
I lighed med sidste år havde Støtteforeningen for Flauenskjold Børnehave arrangeret ”Nytårs Hoppeland” 4. juledag i Flauenskjold Hallen.
Hele 598 gæster havde valgt at besøge et sandt eledorado af hoppeborge. Dette var 100 flere end sidste år, og arrangørerne blev endnu en gang blæst bagover af den store interesse.
Den ene ende af hallen var indrettet med borde og stole samt en lille café, således at forældre og bedsteforældre kunne nyde en forfriskning mens børnene tumlede rundt.
De mange hoppeborge var sponseret, således at der gerne skulle blive en god skilling til gavn for byens børnehave.
Bestyrelsen beretter at succesen gentages til næste år.
Tekst og fotos: IS




