Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fredag før pinse står i musikkens tegn i Østervrå

Det er efterhånden ganske vist, at der fredag før pinse er koncert i Østervrå Kirke og i år var ingen undtagelse.

En tradition der for alvor er ved at bide sig fast. Idet den startede i 2018 med Anne Linnet, som i 2019 blev efterfulgt af Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, så fulgte et par år med corona, men i 2022 var der igen koncert med Den Unikke Trio, Trio Acapella, Freja Würtz og Østervrå Kirkes Voksenkor. Sidste år var det Caroline Henderson og Nikolaj Hess og i år altså Line Mortensen Trio bestående af Carsten Kær Nielsen og Jakob Mygind og naturligvis Line Mortensen.

Repertoiret var Lines egne sange og mange af dem var inspireret af Peter Bastians sidste bog ”Altid allerede elsket”, som hun var meget begejstret for.

Line synger fantastisk og det var et par dygtige musikere, hun havde som ledsagere denne aften. Det var en god blanding af både danske og engelske tekster i forskellige tempi, dog kunne man savne et par velkendte numre, som man kunne swinge lidt med på.

I år havde aktivitetsudvalget valgt en lidt lettere løsning mht beværtningen, idet der var sendt bud efter en pølsevogn. 

Om traktementet har den store betydning vides ikke, men det er helt sikkert, at en skøn sommeraften i godt selskab med god musik og lidt godt til ganen er opskriften på en rigtig god aften, hvor folk bliver hængende og bare nyder livet.

Næste års kunstner er booket og det bliver Anders Blichfeldt der fredag den 6. juni 2025 kommer forbi Østervrå Kirke på sin ”Tik Tak Tur 25”, så sæt X i kalenderen

KØH2

Populære artikler