Hørby Gulv huserer i hele Nordjylland

Jens er i dag indehaver af Hørby Gulv, som blev startet af Ole Sørensen i 1991 og dengang hed ”Hørby Gulvmontering”. Jens blev ansat i februar 2003. Han blev oplært med at slibe og behandle gulve. Og det er han faktisk blevet ret god til.
Så god, at han i 2008 blev blev medejer af firmaet. Ved den anledning skiftede firmaet navn til Hørby Gulv.
Siden den tid har det udviklet sig sådan, at vi er blevet rigtig effektive til gulvslibning og efterbehandling, fortæller Jens.
I starten af 2013 overtog Jens ordrestyringen og planlægningen i firmaet og i 2018 overtog han firmaet helt.
Gulvfirmaet tilbyder gulvafslibning, vinyl, linoleum, tæpper m.m.
Med speciale i behandling af gulve, kan vi friske dit gamle gulv op, give dit nedslidte gulv ny glans, og gøre det klar til en ny årrække, hvor det vil danne grund for dig, din familie eller dit firma, fortæller Jens.
Vi har Kim, som er gulv-sliber ansat og vi udfører alt arbejde efter bedste håndværksmæssige krav, og lever i videst mulig omfang op til tidens krav om grøn bæredygtighed og anvender i den forbindelse i vid udstrækning produkter, der giver mindst mulig belastning på vort fælles miljø.
Hørby Gulv har siden firmaets start arbejdet over alt i lokalområdet – selv i vores forstad København, griner Jens.
Vi er stolte over at have leveret kvalitetsarbejde til private, firmaer, instutioner og kommuner, samt ikke mindst boligforeninger igennem en efterhånden lang årrække, lyder det fra Jens. Vi er ligeledes stolte over, både i 2019 og i 2020 at være blevet nummer to ved uddeling af håndværker.dk-prisen, som er en prisuddeling, der er baseret på kundernes anbefalinger, så det er da også nok værd at være stolt over, smiler Jens.