Det er slut for denne gang med nedskydningen af råger, oplyser Jan Folmer, der har været med til nedskydningen i ca. 6 år.
Han fortæller også, at der i år er skudt 600 stk. ved Dybvadgaard, 81 i Søparken og endelig 95 i skoven v. Translyft på Ålborgvej.
Det er fra 1. maj og til og med 15. juni, der må skydes råger og det er Sæby Jagtforenings reguleringskorps med formand Bent Conradsen, der står for det på kommunens område og han gør et stort stykke arbejde for, at man kommer ud og regulerer rågerne fortæller Jan Folmer – mens Dybvadgaard selv søger tilladelsen til nedskydningen. Der anvendes salonriffel til nedskydningen.
På den her tid trækker rågerne ud på markerne og vender først tilbage til september.
Jan Folmer slutter af med en opfordring til at prøve at smage rågerne – det er faktisk en delikatesse, siger han.
Jo-Jo




