Ny bålhytte i børnehaven

Den særdeles aktive støtteforening for Flauenskjold Børnehave har endnu en gang været på banen.
Denne gang som foregangsmænd/-kvinder for etablering af ny bålhytte på børnehavens legeplads.
Bålhytten blev officielt indviet i sidste uge med en masse glade børn som ivrige deltagere til åbningen, der både indeholdt taler, snor-klipning samt selvfølgelig mad over bål.
Etableringen af bålhytten er ikke mindst blevet til via et støttebeløb på kr. 50.000 fra Friluftsrådet. Herudover har der selvfølgelig også været en uvurderlig indsats fra forældre. Desuden fremhæver bestyrelsen også deres taknemmelighed for de mange der støtter foreningen med deres medlemskab.
Børnehaven glæder sig til bålhygge, snobrød og fællesskab i deres nye flotte samlingssted.
IS

