Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Hørby
Home›Hørby›Hørby Bazar er tilbage den 1. marts

Hørby Bazar er tilbage den 1. marts

By admin
13. februar 2026
152
0
Share:

HØRBY: Den populære Hørby Bazar vender tilbage søndag den 1. marts, hvor alle inviteres til en dag med gode handler i hallen på Hørby Efterskole. Der er gratis adgang for alle.

Lad skattejagten begynde
Foråret nærmer sig, og med det følger både gør-det-selv-projekter, garderobefornyelse og lysten til at gøre et godt genbrugsfund. Søndag den 1. marts slår Hørby Efterskole igen dørene op til den traditionsrige Hørby Bazar, hvor kræmmerstemning og gode handler fylder hallen.

Hørby Bazar har gennem årene udviklet sig til et stort tilløbsstykke, og omkring 1.000 besøgende fra lokalområdet og resten af regionen plejer at lægge vejen forbi. Bazaren var i en årrække en fast og elsket tradition, og efter genoplivningen har interessen igen været stor.

Alt fra børnetøj til møbler
De mange boder byder på et bredt udvalg af varer. Her kan man gå på opdagelse blandt børnetøj, mode, legetøj, møbler, boligartikler, nips, skigrej og meget mere. Uanset om man leder efter noget praktisk eller et uventet fund, er chancerne gode.

I boderne møder man både lokale sælgere og handlende fra resten af regionen, som år efter år er med til at skabe liv og stemning. En væsentlig del af bazarens popularitet hænger også sammen med en stigende bevidsthed om genbrug og ønsket om at mindske smid-væk-kulturen, noget som skolen gerne vil give videre til eleverne.

Eleverne er med hele vejen
Bazaren planlægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem skolens ansatte og det nuværende elevhold. Eleverne spiller en central rolle både i boderne og i den populære café, og en del af overskuddet går til elevernes fælles aktiviteter.

I arbejdsgruppen bag arrangementet ser man frem til dagen med store forventninger.

“Hørby Bazar er noget helt særligt, fordi den samler mennesker på tværs af generationer. Eleverne er med i både planlægning og afvikling, og de oplever, at deres indsats gør en reel forskel. Det betyder meget for både dem og skolen,” fortæller lærer Pernille Kornum.

Når benene trænger til en pause, kan gæsterne lægge vejen forbi bazarens café, hvor efterskoleelever serverer mad og drikke fra skolens køkken. Her er der mulighed for at nyde kaffe, kage og lette retter, samtidig med at man støtter elevholdet.

Hørby Efterskole glæder sig til at byde velkommen til en stemningsfuld dag med gode fund, liv i hallen og masser af bazarstemning søndag den 1. marts.

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad