Endelig håndbold cup
Efter de sidste to års coronapause kunne ungdoms håndboldspillerne fra Flauenskjold IF endelig tage på påsketur igen.
41 forventningsfulde spillere og 8 frivillige ledere var skærtorsdag klar til at drage til Hancock Cup i Skive.
Holdene, som bestod af U11 piger, U11 drenge, U13 drenge og U15 piger, fik både sejre og nederlag med hjem.
Men vigtigst af alt så fik alle deltagere nogle dejlige oplevelser sammen med kammeraterne, hvor ikke mindst det sociale var i højsædet.
Tekst og foto: IS