Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad


Warning: Trying to access array offset on value of type int in /var/www/xn--stvendsysselfolkeblad-pfc.dk/public_html/wp-content/themes/gloria/library/mega_menu.php on line 37
  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
LyngsåPræstbroVoerså
Home›Lyngså›Ekstra bro over åen i Voerså

Ekstra bro over åen i Voerså

By admin
26. juni 2017
4460
0
Share:

[smartslider3 slider=21]

De mange hundrede mennesker, der var mødt op til Skt. Hans festlighederne i Voerså fredag aften gjorde store øjne, da de ankom til Riverside Voerså og Voerså Byudviklings grund, der er den gamle krogrund. De to steder var blevet forbundet med en ekstra bro. I forhold til broen der fungerer til dejlig, lå den nye bro omkring 75 meter længere mod vest, og det store publikum kunne uhindret færdes, mellem de to arrangører af Skt. Hans festlighederne.

– Vi søgte Frederikshavn Kommune om tilladelse til at etablere en midlertidig bro Skt. Hans aften.

Det var i orden fra 18-24, og derefter skulle broen igen fjernes. Her i nat fjernede et arbejdshold broen igen, og alt er nu igen, som det plejer, fortæller bestyrelsesmedlem i Voerså Borgerforening Mogens Berg Jensen.

Naturlig båltale
Søren Visti Jensen fra Sæby var årets båltaler. Trods det, at han fredag havde 22 års bryllupsdag, havde han fået lov af fru Berit, der er fra Voerså, til at holde båltalen, og han sagde blandt andet.

– Rammerne omkring mig er flotte og indbydende på begge sider af åen. Så lad mig med det samme udtrykke min store beundring, for de forandringer, der er sket. Ikke mindst den investeringslyst og det sammenhold, der har gjort alt dette muligt. Det lover godt for Voersås fremtid, når der er sådanne lokale folk, der tør gå foran og skabe en udvikling, og i den grad tør gå foran og skabe udvikling, der viser respekt for naturen, og det der var oprindeligt.

Menneskene på jorden er fejlagtigt begyndt at tro, at de er blevet klodens enerådende herrer. At naturen uden betingelser eller omkostninger kan beherskes. At vi hæmningsløst kan tage uden at give igen. Homo Sapiens er blevet til Homo Egoistus, og følgerne er så småt begyndt at vise sig.

Vi er blevet for mange i forhold til, hvor grådige vi er. Vi udpiner jorden. Vi umuliggør eksistensen, for mange af de dyrearter, der var skabt til tiderne, før vi selv var til.

Vi køber og smider væk. Vi udleder kemikalier i vandløb, søer og have. Vi udleder røg og ødelæggende drivhusgasser ud i den luft, og den atmosfære, vi indånder.

Vi fælder regnskove og laver dæmninger. Vi tømmer havene for fisk og fylder i stedet plastik i havet. Vi løber fra vort kollektive ansvar, og vi gemmer regningen til vore børn. Og det værste er; at vi er så oplyste, at vi burde vide bedre.

Når vi om lidt synger, ”Vi elsker vort land”, så lad os synge, ”Vi elsker vor klode”, i stedet for og love hinanden at respektere dens natur og mangfoldighed, som vi kender den i dag. Så vil kloden også være gavmild overfor sine mange folkeslag, og vi kan i tryghed for fremtiden, alle nyde den lyse sommernat, sagde Søren Visti Jensen.

Båltalen er kortet en hel del af, men for denne brandtale til folket, høstede båltaleren et større bifald.

”De Lune Jyder” spillede herefter for på ”Midsommervisen, mens folk på begge sider af åen sang med af hjertens lyst – også selv om vejrguderne for oven syntes, det kunne være sjovt at åbne for vandsluserne en gang imellem i løbet af aftenen.

Spændende anderace
114 ænder blev solgt og lukket ud i åen, hvor der var start og mål mellem de to broer. Tre glade vindere, Britta Pedersen, Eva Laudrup og Ida Nørgård, fik henholdsvis udbetalt 3 – 2 og et hundrede kroner for indsatsen på en tyver.

Underholdning
Hos Riverside Voerså var der totalt udsolgt til spisning af grillstegt pattegris med alt tilbehør, og underholdning ved de ”De Lune Jyder”.

På modsatte side af åen havde Knud Søhane spejderne boder med candyflos, roulette, popcorn og varme skumfiduser, mens der i teltet blev solgt pølser og forfriskninger til tørsten.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad