På vegne af Østervrå Idrætsforening skriver Åse Bakland følgende mindeord over Søren Pedersen, som er død den 12. november.  

Et stort chok ramte os alle, da nyheden om Søren Pedersens pludselig død blev kendt i Østervrå. Et dødsfald, som satte os hen i vemod og sorg, men også gav rum og tid til at reflektere over, hvor stort et aftryk Søren har sat – på sin helt egen måde. 

Østervrå Idrætsforening var hele livet et stort omdrejningspunkt for Søren, også fordi hans nærmeste familie tilbragte meget tid især på fodboldbanerne, så blev det uden tvivl helt naturlig for Søren, at være med her. Han tog aktivt del i klublivet på mange forskellige fronter, selv om fodboldafdelingen var hans første prioritet. Mange opgaver har han kastet sig ud i. Her kan bl.a. nævnes holdleder, kridtemester på stadion, cafeteriavagter og mangeårig stævneleder for Frønse Cup. 

En del bestyrelsesposter kunne han skrive på sit CV heriblandt en årrække, som formand for støtteforeningen ØVIs Venner. Interessen for klublivet bestod også i, at han stort set mødte op til samtlige generalforsamlinger i ØVIs regi, og var der brug for en hjælpende hånd til at stille op eller rydde op efter events og arrangementer, så var Søren klar. Han spillede ikke selv Præmiewhist, men kiggede næsten altid forbi hallens cafeteria om torsdagen, for lige at mærke stemningen og få en lille snak. Han var begyndt at synge i Østervrå Kirkes voksenkor og i foråret blev han valgt ind i Østervrå Antenneforenings bestyrelse. 

Igennem årene prøvede han også selv kræfter med flere forskellige sportsgrene, som f.eks. mountainbike, svømning og spinning, senest havde han meldt sig med på GF77s Dunkhold. 

En god fodboldkamp kunne altid lokke ham på stadion, og når et medlem af den nærmest familie var på banen, så var han sikker på sidelinjen. Den interesse blev yderligere skærpet, da ne­vøen Joakim Mæhles professionelle fodboldkarriere tog fart, noget onkel Søren fulgte tæt og var virkelig stolt af, uden at der blev slået ud med armene af den grund. 

Søren var et beskedent menneske, der havde stor omsorg for andre. Han havde selv sine udfordringer i livet, men dem tog han også på sig, og fik det bedste ud af det, på sin måde. 

Jobmæssigt har Søren heller ikke været bange for at tage fat på nye udfordringer. I en årrække havde han ansvaret for de tekniske serviceopgaver på Torslev Skole, og seneste havde han lige påbegyndt en uddannelse som social- og sundhedshjælper, som han var rigtig glade for. 

I kraft af alt dette havde Søren en kæmpe berøringsflade med lokalområdets børn, unge og voksne i alle aldre. Han kendte rigtig mange, og kom godt ud af det med alle, takket være sit altid åbne og venlige væsen. Alligevel var det en udvalgt flok, der forblev hans absolut nærmeste venner, dem han spille kort med, hyggede med og rejste på ferie med. 

Familien havde en stor plads i hans hjerte, og da hans mor blev alene, var det helt naturligt for ham at drage ekstra stor omsorg for hende. 

Personligt kan jeg se tilbage på mere end 30 års godt naboskab. Vi løb ikke hinanden på dørene, men når vi mødtes fik vi altid en god snak om dagligdagen, hvad der rørte sig i samfundet og ind imellem også mere personlige ting. 

En ildsjæl med kæmpe stor klubånd er her ikke længere. Du vil blive savnet, Søren! Æret være Søren Pedersen minde.