Købmand Jens Kjærholm-Nielsen blev født den 6. januar 1896 i Rimmensgade 29, Frederikshavn.

Død i maj 1977 i Hjørring. (nekrolog i VT den 21. maj 1977, side 6).

Han blev gift den 12. maj 1920 i Frederikshavn Kirke, med Ragna Birgitte Knudsen, født den 19. november 1899, Sæbyvej, Frederikshavn, og død i 1971 i Hjørring.

Deres børn:
Inger Kjærholm Nielsen, født i 1921 i Østervrå.

Else Kjærholm Nielsen, født i 1922 i Østervrå.

Poul Kjærholm Nielsen (Kjærholm), født den 8. januar 1929 i Østervrå. Konfirmeret den 26. september 1943 i Sct. Catherina Kirke i Hjørring, familien boede da på Børsen 2, Hjørring.

Købmand Kjærholm-Nielsen byggede også et stort pakhus med hestestald i kælderen.

I 1934 måtte Jens Kjærholm-Nielsen desværre opgive sin købmandsforretning, det var vanskelige tider, og det var svært at drive forretning.

Familien Kjærholm-Nielsen flyttede til Børsen 2, Hjørring.

Poul Kjærholm, arkitekt og møbeldesigner
Poul er født i 1929 i Østervrå, død i 1980 i Hillerød.

Poul blev en dag uvenner med sin mor, og det hævnede han ved at gå ud på bagtrappen og ridse sit navn med en kniv ind i en af balustrene som et minde; det er desværre brændt.

Han blev udlært snedker i Hjørring og fik svendebrev i 1949.

Han kom derefter på Kunsthåndværkerskolens møbelskole hvorfra han tog afgang i 1952, og var derefter lærer på samme sted ind til 1956, herefter blev han tilknyttet kunstakademiets møbelskole; her blev han lektor i 1959 og professor i arkitektur med møbel og rumkunst som særligt fagområde indtil 1976.

Det hus Poul Kjærholm boede i i Rungsted sammen med sin kone Hanne, havde han og Hanne selv tegnet.

De tegner også støbte møbler til rastepladser ved hovedvejene i Hjørring Amt.

Permanent Outdoor Concrete Furniture by Danish Design Poul Kjærholm, ca. 1950.

Han blev især kendt for sin meget originale indsats på stålmøblernes område.

Når han valgte at arbejde med netop dette materiale, var det utvivlsomt fordi stålets styrke og formbare egenskaber gav ham frihed til at forme helt utradiotionelle møbeltyper.

Han udstillede således på den danske afdeling på Triennalen i Milano 1960, som blev belønnet med Grand Prix, og på Danmarksafdelingen på EXPO 67 i Montreal 1967.

Han modtog Landsforeningen dansk kunsthåndværks årspris i 1957, Lunning-prisen 1958, Eckersberg-medaljen 1960, Knud V. Engelhardts mindelegat 1965, Prix de la Critique i Brno 1968 (for brugsgrafik), Møbelfabrikantforeningens årspris 1977 og ID-prisen 1973.

Poul Kærholms møbler findes bl.a. på Hjørring Kunstmuseum.

Huset i Østervrå stod efter købmand Kjærholm-Nielsens flytning tomt en kort tid, men blev overtaget af Ringkøbing Amts Vareindkøbsforening, og drevet under navnet Østervrå Indkøbsforening fra slutningen af 1934, med bestyrer Lars Kjærsgaard; i oktober 1936 omdannes foreningen til en brugsforening under F.D.B., Brugsforeningen Centrum, med uddeler Lars Kjærsgård, som blev den eneste uddeler i de 36 år brugsforeningen var i huset.

Da den skulle stiftes var der snak om hvorvidt, der nu kunne gå to brugsforeninger i Østervrå, og det kunne der indtil 1970 hvor de blev slået sammen, og flyttede i den nybyggede forretning på Bredgade.

I perioden fra 1934 til 1941 ejedes Hotellet og Brugsforeningen af det konsortium som havde solgt huset til Kjærholm-Nielsen.

Det var i lejligheden ovenpå at der opstod brand i en frituregryde, og det var årsag til den voldsomme brand, natten mellem 6. og 7. marts 2021.

Brandtomten er blevet fjernet i slutningen af 2023.

Vivi Dybdahl

I år er det 80 år siden lærer Taasti fra Søholt Skole og købmand Erik M. Nielsen, Østervrå tog initiativ til at starte KFUM-spejderne i Østervrå. Det har fået én af de gamle spejdere Preben Lund Nielsen til at dykke ned i historien, og det satte gang i mange tanker og erindringer. 

