Torsdag den 30. november var det tid for årets juleoptog, som Østervrå Handel- og Erhvervsforening og ØVI Håndbold arrangerer. Mange var mødt op til den årlige gåtur med fakler rundt i byen. Turen startede på Østervrå Hallens parkeringsplads, hvor Claus Elefsens hestevogn, med de julepyntede heste, satte optoget i gang. Optoget stoppede som vanligt, udfor Østervrå Ældrecenter, hvor Martin Holm Hansen, spillede glade julemelodier.
Derefter forsatte turen over til Kulturhuset, hvor ØVI Håndbold stod klar med dejlig risengrød og godteposer til børnene.
Østervrå Handel- og Erhvervsforening minder om, at man stadig kan støtte julebelysningen i Østervrå ved at indbetale et beløb som går til at bevare de smukke julestjerner i Østervrås gadelamper.




