Italiensk invasion i Skæve
Familien Tina og Henrik Bruun Nielsen i Karmisholt i Skæve har i ni måneder været forøget med en italiensk plejedatter: den 17-årige udvekslingsstudent Marianna Mocchia fra Vercelli i Norditalien.
Mariannas hjemby Ver-celli ligger midt imellem storbyerne Torino og Milano, og er en by med ca. 47.000 indbyggere. I oldtiden hed byen Vercellae, og det var i omegnen af den, at den romerske hærfører Gaius Marius i år 101 f. Kr. besejrede de invaderende Cimbrere, som ifølge traditionen kom fra Himmerland.
Mariannas familiære baggrund er stærkt knyttet til sundhedsvæsenet: hendes far er læge, hendes mor er jordemoder, og hendes storesøster på 20 år læser biologi på universitetet som forberedelse til et medicinstudium.
Derhjemme går Marianna på gymnasiet, som i Italien er femårigt; når hun vender hjem til sommer har hun to år tilbage i den hjemlige skole. De vigtigste fag hun har i den hjemlige skole er økonomi og samfundsvidenskab.
I sin fritid spiller Marianna basketball og rider; og ellers er hun glad for at se film og være sammen med sine venner.
Hendes Danmarksophold er arrangeret gennem AFS eller American Field Service, en organisation som blev grundlagt i 1947 for at fremme den mellemfolkelige forståelse gennem udveksling af unge mennesker. Hendes værtsmor Tina er medlem af bestyrelsen for AFS’ s Vendsysselkreds, og familien har tidligere haft en udvekslingsstudent fra Brasilien. I Mariannas familie har hendes storesøster været på udveksling i Irland.
Vi spørger, hvordan det lige netop blev Danmark, som blev valgt som hendes rejsemål?
– Jo, min far har nogle venner, som har været i Danmark, og jeg har set billeder herfra. Men ellers må jeg indrømme, at jeg ikke kendte så meget til landet, ud over København og Skagen. Joh, jeg kendte navnet på Aalborg.
Marianna går i 1. g på Dronninglund Gymnasium, og går i klasse med en anden udvekslingsstudent, en pige fra Australien; derudover er der på skolen i år en pige fra Brasilien, som går i 2. g. Hendes vigtigste fag i skolen er økonomi og idræt foruden sprogfag. For øvrigt vedligeholder hun kontakten med sin klasse derhjemme.
Marianna er i jævnlig kontakt med de andre AFS-udvekslingsstudenter, både i Vendsysselkredsen, men også i andre dele af Danmark, hvor der bliver aflagt besøg. Hun har før påske besøgt udvekslingsstudenter i Roskildekredsen, som kommer på genbesøg i Vendsyssel – og får på den måde set forskellige egne i Danmark.
Det danske sprog finder Marianna meget vanskeligt – især når det skal tales; hun påstår, hun er bedre til at skrive det end til at tale det. Og da hun er et stykke af en perfektionist, vil hun ikke sige noget på dansk, medmindre hun er helt sikker på, at hun udtaler det rigtigt!
Ikke overraskende er der forskel på skolen i Italien og Danmark. Her bruges der meget mere computer i undervisningen, og gruppearbejde er også nyt for hende. Og ikke mindst er der forskel på omgangsformen mellem elever og lærere. Her er man dus og på fornavn med sine lærere; derhjemme er det obligatorisk at sige Signor eller Signora (hr. eller fru) og efternavn til dem.
Derhjemme bor Marianna i bymidten, med kort afstand til alting. Men hun er faldet rigtig godt til hos familien på landet, og er glad for den danske natur. Vercelli er beliggende på den meget flade Poslette, hvor landbrugets vigtigste afgrøde er ris; men selv på landet er der kortere mellem husene i Italien end i Danmark, mener Marianna: Der er altid et supermarked i nærheden.
Om forskellene mellem Italien og Danmark mener Marianna, at der i Danmark hersker større tillid mellem folk – og at alting i Danmark er mere organiseret end i Italien. Endvidere har hun observeret, at unge mennesker i Danmark flytter tidligere hjemmefra end i Italien, når de skal videreuddanne sig.
Alt i alt synes Marianna at hendes Danmarksophold har været en meget positiv oplevelse. Hendes fremtidsplaner går i retning af at uddanne sig til fysioterapeut, og hun leger med tanken om at komme tilbage til Danmark for at læse.
Hun mener ubetinget, at det er en god ting for unge mennesker at komme ud i verden og opleve andre lande og andre kulturer – og hun vil gerne anbefale Danmark til sine venner derhjemme.
Tekst: Jørgen Peder Clausager
Foto: Ejvind Pedersen
