Med Historisk Samfund for Vendsyssel til Lübeck
Af Vivi Dybdahl
Søndag den 28. august 2022
Afgang fra Nilles Busser i Dybvad kl. 6.00. Chaufføren hedder Karsten Sørensen. Rejselederne er Trine Nielsen, Else Bertelsen, Mogens Thøgersen og Jørgen P. Clausager, alle fra styrelsen for Historisk samfund.
Vi var tre personer som var med fra Dybvad, herfra blev der samlet op i Frederikshavn, Sindal, Hjørring og Bouet. Vi var i alt 48 personer med på turen.
Vores første stop var ved Hedensted Sognegård, hvor vi nød en dejlig morgencomplet og blev rigtigt vågne.
Andet stop var på Skamlingsbanken, som er Sønderjyllands højeste punkt, 113 meter høj. Den ligger i Vejstrup Sogn, som indtil 1864 lå i Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, men sognet fik med syv omliggende sogne lov til at forblive dansk efter fredsslutningen i 1864. Der er blevet holdt nationale møder på banken siden 1843, men i dag holdes disse møder ikke mere. I juni 1945 holdt modstandsbevægelsen en folkefest på banken hvor der deltog 80.000 mennesker; i 1948 blev der oprettet en mindelund over faldne i den syd- og sønderjyske modstandsbevægelse.
Tredje stop var ved Den gamle Grænsekro i Frederikshøj, hvor vi fik frokost som var et stjerneskud og lidt at drikke til.
Herefter gik vi over vejen for at besøge Grænse- og Genforeningsmuseet, hvor vi fik fortalt om museet udenfor og gik ind for at se udstillingerne og se en film om Kong Christian X’s ridt over grænsen i 1920, på den hvide hest Malgré Tout (som betyder ”trods alt”), udlånt til formålet fra Visborggård ved Hadsund.
Man kunne gå ned ad vejen og se hvor grænsen var; den er markeret med sten. I 2004 blev der plantet en allé på 285 lindetræer langs vejen mod syd; det var en folkegave til kronprinseparrets bryllup.
Vi kører over den nuværende grænse ved Padborg og fortsætter ad motorvejen over Kielerkanalen, og ankommer til Hotel Holiday Inn i Lübeck.
Vi spiser aftensmad på hotellet; vi får en forret med salat og laks, hovedretten er mørbrad i portvinssovs med kartofler og gemyse, desserten er henkogte frugter med vaniljefromage.
Mandag den 29. august 2022
Vi starter dagen med dejlig morgenmad, der er mange ting at vælge imellem så det er bare at tage for sig af retterne.
Lübecks gamle bydel er på Unescos verdensarvsliste, så vores bus må ikke køre rundt inde i byen, men vi kører rundt om øen som byen ligger på, og bussen sætter os af tæt ved den gamle byport Holstentor, her kan vi også se saltpakhusene. Vi går op til Rådhuspladsen; her er der marked, hvor man kan købe forskelligt mad, her kan man også købe formiddagskaffe.
Det første der skal ses er Mariakirken, som er købmændenes kirke, og den største og flotteste af Lübecks fem middelalderkirker. Mariakirken var en af de tre kirker, som blev beskadiget ved et engelsk bombardement i 1942; blandt det ødelagte var ”Døden fra Lübeck”, et 26 meter langt og 2 meter højt maleri på lærred, malet i 1463 af Bernt Notke og forestillende en ”dødedans”. Et andet tab ved bombardementet i 1942 var et dansk skibsflag, som Hansestæderne erobrede ved søslaget i Øresund i 1427.
Den efterfølgende gåtur gennem byen byder på mange små stræder og gyder, kaldet gange, hvor der er nogle fine små gårdspladser og haver.
Om eftermiddagen kunne man så bese Jacobikirken, som er skippernes kirke. Omkring foden af spiret er der fire kugler. Kirken er tillige pilgrimskirke; den er indviet i 1334 og undgik ødelæggelse i 2. verdenskrig, da byen blev bombet i 1942.
Midt på eftermiddagen gik turen til Hansemuseet. Hanseforbundets historie går tilbage til middelalderen, hvor en række nordtyske byer drev handel rundt omkring Østersøen og med Norge, Rusland, Holland og England. Lübeck var Hanseforbundets hovedby, kaldet ”Hanseforbundets Dronning”, og dens købmænd blev særdeles velhavende. Man får et fint indtryk af Hanseforbundet ved at besøge museet.
Vi spiste aftensmad på hotellet, dog med en halv times forsinkelse da der var sket en misforståelse; men det fleksible og effektive køkkenpersonale sørgede for at vi fik forret; hovedretten var kylling med tilbehør, og frisk frugt til dessert; og vores selskab kvitterede med en klapsalve.
Tirsdag den 30. august 2022
Dagen startede med dejlig morgenmad.
Dagen bød på udflugt til Hertugdømmet Lauenburg, Saltvejen og Elben-Lübeck Kanalen.
Vi ankom til Palmschleuse på Stecknitz-kanalen, som fra 1398 forbandt Elben med Lübeck; kammerslusen er anlagt i 1724, og kanalen, som kunne besejles af pramme, var i brug indtil 1896, da den blev afløst af den moderne Elben-Lübeck-kanal. Det var på denne kanal man fragtede salt og mange andre varer fra Lüneburg til Lübeck.