Preben Lund Nielsen har i flere år haft planer om at bringe orden i spejdernes historie, og måske var det også derfor at en stor del historiske materialer gennem tiden er endt hos Preben. Vi kender det vist alle, det med at have de bedste intentioner, men tiden slår ikke til. Alligevel lykkedes det Preben tilbage i 1989 at få de første år registreret, og her det sidste halve år har det for alvor taget fart. Seks mapper med alle årene fra 1944 til 2024 er sat i kronologisk orden og derudover rummer samlingen en del gamle dagbøger, hæfter, virkelig mange billeder, diverse spejdereffekter og meget mere.

Tanker og erindringer
Arbejdet med arkivalierne har sat gang i en masse tanker og erindringer hos Preben, som selv i mange år var en del af KFUM-spejderne i Østervrå. – Det har virkelig fået mig til at tænke over, hvad spejderlivet betyder, og jeg kan sagtens nikke genkendende til udtrykket: Én gang spejder – altid spejder! Fortæller Preben og fortsætter. Jeg mener helt sikkert, at alle kan finde en plads i spejderlivet, som altid har været inkluderende, også længe før det blev moderne at bruge det begreb. 

Spejderlivet handler også rigtig meget om samarbejdets kunst, og evnen til at lytte til andres mening for efterfølgende selv at tage et standpunkt, mener Preben, og samtidig acceptere, at en sag kan have flere vinkler – det er forståelse for demokrati og respekt for andre. Fællesskabet viser også tydeligt, hvor meget der kan lade sig gøre, og hvordan forskellige evner kommer i spil, når man er sammen om at finde løsninger. F.eks. opbygningen af en spejderlejr, madlavning over bål, at holde et bål kørende osv. 

Spejderlivet har også en naturlig tilknytning til kirkelivet, hvilket jeg synes er rigtig godt, understreger Preben.

Tilbageblikket har genopfrisket mange højdepunkter, og at trække bare ét enkelt frem er ikke let. – Jeg vil nok vælge lejrbålene, som de absolut største øjeblikke i spejderlivet. Her er fællesskabet helt tydeligt, når man sidder i rundkreds omkring bålet og alle kan se hinanden, mens vi leger, griner og synger sammen, siger Preben, som også gerne vil fremhæve, at for ham har det givet venskaber for livet. – Jeg har en lille gruppe spejdervenner, jeg mødes med ret ofte og det er for os alle et helt særligt venskab. 

80-årig – stadig i fuld vigør
Arbejdet med historien har været spændende, og det har slet ikke været et problem at sætte sig ind i, hvordan har været helt fra begyndelsen – altså før min tid, og ligeledes nu, hvor jeg ikke længere er direkte involveret i spejderarbejdet. Det er blevet helt tydeligt for mig, at der stadig er mange, der gør et stort stykke arbejde, og på trods af de 80 år, så er vores lokale KFUM-spejdere stadig i fuld vigør, og det gør mig da stolt at vide, at arven til fulde bliver båret videre, slutter Preben. 

Jubilæumsfest
KFUM-spejderne fejrer de 80 år med en jubilæumsfest lørdag den 24. august, men mere derom senere. I den forbindelse vil der bl.a. også være en lille udstilling af det historiske materiale Preben Lund Nielsen har samlet.  

Læs også KFUM-spejdernes historie på side 19.

ÅB

Historien om en 80 årig, der stadig er i fuld vigør

Af: Preben Lund Nielsen

Skrevet af en som i taknemmelighed og med glæde ser tilbage på mange gode oplevelser i KFUM-spejderregi tilbage 70’erne og 80’erne.

I spejderhytten på Industrivej er der god gænge i spejderarbejdet, med gode og engagerede ledere under ledelse af gruppeleder Louise Jacobsen. Louise og Peter Jacobsen har i mange år båret med vedr. spejderarbejdet. Over 100 ledere har gennem tiden ydet en stor og betydningsfuld indsats. I det følgende opridses det historiske forløb i Østervrås KFUM- spejdere.

Begyndelsen
Det hele startede i England i 1907, af Lord Robert Baden Powel. Om hans barndom kan nævnes, at han pjækkede tit fra skole, han ville hellere ud i naturen. Efter at havde været i bl.a. Sydafrika som soldat, kom han hjem igen. Han syntes at børn og unge skulle opleve friluftsliv, og lære at omgås andre. Og hvad der var og er vigtigt: Det at vi alle kan bruges til noget. Og der skulle også være Kristendom indover. Det startede som et forsøg, med hans program: ”Scouting for Boys”. Det der den gang startede med 4 patruljer på hver 5 drenge på Brownsea Island ved London, er i dag vokset til 70 millioner spejdere i 172 lande.

I Danmark blev KFUM spejderne startet i 1910 som en underafdeling af det civile KFUM. Jens Grane der var leder i KFUM-idræt i København var ham der startede det hele. Han var med næsten til sin død som 81 årig i 1961. Spejderarbejdet var fra start af kun for drenge over 12 år. I starten var der 6 patruljer med i alt 50 spejdere, i dag er der ca. 27.000 KFUM-spejdere i Danmark.

I Østervrå blev KFUM- spejderne startet af lærer Taasti fra Søholt Skole (hans oldebarn er i dag leder), og købmand Erik M. Nielsen, Østervrå (hans barnebarn Michael og hans kone Karen har også i mange år været et stort aktiv for det lokale spejderarbejde). De havde endvidere daværende cykelhandler ”Nordjyden” og elektrikerlærling Poul Erik Andreasen (senere Elcompagniet) som medhjælpere. Det skete i 1944, der havde dog været optræk til opstart allerede i 1938 hvilket ikke lykkedes. Medlemstal i starten var der mellem 30 og 40 over 12 årige. Lærer Taastis kone startede KFUK Spejdere (De Grønne Pigespejdere), bl.a. var søstrene Knudsen aktive. Det gik vist ret hurtigt i stå igen, indtil KFUM-spejderne i Østervrå tog piger med i gruppen i start-halvfjerdserne.

Den første tid blev møderne holdt i private hjem, og i kælderen under plejehjemmet og Missionshuset var også så venlige at lægge lokaler til. Ret hurtig efter krigen fik man fat i en træbarak fra flyvestation Aalborg. Den blev sat på en grund foræret af Sofus Thomsen ”Øster Søndergård”, naboejendommen til spejderhytten. Økonomien var bl.a. tilvejebragt ved at afholde en basar på Østervrå Hotel, som gav et overskud på 5.200 kr., det var mange penge omkring 1950. Som en sidebemærkning, korpskontingentet sidst i årtiet var på 2,70 kr. pr. halvår, og spejderbladet Væbneren var steget til 90 øre pr. kvartal. I 1946 var første gang man fra Østervrå deltog på korpslejr, det var i Sønderborg. Det var 7. gang KFUM-spejderne i DK holdt korpslejr. Prisen var 25 kr.

1950’erne
Medlemstallet i dette årti varierede fra 20-35. Lederstaben (eller førerstaben som det kaldtes dengang) var bl.a. afdøde Børge Nielsen, Skjerne og afdøde tømrer/bedemand Villy Hejslet, som fortsatte godt ind i 60’erne. I slut 50’erne og godt 10 år frem var Finn Hejslet involveret. For at blive fører hos KFUM-spejderne skulle man godkendes af den lokale KFUM forenings formand. Endvidere skulle det også igennem divisionschefen. I 1950 deltog man i korpslejren i Fredericia, og 1955 i korpslejren på Bornholm, hvor der deltog ca. 7.000 på korpslejrene.

1960’erne
Korpslejren i 1960 foregik ved Moesgård Strand ved Aarhus. Det var en vandrelejr de første 4 dage, alle korpsets spejdere ankom til lejren gående med deres kærer, i silende regnvejr. 80 årige korpsstifter Jens Grane stod i regnvejret og bød samtlige 8.000 lejrdeltagere velkommen. I 1965 var korpslejren ved Trelleborg ved Slagelse, i allerhøjeste grad i regnvejrets tegn. I midt 60’erne var man flere gange på lejr sammen med spejderne fra Hørmested. En tidligere leder i Østervrå Nis Hejslet var blevet leder derhenne. I en årrække i 60’erne blev der holdt Sct. Hans i Vr. Vrængmose ved Tscherning Andersen, i samarbejde med YA, UA, KFUM-K og IM, og nogle gange med Torslev Blæseorkester. Pastor Lentz holdt tale, og han var også god for en historie, det kunne være en spøgelseshistorie. Op gennem årtiet var der også en patrulje i Thorshøj. I løbet af 1965 blev der stiftet en patrulje i Søheden v. Kirkholt, med deltagere fra Mylund til Jerslev. I øvrigt var 2 af disse (Frode Vittrup Madsen og Carsten Justesen) med til at starte Jerslev gruppe i 1971. Der blev bygget en patruljehytte ”Grønhytten”, som stadig eksisterer den dag i dag, og benyttes af en flok ”unge mænd”, som startede spejderkarrieren i 70’erne. 

