Indvielse af ny flot petanquebane i Nellemanns Have

SÆBY: Der var stor glæde, da Sæby Petanque klub kunne klippe den røde snor over og dermed indvie en helt nyanlagt petanque-bane i Nellemanns Have.
Banen er placeret tæt ved skolehaverne og havens bålhytte, og den må benyttes af besøgende, når klubbens medlemmer ikke anvender den mandag og torsdag eftermiddag.
Sæby Petanque Klubs formand, Poul Hultfeldt, sagde i forbindelse med indvielsen, at en række folk for 28 år siden begyndte at spille petanque i Præstbro. Tilslutningen blev med årene mindre, og man enedes om en klub i Sæby.
Her spillede man en overgang i Byparken midt i byen, men der manglede toiletfaciliteter.
Hjælp fra fonde
Så søgte man efter en ny placering, og der blev opnået enighed med Nellemanns Have, der godt kunne afse et areal ved skolehaverne og bålhytten, og entreprenør “Bette Bo” udviste stor velvilje ved banens anlæggelse.
Fonde blev søgt, og der lød en tak fra formand Hultfeldt for økonomiske bidrag fra Melsen Fonden, Sparekassen Sæbys Fond, Spar Nord fonden, Sparekassen Danmark Jerslev Fonden samt Socialdemokratiets kulturpris og et tilskud fra medlem Flemming Kokholm.
Selve indvielsen symboliseret ved at klippe den røde snor over blev foretaget af Anne fra skolehaverne.
Klubben har i dag 13 medlemmer, men med de nye, indbydende faciliteter håber man på tilgang af nye medlemmer.
Notabene

