Louise og Danny fra gården Holmen i Østervrå havde forleden dag inviteret de kommunale dagplejere og deres børn på besøg. Det blev en særdeles begivenhedsrig dag, fyldt med indtryk fra en dagligdag med både køer og kalve.
En ko kan nå rigtig langt med sin tunge, især hvis der kommer nogle søde små børn forbi, så bliver man, som ko, nød til lige at gøre opmærksom på sig selv. Det var blot én af mange oplevelser, som både børn og voksne i den kommunale dagpleje fik sig, da de i sidste uge var på gårdbesøg.
En rundvisning på gården gik, som det første, til en stor fuldvoksen, sortbroget ko, og sådan én den er altså ret stor, når man selv er meget lille. Nogle af børnene var ret modige, og turde godt gå tæt på, mens andre valgte at blive i en tryg favn eller måske helst helt bag dagplejerens ryg.
Helt anderledes var det hos de små kalve, som rigtig gerne ville sutte på fingrene, og så blev kalvenes madskåle også studeret grundigt, for hvad mon sådan nogen kalve egentlig spiser?
Hos de lidt større kalve fandt børnene ud af, at de kunne kaste halm på hinanden, og det var da en mægtig sjov og festlig leg.
Rundturen sluttede i malkerummet, hvor ”mælkebaren” var åben for smagsprøver. Det var dog med lidt blandede reaktioner, at børnene tog imod den nymalkede mælk, der nok ikke smagte helt, som den de plejer at få hjemme fra køleskabet.
Mætte af spændende oplevelser gik turen hjem til middagsmad og en velfortjent eftermiddagslur.
Det sker en gang om året, at man inviterer forældrene til at komme op og være med til forskellige opgaver både inde og ude i Børnehuset.
I år skulle der fejes godt og grundigt ude på fliserne bl.a. og luges i haven og der skulle males borde og skure og hertil kom så, at alle vinduerne skulle pudses og det var et stort projekt – desuden var der nogle, der klippede buskene ned foran Børnehuset.
Inde på legepladsen var der blevet sat vejskilte op med hyggelige vejnavne til de forskellige flisegange,som børnene færdes på med cykel eller andre køretøjer – her kan f.eks nævnes Hindbærstien, som blev sat op der, hvor man lige havde plantet hindbærbuske.Børnene legede og hyggede og hjalp til indimellem og humøret var højt både hos børn og voksne.
Der var kaffe, saftevand og kage til alle de travle voksne og børn og efter endt arbejde blev der budt på ristede pølser og brød til at gå hjem på efter den store indsats til glæde for både børn og voksne i Børnehuset i det daglige.
Til jul fik Østervrå Kirke et flot flygel, som indtil nu har begejstret og glædet både kor og kirkegængere. I fredags, hvor Caroline Henderson besøgte Østervrå Kirke til pinsekoncert, havde hun Nikolaj Hess med til at akkompagnere og det kan da nok være, at han gav den på ALLE tangenter den aften.
Pianisten udtalte da osse ret tidligt i koncerten, at det er et fremragende instrument kirken har bekommet sig. Det demonstrerede han på fornemste vis med total overlegent klaverspil hele aftenen.
Nå, men Caroline Henderson var der jo forresten osse, så det var en aldeles god aften i særdeles godt selskab.
Deres åbningsnummer var ”Tit er jeg glad” af Ingemann og Carl Nielsen. Caroline Henderson introducerede kort enkelte af de sange de fremførte og andre spillede de bare, men det fremgik tydeligt, at de havde valgt sange, der passede til en skøn og lun forårsaften i Østervrå. Nogle kendte viser og sange, andre mindre kendte – noget jazz og en masse andet.
En sjov historie om, at Caroline på en rejse til Afrika skulle synge for de lokale og ”glemte” at sige, det var Bob Dyland og ikke hende selv, der havde skrevet ”Ring them bells”.
Under nummeret ”Wait til Yesterday is here” fik Nikolaj Hess meget fikst flettet The Savage Roses ”Byen Vågner” fra Dødens Triumf ind i et mellemspil – og taget var ved at lette.
Koncerten sluttede i mere roligt tempo med ”Made in Europe” og ”I skovens dybe stille ro” og så fik vi da osse et par vuggeviser som ekstranumre inden alle kunne bevæge sig udenfor i KFUM spejdernes mastesejl, hvor der var hjemmelavede tapasplatter med brød og drikkevarer og hyggeligt samvær.
En rigtig god aften med lækkerier til både ører og smagsløg.
I den smukke forårsaften torsdag den 25. maj kunne Kirsten og Niels Jørgen Lunden byde op mod 100 mennesker velkommen på Hejselts gårdsplads, hvorfra de i værtens flotte jagtvogn holdvis blev befordret til den nærliggende langdysse ”Rampen” fra yngre stenalder; her fortalte Jørgen Clausager om stenalderens forskellige gravskikke: runddysser, langdysser, jættestuer og enkeltgrave.
Tilbage på Hejselt bød værtsparret på kaffe i hyggelige omgivelser i den gamle hestestald, og under kaffen fortalte Vivi Dybdahl om et andet fund fra yngre stenalder, det store depot på 4.500 ravperler som i 1907 blev gravet op i Silkeborgs tørvemose, og som i dag er udstillet på Nationalmuseet i København.
Udflugten var tilrettelagt i fællesskab af de lokalhistoriske foreninger i Thorshøj og Østervrå, og indbyder i den grad til gentagelser; der er således allerede planer om en tur næste år til det middelalderlige voldsted ved Skavange.
Det sker sammen med to tidligere indsatte Tom og Hans i Netværkscafeen i kulturcenter Vendsyssel i Sæsing onsdag den 7. juni 2023.
I 29 år har korleder Louise Adrian samlet indsatte omkring musik og sang, og skabt glæde og fællesskab i en barsk hverdag. Arbejdet er mere meningsfyldt end nogensinde, siger hun. De indsatte får en følelse af frihed.
”Jobbet som organist i et fængsel er sindssygt meningsfyldt, fordi der er så meget mere på spil for de indsatte end for os, der lever uden for murerne. Alle de store emner og dilemmaer omkring skyld, skam, tilgivelse, ondskab og kærlighed bliver skåret ud i pap og i kød og blod”, siger Louise Adrian, som i dag arbejder som organist i Storstrøm Fængsel på Falster og som leder af Fangekoret og korleder i fire andre fængsler.
Derfor har mine år i Kriminalforsorgen været præget af stor intensitet og mange stærke og indimellem også barske oplevelser. Men først og fremmest har jeg haft oplevelsen af, at det har været – og er – utrolig meningsfuldt at være der, fordi jeg får lov til at komme med noget, som er en mangelvare i et fængsel, siger hun. Ret hurtigt opdagede fængselsorganisten, at det at synge med fangerne i et kirkekor havde stor effekt på dem. Der skete en forvandling med mange af dem. Selv de mest negative og aggressive kunne blive bevæget af musikken og blive blidere, mere åbne og bedre til at rumme både sig selv og de andre i koret. ” Det berørte mig dybt, når jeg så en fange græde på grund af musikken, og det rører mig stadig dybt. Det er et konkret udtryk for at mit arbejde gør en forskel. Fangernes hverdag er ofte triviel og uden megen glæde. Men musikken og sangen kan give dem en følelse af frihed og er også med til at bygge et fællesskab op, hvilket jeg ellers ikke troede var muligt. For i fængslet har ingen valgt hinanden, og alle forsøger bare at overleve, siger hun.
Det at synge i kirkekoret blev efterhånden meget populært blandt de indsatte, men var ikke kendt uden for fængslets mure. Det skete først for alvor efter 10 år, da koret under navnet Fangekoret udgav en cd med sangtekster af de indsatte og musik af Louise Adrian. Og så gik det ellers stærkt. Koret, som nu bestod af både indsatte og tidligere indsatte, begyndte at give koncerter rundt omkring i landets kirker, og her blev de mødt af klapsalver og anerkendelse. For ganske vist er fangerne ikke professionelle sangere, og ikke alle synger helt rent, men ærligheden og de barske erfaringer, som teksterne udtrykker, gør indtryk. ” Det rører folk at opleve, at fangerne er mennesker med følelser, som ofte angrer deres forbrydelser dybt og har en længsel efter at blive set som hele mennesker. Mange har også en religiøs længsel og en stærk tro på Gud, som kommer til udtryk i mange af sangteksterne. Det rører publikum, og omvendt gør det et kæmpe indtryk på korets medlemmer, at de kan give folk noget positivt. Mange har jo stort set ikke haft den slags succesoplevelser, siger Louise Arian.
Fangekoret består i dag af 60 indsatte fordelt på fire forskellige fængsler og af 15 tidligere indsatte. Kormedlemmerne deltager på skift ved koncerter, og antallet varierer fra gang til gang.
Siden 2005 har Fangekoret givet over 700 koncerter, og ikke én eneste gang har en indsat benyttet lejligheden til at stikke af, ligesom der på intet tidspunkt har været voldelige episoder. ”Det taler stik imod den forestilling, mange har om, at de indsatte er utilregnelige og ligeglade med andre mennesker.
Fangekoret er så vigtigt for dem, at de ikke vil sætte det over styr ved for eksempel at stikke af under en udgang med koret.”, siger Louise, der også udtrykker taknemmelighed over, at Kriminalforsorgen har bakket hendes arbejde op og for eksempel har indført særlige udgangsregler, der gør det muligt for de indsatte at få bevilget udgang til at tage ud og holde koncerter.
