Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fredagsbar fik rigtig fin modtagelse

Et helt nyt tiltag fra Østervrå Idrætsforenings side så dagens lys i fredag, hvor ØVIs Venner inviterede ind til Fredagsbar i ØVIs Klubhus. 

Fredagsbaren er en hyggelig og uformel start på weekenden, hvor alle er velkommen til at møde op i klubhuset til en snak, en øl eller vand og måske lidt mad. 

60-70 børn og voksne i alderen fra 2-85 år kiggede forbi, og mens de voksne snakkede legede børnene på legepladsen eller i idrætshallen, hvor ØVI badminton havde stillet rekvisitter til rådighed. Enkelte fik også overtalte nogle voksne til en dyst i bordfodbold.

I baren var der god omsætning med salg af sodavand og ølhaner fyldte med Hancock fra den lokale La Taverna. Udenfor havde Mejling Landhandel stillet deres pølsevogn op, og der var rift om menuen af grill­pølser og Dimser (ribbensstegssandwich), så ingen gik vist sultne hjem. 

Arrangørerne var rigtig godt tilfredse. – Vi vil gerne gentage succesen, og håber næste gang at se endnu flere i alle aldre, oplyser Charlotte Dahl Albertsen fra ØVIs Venner. 

ÅB

Populære artikler