Det næste vi besøgte er Scharnebeck Schiffshebewerk ved Elben-Lübeck kanalen, et anlæg som erstatter en serie sluser; flodskibe på op til 6000 tons sejler ind i et slags badekar, og bliver hævet 38 meter op eller ned alt efter om skibet skal mod nord eller syd. Anlægget er bygget i årene 1968-1975 og skal udvides til længere skibe i 2026.
I Lauenburgs hyggelige hovedstad Ratzeburg spiste vi vores frokost ved en sø i det dejlige vejr.
Næste stop på turen var ved Schlagsdorf, grænsemuseum, mellem Øst- og Vesttyskland.
Den lille by lå i DDR så tæt på ”den indre grænse” mellem Vest- og Østtyskland, at indbyggerne ikke uden særlig tilladelse kunne dyrke markerne vest for byen. De lå nemlig inden for den op til fem kilometer brede ”særlige zone”, hvor kun de udvalgte fik adgang. I byen er der et grænsemuseum, og 500 meter derfra kunne man se alle de forskellige afspærringsforanstaltninger der var i brug i de knap 30 år, fra 1961 til 1989, grænsen eksisterede: beskyttelsesstribeskilt, grænsesignalhegn, hundeløbeanlæg, observationspunkt, grænsemeldenet (GMN), dækødelæggere, kolonnevej, kontrolstribe (KS), spærregrav for motorkøretøjer, sprængstykkemine (selvskydeanlæg) SM70, grænsehegn, grænsesten, advarselsskilt fra BGS (Bundesgrenzschutz, det vesttyske grænseværn) og grænsepæle.
Så gik turen tilbage til Lübeck.
Vi skulle spise til aften i Kartoffelkeller, som er et hvælvet og hyggeligt spisested som ligger under Helligåndshospitalet (Heiligen Geist Hospital).
Her blev der som forret serveret kartoffelsuppe, hovedretten wienerschnitzel med brasede kartofler og salat. Det smagte dejligt, og blev nydt i en dejlig atmosfære.
Onsdag den 31. august 2022
Byvandring fra hotellet til museet i det gamle Skt. Anne Kloster i den anden ende af byen, hvor der er en fin samling af kirkekunst fra middelalderen og renæssancen.
Ved middagstid skulle Heiligen Geist Hospital så udforskes; det er et gammelt alderdomshjem som er grundlagt i 1200-tallet, og taget ud af brug i 1970, nu museum
Herefter kunne man på egen hånd besøge museerne for Lübecks tre nobelpristagere: forfatteren Thomas Mann, forfatteren og multikunstneren Günter Grass og forbundskansler Willy Brandt, eller man kunne handle marcipan i Niedereggers marcipan-stormagasin.
Om aftenen spiste vi på Schiffergesellschaft, som er et spisested der er indrettet omkring 1535 af Lübecks skipperlaug i et smukt gavlhus. Den stemningsfulde restaurant prydes af utallige skibsmodeller, ophængt i loftet. Vi fik en salat og kyllingebryst med kartofler og grøntsager; til dessert fik vi frugtgrød med vaniljecreme.
Torsdag den 1. september 2022.
Dagen begyndte med dejlig morgenmad på hotellet.
Herefter sagde vi farvel til nogle dejlige dage i Lübeck og kørte nordpå.
Vi kørte igennem Holstensk Schweiz til Kluvensiek, hvor vi så Frederik den VII’s sluse og bro ved Ejderkanalen.
Køreturen gik til Rendsburg syd, hvor der under jernbane-højbroen over Kielerkanalen er en hængefærge, med hvilken vi skulle krydse kanalen, som oprindeligt hed Kaiser Wilhelms Kanal; det officielle navn er i dag Nord- Ostsee Kanalen. Den blev anlagt 1887-1895, og er i modsætning til de gamle kanaler en niveaukanal, kun med sluseanlæg i begge ender. Kanalen er udvidet mange gange, første gang i 1914, og siden flere gange. Kanalen kan i dag tage skibe på over 300 meter i længden.
Inden vi kom over med hængefærgen, som kan tage fire personbiler og 100 personer, passerede der to store skibe mod vest, og da vi kom over på nordsiden kom der to skibe mere som sejlede mod øst.
Vi kørte over den tysk-danske grænse ved Rudbøl, hvor vi kunne se de gamle grænsesten midt i vejbanen.
Næste stop var i Klægager i Vester Ballum nord for Tønder, på en gammel digegrevegård, hvor vi som ”erstatning” for frokosten skulle nyde det sønderjyske kaffebord, dog ikke med 21 slags kage, men ”kun” med 12 slags. Vi begyndte med boller og kringlekage; derefter stribetærte, som er en kage lagt sammen med ribssyltetøj, riskage, kiksekage, vandbakkelser, brødtærte (som er en rugbrødslagkage), lagkage, æblekage, gode råd, og tre forskellige slags romkugler, som laves af rester fra alle de andre kager. Dette blev skyllet ned med flere kopper kaffe. Det var rigtig lækkert at prøve dette kaffebord.
Herefter kørte vi tværs over Sønderjylland og kom på motorvejen ved Kolding.
Så gik det nordpå, med en pause ved Blankhøj, og så fortsatte vi nordpå igen og blev sat af hvor vi var kommet på, og var hjemme i pæn tid.
Det var en dejlig tur, hvor man fik en stor mængde historie og andre gode oplevelser.
Slut på en dejlig tur.