Samtidig påpeger Louise Adrian, at den generelle udvikling i Kriminalforsorgen er gået i retning af øget sikkerhed og kontrol. ”Visitationer og alle mulige former for kontrol fylder meget mere nu, end da jeg begyndte, og der er stort set ikke tid til relations arbejde. Det er virkelig trist at se den udvikling, men omvendt betyder det, at mit arbejde giver mere mening end nogensinde, siger hun. Hun har fulgt mange af de indsatte gennem mange år, og ofte har de brugt hende både som samtalepartner og socialt netværk. ”indimellem har jeg både været terapeut og job- og boligkonsulent og været den, de ringede til, når deres mor var kommet på hospice”, fortæller Louise Adrian.
Hendes egen afmagt og erfaringen af, at de indsatte manglede støtte og netværk, fik hende til at være medinitiativtager til Café Exit – en organisation, der på et kirkeligt grundlag hjælper indsatte og tidligere indsatte til et liv uden kriminalitet. ”At frivillige og ansatte i Café exit nu gør en kæmpe indsats betyder, at jeg kan koncentrere mig om musikken. Det giver mig kræfter til at fortsætte, siger hun. Og så har jeg hele tiden haft følelsen af, at Gud bærer med. Uden den følelse havde jeg ikke klaret en eneste dag bag fængselsmurene, tilføjer hun.
Hun har skrevet en bog om sit liv med fangekoret, som blev udgivet i 2020. Bjarne Lenau Henriksen, Pastor emeritus og tidligere chef for Kirkens Korshær skrev i omtalen:
“Louises kærlighed til de indsatte lyser det hele op, sat godt i relief af de konflikter, der har været gennem årene. Konflikterne hænger tit og tæt sammen med kærligheden. Hun får så let som ingenting de faglige dimensioner med: Musikken, pædagogikken, det sociale og en masse andet, hun påstår, hun ikke har forstand på. Det kan være, hun har ret. Men så kan hun det bare. En slags naturtalent. Louises bog handler om det dyrebare menneskeliv på så mange niveauer – både de indsattes dyrebare menneskeliv og hendes eget. Hun har en indre sans for det dyrebare.” –
Onsdag den 7. juni om aftenen er der sommerkoncert med Østervrå Kirkes Voksenkor i Østervrå Kirke.
Koret, der har eksisteret siden 2019, er efterhånden vokset og er nu på omkring 20-25 sangglade mennesker fra et bredt geografisk område i og omkring Østervrå.
Koret dirigeres af Christina Thoft, som, sammen med guitarist Niels Ove, akkompagnerer og dirigerer og får det hele til at hænge sammen.
Der er lagt op til en rigtig dejlig sommeraften med masser af glade sangstemmer både fra publikum og fra kor.
Korets repertoire er ret blandet og består af noget af det man hører i radioen over et gospelmedley og et par lidt mere langsomme numre.
Alle er velkomne denne aften til cirka en times livsglæde og højt humør. Se mere om koncerten på bagsiden af avisen.
Udstykningen af nye byggegrunde i Bakkevænget sætter gang i endnu et projekt i Østervrå, som på sigt vil betyde, at ØVIs fodboldstadion flytter længere mod syd. Flytningen frigiver et areal, som kan give Østervrå Idræts- og Kulturcenter (ØIKC) muligheder for udvidelser.
ØVIs tidligere håndboldbaner vil i den nærmeste tid blive fyldt op med jord bl.a. fra den igangværende udstykning i Bakkevænget. Park og Vej fra Frederikshavn Kommune har allerede været forbi stadion og lave hul i hækken, hvor jorden skal køres ind, og de første læs fra Bakkevænget er leveret.
Opfyldningen sker med henblik på at rykke opvisningsbanen på Østervrå Stadion længere mod syd. Der bliver tale om ca. en halv banelængde. Flytningen vil på sigt give ØIKC mulighed for udvidelse, hvilket ikke er tilfældet nu, da alle kvadratmeter er udnyttet. ØIKC arbejder på flere forskellige projekter i både større og mindre målestok, lyder det fra bestyrelsen, som dog helst ikke vil blive mere konkret på, hvilke planer, der er tale om. Nu må vi se, opfyldningen vil sikkert komme til at foregå over en længere periode, og anlægget af den nye bane, vil også tage sin tid, så bestyrelsen vil gerne bruge tiden til at blive lidt mere afklaret på, hvilket projekt, der bliver det mest aktuelle at tage fat på.
Hele projektet med opfyldning og anlæg af ny bane sker i tæt samarbejde med Frederikshavn Kommune og Østervrå Idrætsforening.
