Høstfest på Dybvad Ældrecenter
Der blev afholdt høstfest på Ældrecentret i Dybvad i sidste uge og omkring 50 deltog i festen.
Menuen bestod af flæskesteg med alt tilbehør og derefter citronfromage og lidt senere blev der serveret kaffe og småkager.
Anette Spolum, der pr. 1.10. stoppede som leder i Dybvad, deltog i festen og benyttede lejligheden til at takke for opmærksomheden og hun havde iøvrigt givet Baileys til kaffen som en ekstra tak for tiden på Ældrecentret i Dybvad.
Stemningen var god og snakken gik livligt ved bordene hele tiden.
Hyggeholdet var travlt beskæftiget med at sørge for, at alle havde både noget at spise og drikke – og bordene var endnu engang utroligt flot pyntede med masser af georginer i alle farver og faconer.
Der blev sunget rigtig meget mellem retterne og der var mange ønsker, når der skulle vælges, hvad der skulle synges.
En god gammel tradition blev endnu engang holdt i hævd med årets høstfest på ældrecentret i Dybvad.
Jo-Jo


