie hos vinproducenterne i bl.a. Italien, Frankrig, Portugal og Tyskland, fortæller vinvennerne. Det har været nogle virkelig spændende ture, hvor vi alle steder har oplevet stor imødekommenhed, understreger klubmedlemmerne.  

I uge 38 skal de af sted igen, denne gang skal koner og kærester også med, for det er en klar aftale, at et år er det en ren herretur, og det næste år er det med partner. – Ja, nu må vi se, om vi har sparet penge nok op, flybilletterne er jo steget en del, lyder det tørt, ellers må vi jo spare lidt flere penge sammen, og udsætte turen et års tid. 

Vinsmagning
”Karaflen af 9750” har også arrangeret flere lokale vin-smagninger, én af dem var med vin i en lidt dyrere prisklasse. – Vi ville gerne præsentere vin, som de fleste måske ikke lige går hen og køber, og så var det også for at finde ud af, om man kan smage forskel på en meget dyr vin og en knapt så dyr vin, lyder forklaringen. Vi konstaterede, at vi var enige om, at vi synes ikke, man kan sige, at prisen er det afgørende, lyder konklusionen, så i den sidste ende handler det rigtig meget om, hvad man godt kan li’.  

”Karaflen af 9750” har, i anledningen af Østervrå Idræts- og Kulturcenters 50 års jubilæum, sagt ja til at stå for en vinsmagning i uge 40, og med 20 års erfaring bag kan det da kun blive en særdeles smagfuld aften. 

ÅB

Det er jo ikke hver dag, man får chancen for at møde så kendte folk som f.eks. Kisser & Søren eller Trine Gadeberg, og når det sker, ja så stiger begejstringen en hel del, og når man tilmed er i godt selskab, så bliver man fyldt helt op af glæde og i godt humør.

To dage i træk fyldte Aktivitetscentret i Østervrå centrets bus med spændte og forventningsfulde brugere, og satte kursen mod den årlige Musikfestival i Sindal. Det er to år siden, det sidste har været afholdt festival, og den gode tradition har virkelig været savnet. 

Alle glædede sig til en dag fyldt med musik, sang, glade mennesker og god mad – og de blev ikke skuffede. I festivalens store telt var der dagen igennem fest og sang. Det blev også til gensyn med kendte ansigter fra andre aktivitets- og plejecentre – hyggeligt at hilse på venner og bekendte. 

Programmet for dag 1 bød på Sindal Harmonikaklub, Den syngende Post, Lene Holme og Kisser & Søren. Dag 2 havde De Sangglade, Jørgen og Co, Thopper og Trine Gadeberg på scenen, og begge dage blev der sunget med og gynget i takt til musikken. Helt perfekt var det, når artisterne gik rundt blandt publikum, det gav en ekstra tand til følelsen af nærvær og engagementet.

– To dejlige dage med hyggeligt samvær, musik og sang, fik os alle i godt humør – ja, vi blev faktisk høje på den gode måde, fortæller aktivitetsmedarbejder Karin Oehlenschlæger.

ÅB

De private Pasningsordninger i Østervrå, forældre, børn og enkelte bedsteforældre har haft en rigtig vellykket familietur til Farm Fun i Aalbæk, hvor der blev hygget, leget og snakket i det dejlige sommervejr. 

Familietur til Farm Fun i Aalbæk er en helt fast del af sommertraditionerne hos De private Pasningsordninger i Østervrå, en tur, hvor der er rig lejlighed til at hygge med hinanden. 

Vel ankommet til farmen brød solen frem, og så var det bare med at komme ind og få set på alle herlighederne. 

Gederne tager vist altid førstepladsen, ingen kan rigtig stå for de små gedekid, men der er jo også alle de andre dyr – og så er der jo legepladsen. Intet kan slå en ’ny’ legeplads med rut­sche­baner, cykler, hoppepuder og sandkasse. Der blev også tid til at tur med traktor og vogn rundt i parken, hvis man da ikke lige har brug for en lille lur.

Det er også vigtigt at finde et rigtig godt sted at spise den medbragte madpakke, et sted med plads til alle, for det er nemlig hyggeligt at sidde og spise samme – ja, maden smager faktisk lidt bedre, når man er på sådan en madpakketur. Helt perfekt er det, når De private Passere hiver alle deres lækre hjemmebagte kager frem – endnu et højdepunkt på en vellykket tur. 

ÅB