Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Julefrokost i Østervrå blev afviklet i god stil

Lørdagens julefrokost i hallen har givet anledning til en del grå hår på hovedet af arrangørerne. 

Det var en vis beymring for de for tiden så høje smittetal, der var årsagen til de mange bekymringer. Skulle man aflyse eller gennemføre?

Julefrokosten blev gennemført med skærpede forsigtighedsprincipper. Alle blev, forud for arrangementet, opfordret til at lade sig teste, så de lørdag aften ved indgangen sammen med billetten kunne fremvise en ny negativ test. Kunne de ikke det, kom de ikke ind, fortæller arrangørerne.

Alle 600 billetter til festen var solgt, men nogle valgte at udeblive, om det skyldtes angst for corona, vinterføre på vejene, sygdom eller andre forhindringer, vides ikke, men der var omkring 400-450 til festen, som altså blev gennemført i god stil og med rigtig godt styr på sikkerheden. 

Hallen var flot pyntet med masser af julelys som gav den helt rigtige stemning. Maden blev leveret af Martin Kok og folkene i baren løb tør for is, så der blev også mixet drinks til den store guldmedalje.

Det musikalske var lagt i hænderne på Petrols og Bitter Moon, der altid leverer en god fest.

Stemningen var i top og de folk der kom, var indstillet på, at det skulle være en rigtig god aften, hvilket det også blev, lyder det fra arrangørerne, der nu naturligvis i den kommende uge går med en lille klump i maven over, om der, trods de ekstra anstrengelser, skulle dukke et udbrud op i kølvandet på arrangementet. Det tror vi ikke, men risikoen er jo alle steder som tingene er lige nu, slutter arrangørerne.

Populære artikler