Dybvad er helt klar til en Open By

På fredag er der igen Open By Night i Dybvad og som vejrudsigterne ser ud i skrivende stund, tegner det til at blive en rigtig dejlig aften. Dybvad Handelstandsforening har lagt sig i selen for at lavet et spændende program som lokker både små og store af huse.
Ballondart og diamantjagt er et par af attraktionerne, nok primært for de yngste og så håber arrangørerne at rigtig mange veterankøretøjer vil dukke op ved kroen til besigtigelse af de fremmødte. Flotte køretøjer er altid et hit både at se på og lytte til.
Rundt i byens butikker er der gode tilbud hos Brunø kan man fx spare 49% og i Dagli’ Brugsen og hos Dybva Planteskole 20%. Dybvad Kro laver billig og lækker aftensmad til alle.
Dybvad Boldklub sælger billige franske hotdogs, hvis man er mere til det. Så der er nærmest ingen grund til at blive hjemme denne aften.
En del af underholdningen er at ”The Irish Waterfalls” spiller det meste af aftenen. Bandet består af Mogens Bjerre på vokal, Niels Ole Jensen på bas og kor, Susanne Jensen på harmonika, Peter Jürgensen på guitar og kor samt Leif Bjerregaard Pedersen på vaskebrædt, mundharmonika og kor. Bandet spiller en god blanding af irsk folkemusik, så der skulle være noget for enhver smag.
Dybvad Handelstandsforening håber på stort fremmøde både på gaden og i butikkerne denne aften.
Arkivfoto: Ejvind Pedersen

