Havens Dag fejredes for 31. gang
Den 2. weekend i september er udnævnt til Havens Dag og det har den været i 31 år, fortæller Svend Christian Rasmussen fra Dybvad Planteskole
Mens han og broderen, Ole Rasmussen, har travlt med at finde planter frem og gøre klar til at hjælpe kunderne, når de kikker ind på planteskolen i anledning af Havens Dag. Netop Havens dag er jo startskuddet til efterårets plantesæson og der er masser af spændende træer og buske, der frister, når man går rundt på planteskolen. Der er sommerfuglebuske, masser af frugttræer, roser i potter m.m. og den meget populære havtorn er også klar til at blive bragt hjem i haverne hos folk og det samme er en forholdsvis ny busk nemlig en Bloom-bux – det er en dværgrhododendron, fortæller Svend Christian.
Han nævner også, at man fra Danske Havecentres side har ekstra fokus på biodiversitet i år.
Man fornemmer tydeligt på Dybvad Planteskole, at der gennem de sidste år er blevet større interesse for haven og at kunderne er glade for al den vejledning, de får med sig, når de handler her, for som de siger, så er der ingen kunder, der forlader vores butik uden at have fået masser af råd og vejledning med hjem sammen med de planter, de har købt.
For at vende tilbage til alt det, der er at købe med hjem til ens have her på Havens dag, så nævner Svend Christian også alle forårsløgene, der hænger klar til at komme i jorden, der er over 240 forskellige slags såsom tulipaner, påskeliljer m.m. og endelig er der jo de populære poser med 4 lag med mixede løg, som har været meget solgt i de sidste år.
Som afrunding på vores snak fortæller Svend Christian Rasmussen om det, der skete for 31 år siden, da Havens Dag blev indført.Da blev der nemlig givet et bøgetræ til alle kommuner i Danmark og bøgetræet som daværende Sæby kommune fik, blev plantet i Dybvad af borgmester Hans Krarup Olesen og det står her endnu nede ved bækken ved rundingen i forbindelse med vejen ned til Søparken.
Jo-Jo