Et stort flot kunstværk bliver udloddet i forbindelse med Østervrå Byfest. Det abstrakte maleri bliver udbudt på et begrænset antal lodder, som allerede nu er sat til salg. Alle solgte lodder indgår i en lodtrækning, som sker i forbindelse med byfesten, hvor den heldige vinder bliver afsløret. Det beløb, som salget af lodderne indbringer vil efterfølgende blive overdraget til den nye støtteforening på Torslev Skole.
Lokale initiativer, som er med til at bidrag til nye aktiviteter og værdier, fortjener al mulig støtte og anerkendelse. Det lille kunstneriske fællesskab i den tidligere lægeklinik i Østervrå har selv taget et initiativ med det formål at støtte ét af de nye initiativer i Østervrå. – Vi har sammen lavet et stort fælles maleri, som vi sætter på højkant i forbindelse med Østervrå Byfest, fortæller de fem kunstnere bag værket.
Fælles projekt Maleriet er et fælles projekt, hvor medlemmerne af kunstnergruppen ”Onsdagsmalerne” i en længere proces, har afprøvet forskellige teknikker, materialer og redskaber. Farvevalget var lagt fast med blå akryl, som den mest dominerende og heri er lagt strejf og tvists af farverne gul, violet, hvid og sort fordelt på hele lærredet.
På skift har de fem arbejdet intuitivt og abstrakt, og det var strengt forbudt at finde og forfølge motiver. Alle skulle også acceptere, at se deres egne bidrag blive malet over af de andre. I den sidste del af processen fik de hver, på skift, lov til at finde og fremhæve nogle motiver, der kunne nærme sig noget genkendeligt.
Spændende historier I den abstrakte farverigdom gemmer sig mange spændende historier, som du kan gå på opdagelse i. Måske kan du også se en krukke, en ræv, en and, nogle huse, en solopgang, en ugle, nogle fjelde, et kranie, en flodhest eller noget helt andet?
De fem kunstnere, Gurli Olsen, Anette Christensen, Merete Rosendal, Jette Trampedach og Lone Gramkow, som har vejledt og inspireret de fire andre, var alle enige om, at det farverige billede skal ud at leve blandt andre. – Vi vil selvfølgelig gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på vores eksistens, men samtidig vil vi også gerne være med til at bidrage til fællesskabet, lyder begrundelsen.
Svært valg Vi er vilde med de initiativer, der bliver taget i vores lokalsamfund, dem vil vi gerne være med til at støtte, så derfor vores lille initiativ. Det var til gengæld ikke let for os at vælge, og vi har da også diskuteret, vendt og drejet flere muligheder, og til slut faldt valget på den nye støtteforening på Torslev Skole, fortæller de fem kunstnere, som slet ikke er afvisende overfor at sætte et nyt maleri på højkant. – Hvis det her bliver en succes, så er vi da klar til, på samme måde, at støtte et andet lokalt projekt.
Maleriet kan du allerede nu se i Østervrå Idræts- og Kulturcenters foyer, hvor det vil hænge indtil Østervrå Byfest den 10. juni. I idrætscentret kan du også se, hvordan du kan køb et eller flere lodder.
I Dybvad har ældrecentret og børnehuset indgået en aftale om ca. 10 årlige besøg.
Projekt Hjemlighed har til formål at “systematisere samarbejdet med civilsamfundet”. Således opnås et bånd mellem børn og ældre og planlægningen bliver lettere og levedygtig.
Eleverne på plejecentret gør sig gode erfaringer, og især for aldersgruppen 3-6 år er det vigtigt, at der ikke er “fri leg”, men styrede aktiviteter, hvor interaktionen mellem børn og ældre indtænkes.
Takket være dygtige elever lykkedes det i dag (23. maj) til perfektion, da de ældre og børnene sang og spillede billedlotteri i par. På forhånd var man opmærksom på et nogenlunde lige antal børn og ældre, og alt dette gav en særdeles god ping-pong. Der blev spillet 3 spil og præmierne var både til børn og ældre.
Tirsdag den 16. maj holdt afgangsklasserne årgang 1968 fra Dybvad Realskole 55 års jubilæum. Jubilæet blev fejret i Søparkhuset i Dybvad. På billedet ses fra højre mod venstre: Gunnar Jensen, Lillian Petersen, Inger Marie Madsen, Bjarne Hansen, Per Hjortnæs, Jørgen Bruun, Arne Jacobsen, Gurli Nielsen, Dorthe Petersen, Leo Pedersen, Anna Marie Larsen, Bodil Christensen, Kirsten Østergaard, Kirsten Balle, Lisbet Pedersen, Odin Sletten, Jens Ole Jensen.
