Ny klinik for fodterapi i Flauenskjold

Der var reception forleden og der var mødt en del interesserede op for at se den nye klinik for fodterapi, som Lone Christensen åbner – i forbindelse med familiens eget hus.
Den dag avisen var på besøg var Jane Winther i stolen, for at få ordnet fødder i den nyindrettede klinik, der er holdt i hvide og varme røde farver, der virker beroligende på alle, der kommer ind i lokalet.
Lone Christensen er uddannet social- og sund-heds-assistent, men kunne ikke klare jobbet mere af helbredsmæssige grunde og så tænkte hun over, hvad hun så gerne ville og valgte at blive statsautoriseret fodterapeut – for som hun siger, så skulle det være noget, hvor hun skulle arbejde med mennesker og hun kan bruge en hel del af det hun har lært i sit tidligere job her i det nye job – og så kan hun selv bestemme sin arbejdstid, så hun ikke behøver at have så lange arbejdsdage.
Lone Christensen har taget sin uddannelse i Randers – en uddannelse, der varer halvandet år og veksler mellem teori og praktik.
Hun kan nu kalde sig statsautoriseret fodterapeut og på spørgsmålet om, hvad det indebærer, svarer Lone, at hun bl.a. skal føre journal over sine patienter og hun føler det som en stor sikkerhed for både patienten og hende selv som terapeut.
Hun fortæller videre, at hun vægter meget, at sætte god tid af til hver patient og fortælle patienten om alt, hvad hun gør i forbindelse med behandlingen.
Ud over at arbejde hjemme på klinikken, så tager hun også ud på hjemmebesøg, hvis der er behov for det.
Lone Christensen siger, at det er hendes opfattelse, at folk i almindelighed er blevet meget bedre til at passe på deres fødder og få hjælp, hvis der er problemer og som hun siger, så er det jo også fødderne, der skal bære os gennem livet.
Man kan i denne uges avis læse annoncen fra den nye klinik, der hedder Flauenskjold Fodterapi og der bl.a. se det fine åbningstilbud, der gælder helt til 1. september. Klinikken ligger på adressen Ålborgvej 615 i Flauenskjold.
Jo-Jo
Fotos: Ejvind Pedersen

