Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Intimkoncert i Østervrå Kirke

Oplev den autentiske, nordjyske sangerinde Freja Würtz til en intim koncert-oplevelse i Østervrå Kirke, torsdag den 5. december.

Freja Würtz har siden sin debutudgivelse “Listen” og singlen “Lullaby” sunget sig ind hos mange hjerter, og med sin fængende skrøbelighed er der lagt op til en eksklusiv og stor aften i historiske rammer.

Til hendes kun to kirkekoncerter til december bliver hun ledsaget af sit fan-ta-stiske band bestående af musikerne Steffen Nordenstam (guitar), Peter Parmo (bas), Johanne Andersson (cello) og Aske Stubkjær (ak. guitar + trommer).

Denne aften fremfører Freja hendes egne originale sange, samt en håndfuld nøje udvalgte julesange. Hun vil derudover skabe en helt unik oplevelse, når vi sammen skal synge 2-3 julesange ledsaget af hendes skønne band.

Som publikum til Freja Würtz’ koncerter føres du ind i en kuppel af autenticitet og et organisk lydbillede. Hun er historie-fortæller, som med en fængende skrøbelighed, fortæller om alt fra misforståede relationer, boblende glæder til livsbekræftende oplevelser.

Med stærke melodifraser og et let svævende udtryk føres du gennem en rejse af folk/roots og popmusik – en magisk blanding af hendes inspirationskilder, som tæller bl.a. Alison Krauss, Sheryl Crow og Eva Cassidy.

Siden debut-Ep’en “Listen” udkom i juli 2018 har Freja opnået meget – bl.a. ved at spille Nibe Festival, Copen-hagen Jazz Festival x 2, Tall Ships Race og under Tønder Festival.

Hun varmede tilmed op for det fremadstormende folk-band Northern Assembly i Hjallerup og var artist med Martin Brygmann til sidste års juleshow med Nordkraft Big Band i Musikkens Hus.

Freja spillede en succes-fuld vintertour i februar måned, hvor hun trak +100 mennesker i både Vor Frue Kirke i Aalborg og Strib Vinter Festival, samt spillede for fuldt hus til Songwriters In A Box i Holstebro.

Hun udgav i december måned sin seneste single “Lullaby” som også er udgivet som livesession.

Den fik hurtigt medvind, og blev en del af New Nordic Indies playlister “New Nordic Folk & Roots” samt “New Nordic Friday”.

Populære artikler