Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Østervrå
Home›Østervrå›Første spadestik markerer nyt kapitel i Østervrå

Første spadestik markerer nyt kapitel i Østervrå

By admin
2. juni 2026
118
0
Share:

Torsdag formiddag blev det første officielle spadestik taget til det kommende Hærvejshjem ved Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Projektet skal blive et nyt samlingspunkt for både vandrere, cyklister og lokalsamfundet langs Hærvejen.

ØSTERVRÅ: Formand for Østervrå Idræts- og Kulturcenter, René Larsen, bød de mange fremmødte velkommen til markeringen og glædede sig over, at projektet nu for alvor går ind i byggefasen. Herefter overlod han ordet til John Lamp Henriksen, 1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune.

I sin tale fremhævede John Lamp Henriksen blandt andet betydningen af lokale ildsjæle og stærke fællesskaber i mindre bysamfund. Han pegede på, at projekter som Hærvejshjemmet ikke blot skaber nye faciliteter, men også er med til at styrke udviklingen i lokalområdet og gøre Østervrå til et attraktivt sted at besøge og bo.

Viceborgmesteren roste samtidig samarbejdet mellem foreninger, kommune og fonde og understregede, at projektet er et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når lokale kræfter arbejder målrettet sammen om en fælles vision.

Efter John Lamp Henriksens tale tog René Larsen igen ordet. Her satte han fokus på den lange vej frem mod byggestarten.

– For mere end tre år siden havde vi de første møder med Sekretariatet Udvikling Hærvejen og Frederikshavn Kommune. Undervejs har der været perioder, hvor det var svært at tro på, at projektet ville blive til virkelighed, sagde René Larsen.

Han understregede samtidig betydningen af nye udviklingsprojekter i mindre lokalsamfund.

– Det er vigtigt for små samfund at skabe ny udvikling. Vi håber, det kan være med til både at bevare og tiltrække borgere, samtidig med at det gavner butikker og erhvervsliv, lød det fra formanden.

René Larsen takkede desuden de mange bidragydere, som har været med til at gøre projektet muligt – særligt Nordea-fonden, der har støttet projektet med otte millioner kroner. – Uden den støtte ville vi nok ikke stå her i dag, sagde han med et smil.

Derudover lød der tak til Frederikshavn Kommune, en række fonde, rådgivere og samarbejdspartnere, som alle har bidraget til realiseringen af projektet.

Efter talerne tog René Larsen og John Lamp Henriksen sammen det officielle første spadestik til byggeriet, mens de fremmødte fulgte begivenheden tæt.

Hvis tidsplanen holder, forventes Hærvejshjemmet at stå klar om cirka et år. René Larsen sluttede dagen med at ønske håndværkere og samarbejdspartnere en god byggeperiode og så frem mod både rejsegilde og indvielse.

SEB

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Søholt
Hejslet
Elektrikeren.png
Hjemmeside
Onlineannonce
MCC.png
MCC.png
Baggsens Begravelsesforretning
Lundholms Auto Autohjælpannonce
Hjemmeside3
Jørgen Larsen annonce_02
Hjemmeside
FOF bannerannonce
Flauenskjold vinter
Hjemmesideannonce
Let-Køb Hørby
RSJ El-teknik Hørby
Maler Lajla Frandsen
KK-Import.png
Spar-D.png
NordjyskTeltudlejning.png
JerslevAuto.png
JerslevAuto.png
SbyProdukt.png
Affaldssortering.png
Zoneterapi i Stagsted
Nedergaard.png

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad