Lisa Farum Kristiansen sammen med en flok flittige LOOP Sæby medlemmer
Med sine snart 100 centre har LOOP Fitness-kæden fået godt fat i de mange danskere, som gerne vil træne og holde sig i form hurtigt og enkelt.
Ifølge kæden selv er forklaringen på succesen det enkle koncept og et befriende budskab om, at 24 minutter fitness, det er nok.
– I en travl hverdag sætter vi pris på de hurtige og effektive løsninger, også når det gælder vores sundhed. Vi ved, at manglende tid er den største begrænsning for, om folk får trænet. Derfor har vi lavet et effektivt koncept, hvor du kan gå ind og træne og være ude af døren igen på en halv time, fortæller indehaver af LOOP Fitness Sæby, Lisa Farum Kristiansen.
Lige nu er der 87 LOOP Fitness centre at vælge imellem rundt omkring i landet, men der kommer et eller flere nye centre til hver weekend de kommende uger, og inden årsskiftet regner LOOP-kæden med at runde 100 centre. Og som medlem af LOOP Fitness kan og må man træne i alle centre landet over.
Træning for alle i afslappede rammer
LOOP bygger på et enkelt men effektivt træningsprogram, hvor hele kroppen trænes igennem på 24 minutter. Træningen foregår i 16 maskiner placeret i en cirkel. Her er ingen faste tider eller indviklede træningsprogrammer: man kommer, når det passer én, springer ind i træningscirklen et vilkårligt sted, og så er man i gang. Et andet vigtigt element i LOOP’s koncept er, at atmosfæren i centrene er meget afslappet og uformel. Man kan populært sagt komme som man er og når det passer ind i ens hverdag.
Ingen påbud og forbud
Mens medierne ofte flyder over med den sidste nye religion inden for kost, motion eller det sidste nye quick fix, som garanterer dig et sundere, gladere og længere liv, hælder LOOP Fitness til realisme og sund fornuft.
– En sund livsstil handler i vores øjne ikke om påbud og forbud. Det handler om at have det godt med sig selv og om at bruge sin sunde fornuft i de valg, man træffer omkring kost og motion. Og ja, 24 minutters træning et par gange om ugen er faktisk dokumenteret effektivt og tilstrækkeligt til at opnå en række sundhedsmæssige fordele, siger Lisa Farum Kristiansen.
Kampagnetilbud på træning
Lige nu og t.o.m. 20. august 2018 har LOOP Fitness Sæby et tilbud til dem, der gerne vil i gang med nem og effektiv træning, slutter Lisa Farum Kristiansen af.




