Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Er du netop flyttet hjemmefra og skal have styr på voksenlivet? 

Det er for mange en tumultpræget og svær tid, når man skal flytte hjemmefra for første gange. Ofte er det langt væk fra vante rammer og omgangskredse, og generelt er det hårdt at finde hoved og hale i de mange aspekter af at flytte ud. Her får du derfor et par gode råd med på vejen!

Find en god læge og tandlæge
Når du flytter til en ny by, får du også mulighed for at vælge ny tandlæge og læge. Det er ikke en proces der skal tages helt let på. Du har sikkert været vant til en særlig læge og tandlæge, hvor du kommer fra, men når først du flytter tilpas langt væk, er det fjollet hvis du skal finde hele vejen tilbage, for at tage til læge. Undersøg derfor i stedet grundet læger og tandlæger i den nye by. Spørg venner og bekendte, søg på internettet, og vær generelt omhyggelig. Det er træls at ende hos en læge, du ikke føler dig tilpas ved!

Husk forsikringer
Et aspekt, der hurtigt kan gå i glemmebogen, når det kommer til at flytte ud, er forsikringer. For manges vedkommende er det noget, som ens forældre har stået for – hvilket også giver rigtig god mening. Nu når du dog skal stå på egne ben, er det noget du skal prøve og få styr på. Hvis du er heldig, er du dækket af dine forældres lidt endnu, men både indboforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring og sygeforsikring kan være gode at tjekke op på – inden skaden sker!

En opsparing er guld værd
Det er dyrt at flytte hjemmefra, og hvis ikke du vidste det i forvejen, så har du nok fundet ud af det undervejs. Med depositum, køb af møbler og diverse, samt husleje, vand, varme og el bliver det dyrt at leve. En gradvis opsparing kan være svær at opretholde, men er guld værd i sidste ende!

Populære artikler