
Som alle andre skoler landet over har Flauenskjold Skole selvfølgelig også genåbnet skolen for 0.-5. klasse. I Brønderslev Kommune var åbningen udskudt til mandag den 20. april således der var god tid til at indrette sig efter myndighedernes forskrifter for håndteringen af COVID 19.
Meget af undervisningen foregår udendørs, og det har selvfølgelig været en kæmpe fordel at vi indtil videre har været tilsmilet af det lækre forårsvejr med sol fra morgen til aften.
Som skolen udtrykker det så er vi i Flauenskjold utrolig privilegerede med de mange skønne, grønne pletter vi har indenfor gåafstand. Det være sig eksempelvis Europasøen, Oasen, hjertestien samt selvfølgelig den flotte nyanlagte skolegård.
På billederne ses eleverne i diverse udendørs undervisningssituationer og indendørs er der selvfølgelig den lovpligtige afstand mellem bordene inde i klasselokalerne.
IS




