
Onsdag den 20. august er der sæsonstart i Østervrå Kirkes Voksenkor og de inviterer nye til at komme og være med.
Vi er omkring 20 sangglade kvinder og to mænd der mødes hver onsdag aften, fortæller korleder Christina Thoft, der er klar til en ny sæson.
Det er altid en god idé at starte efter sommerferien eller efter jul, fortæller hun. Det er der, vi lærer nye sange og det kan være lidt frustrerende, at komme med når alle de andre har lært sangene.
Den nye sæson vil byde på et blandet flerstemmigt repertoire af pop, gospel, viser og andet godt, smiler Christina og glæder sig til at se og gense såvel nye som tidligere korsangere. Det foregår hver onsdag aften i Østervrå Kirke. Som den opmærksomme læser måske har gættet, kunne vi godt bruge et par herrestemmer mere, slutter hun.
KØH2
Arkivoto: Ejvind Pedersen