I 1966 startede ulvearbejdet (ca. 20 deltagere) i Østervrå, under ledelse af Villy Hejslets kone Ingrid. Ret hurtig kom Knud Erik Horshauge til som flokleder, og han holdt ved i flere årtier. Man havde i længere tid spekuleret i at udskifte træbarakken, hvorfor man i 1967 afholdt større spejderfest/-basar på Hotellet, over 3 dage. Der var tombola, lodseddelsalg, underholdning af forskellig art, cafeteria o.m.a. Overskud på ca. 13.000 kr.

70’erne
Korpslejr i 1970 var ved Holstebro. Der var mange nye aktiviteter, bl.a. gokartløb på ombyggede fræsere, elektronikarbejde. Nu var der også telefonbokse på lejren, så man kunne ringe hjem. I 1976 var der korpslejr ved Varde, hjemmefra havde man lavet et bræt til en vandmølle, som så blev samlet på lejren, endvidere havde man lavet en King-size ludoterning som skulle bruges til et løb. Som noget nyt var disse to lejre komplet fri for regn.

1972 var året hvor der blev åbnet for pigers deltagelse i KFUM-spejderarbejdet i Østervrå. I 1973 blev den længe ventede nye hytte indviet. Allerede i 1977 udvidedes den med en samlingssal på 70 kvm.

I 1978 var der distriktslejr ved Mossø i Himmerland, troppene gik til lejren med deres mere eller mindre fantasifulde kærrer, seniortroppen i Østervrå havde lavet en meget avanceret kærre med ”bålplads”, køkkenskabe, spisebord og bagageplads.

Fortsættes i næste uge

Det er altså ret fedt at have sin helt egen private brandmand. Det vil de små hos De private Pasningsordninger i Østervrå helt sikkert sige, hvis de bliver spurgt, især efter det seneste besøg på Falcks brandstation i Østervrå. 

Brandmand Karsten Lykkegård stod endnu en gang klar til at vise den store røde brandbil frem, da tre private passere trillede ind på Østervrås brandstation med børn og barnevogne. Der gik ikke mange minutter før Karsten havde fået tøet selv de mest skeptiske børn op, for nysgerrige det er vi vel alle, og det er ret spændende, hvad der dukker op, når Karsten lukker de mange låger op i brandbilen. 

Inden længe var førerhuset i brandbilen besat, og de voksne måtte gang på gang hjælpe med at løfte op og ned. – MEN! Det var nu alligevel udenfor brandbilen, der skete ting og sager, for ham Karsten brandmand, han finder hele tiden på noget nyt og spændende. Det gjorde f.eks. ikke spor at størrelsen var noget over den normale, for at prøve en rigtig brandmands hjelm og handsker, det er altså noget, der rykker. 

Karsten kan også trylle vand ud af brandslangen, og hvem kan ikke godt lide vandpytter? Sådan dukkede der hele tiden nye oplevelser op, endda en maskine, der kunne lave blæsevejr – så er det med at holde fast. 

En masse leg og nysgerrige undersøgelser senere var det blevet tid til at sige farvel, og som en lille ekstra hilsen fik alle børn hver sin lille røde brandhjelm med hjem. Da alle havde sagt farvel, og stod udenfor porten og vinkede, gav Karsten lige en lille smagsprøve på, hvordan brandbilen lyder, når den skal ud og slukke ild. For nogen den fedeste afslutning for andre var der brug for en voksen hånd at holde fast i, men alligevel en super dejlig dag i selskab med vores helt egen brandmandshelt Karsten Lykkegård. 

ÅB

Østervrås borgere strømmede til i stort tal, da Region Nordjylland og Den præhos­pitale Virksomhed mandag eftermiddag indviede den nybyggede akutbilsbase i Østervrå. 

De havde alle ventet på det længe, og mandag sket det så. Akutbilsbasen i Østervrå blev indviet, og det var ikke til at se, hvem der var mest stolte og glade – regionsrådsmedlemmerne, Østervrås borgere eller bygherrerne.

Regionsrådsmedlem og formand for Det nære Sundhedsvæsen Pia Buus Pinstrup (K) bød velkommen til den nye akutbilsbase i Østervrå. – Basen og bilen er med til at styrke det akutte beredskab i Østvendsyssel og øge trygheden til glæde og gavn for hele Region Nordjylland. Bilen har været i drift siden oktober 2023, hvor den har haft en midlertidig base i Sæby, indtil huset her stod færdigt.  

