Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Julefest ER altså noget særligt

Legestuen var ikke helt som den plejer forleden hos De private Pasningsordninger i Østervrå. Børnene fornemmede straks, at der måtte være noget særligt på spil med et flot pyntet juletræ og borde med røde duge og julekrus.  

Dagen startede med lune æbleskiver og saftevand, og det var der ingen, der havde spor imod. Lige pludselig blev der banket hårdt på døren og ind kom selve julemanden. HO! HO! HO! Lød det, mens han satte en stor tung sæk på gulvet. Hvad i alverden var det nu for noget? Et par af de yngste fik hurtigt brug for nogle trykke voksenarme, men de fleste af børnene var ikke mange minutter om at overvinde den smule skepsis, der var, og snart gik snakken lystigt mellem børn og julemand. 

Helt perfekt blev det, da indholdet af sækken viste sig at være gaver, og det er da noget alle kan forstå. Der blev vinket farvel til julemanden, og så var det blevet tid til at leg og hygge, inden middagsmaden stod klar. I dagens anledning var madpakkerne skiftet ud med pomfritter og pølser, en super hyggelig formiddag, hvor alle fik ønsket hinanden glædelig jul og på gensyn til et nyt år med fælles leg og oplevelser. 

ÅB

Populære artikler