Akutbilen i Østervrå er en del af Regeringens akutpulje, som skal styrke det akutte set up i området samtidig med at den forbedrer den samlede Præhospitale indsats i hele Region Nordjylland. Regionen har fået 40,2 mio. kr., og det er blevet til et ”Kinderæg” med akutbil på Mors, en visitationsbil i Aalborg og akutbilen her i Østervrå, lød det bl.a. i formandens tale, inden hun klippede det røde bånd og erklærede basen for indviet. 

Udvalgsformanden var også sikker på, at det fine 104 m² store hus nok skal blive et godt bidrag til arbejdsmiljøet for de kommende ”beboere”. – Placeringen i Østervrå har vi jo fundet ud fra de data, vi har til rådighed, og en vurdering af, hvor placeringen er bedst, forklarede Pia Buus Pindstrup og fortsatte. Fordelen ved akutbilen er, at den altid vil være i området, også selv om den er en såkaldt flydende enhed, der indgår i det samlede beredskab, men hovedsagelig skal den dække Østervrå og det tættest liggende opland.

Akutbilen
Akutbilen er bemandet med én ambulancebehandler eller én paramediciner, som er uddannet til at give lindrende og smertestillende behandling og det udstyr de har til rådighed svarer stort set til det, der er i en ambulance – bortset fra båren og hejseudstyret. 

– Akutbilsbasen er bemandet alle døgnets timer, og der er i alt 12 behandlere fordelt på tre hold af fire mand tilknyttet basen i Østervrå, med én mand på døgnvagt ad gangen. De arbejder i et rul af tre måneder – en måned på akutbilsbasen og to måneder på ambulancekørsel, forklarer områdeleder Jacob Kirkelund, der også glæder sig over, at der er god søgning til jobbet på akutbilen. 

Paramediciner Birk Risbjerg er første mand på vagt i Østervrå. – Jeg synes, at opgaven som akutbilsbehandler er en fin afveksling til det daglige job som ambulanceredder og så er det også en ekstra udfordring at skulle arbejde helt på egen hånd, fortæller Birk Risbjerg, der har 14 års erfaring på området. 

En milepæl er nået
Glade var også huset bygherrer Lone og Rasmus Haugaard, som for ca. 14 måneder siden købte Byens Centrum, der i mere end to år havde henligget som en brandtomt. – Vi blev efterfølgende kontaktet af en direktør ved Frederikshavn Kommune, idet regionen forgæves havde forsøgt at finde et egnet sted i Østervrå til brug for en akutbilsbase. Han var bekendt med, at vi ønskede at nedrive brandtomten, og det måske kunne åbne mulighed for at bygge nyt, fortæller Lone og Rasmus, der hele vejen har oplevet en god og opbyggelig proces med medarbejderne både i Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland. – Vi har også haft en rigtig god byggeproces og samarbejde med lokale håndværkere, ligesom vi kun har mødt positive tilkendegivelser fra naboer og andre i lokalområdet, slutter parret.

Stor tilslutning
Åbningen af den nye akutbilsbase havde samlet langt over hundrede mennesker, en stor del lokale borgere fra Østervrå og omegn, flere medarbejde fra regionen samt regionsmedlemmer bl.a. Lone Olsen (V), der sidder i udvalg med Pia Buus Pindstrup, Jørgen R. Henriksen (S) næstformand i Sundhedsudvalget samt en meget glad regionsrådsformand Mads Duedahl (V). – Det er en fantastisk dag, og godt for lokalområdet at få en akutbil, der altid er til stedet inden for relativ kort afstand, lød det fra en storsmilende formand. Jeg er så glad for, at det kunne lade sig gøre takket været den nationale pulje, som regeringen har afsat.

En konstant lang kø foran pølsevognen bekræftede, at traktementet af grillpølser med tilbehør var et særdeles populært valg. 

Akuthjælperne
Det er vigtigt i denne forbindelse at nævne, at Østervrås lokale beredskab af frivillige Akuthjælpere fortsat vil være klar til at rykke ud – også selv om Akutbilen nu er stationeret lokalt. Bil og behandler er som nævnt en flydende enhed og kan jo derfor være på opgave et andet sted, så Akuthjælperne vil stadig være klar til at træde til – som måske de første på stedet eller som assistance til akutbilens behandler, indtil ambulancen når frem. 

ÅB

Beredskabet fra Østervrå og Sæby blev kaldt til brand hos Polyteknik i Østervrå, hvor en produktionsmaskine var i brand. Der var en del røgudvikling, men brandmandskabet fik hurtig branden under kontrol. En person som var i industribygningen blev efterfølgende kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning. Fotos: Ejvind Pedersen