En snak med sognepræst Mette Volsgaards i forbindelse med genåbningsplanerne for folkekirken
Mette Volsgaard er sognepræst ved Skæve, Hørby og Badskær Kirker og vi startede egentlig vores snak med at skrue tiden tilbage til den 11. marts 2020, hvor Danmark blev lukket ned.
Mette lagde ud med at fortælle, at hun lige var kommet hjem fra Indien i februar 2020 og der var travlhed med fastelavnsforberedelser og med arbejdet med minikonfirmanderne, men fra den ene dag til den anden blev kalenderen ryddet.
Så rejste spørgsmålet sig naturligvis: Hvad gør vi ? Man følte sig ligesom handlingslammet.
Ja, hvad gjorde man så – jo, man begyndte bl.a. at lave virtuelle gudstjenester.
På spørgsmålet om, hvad der havde været det værste ved situationen, lød svaret fra Mette: Så helt afgjort begravelserne og bisættelserne, for man måtte jo helst ikke mødes med familien og der måtte kun være 24 deltagere i selve bisættelsen eller begravelsen. Det var hårdt, som Mette udtrykker det, jeg havde ondt af de pårørende.
Hun fortæller også, at der jo var mulighed for at udskyde en bisættelse, men det blev det måske slet ikke bedre af, da man ikke vidste, hvornår retriktionerne blev ophævet. Desuden tilføjede hun, at folk kunne vente udenfor og så blev en del af bisættelsen holdt udenfor.
Vi snakkede også om den positive side af nedlukningen og her er den klare melding fra sognepræsten, at det har været godt at være udenfor med en hel del ting og hun fremhæver også de virtuelle gudstjenester.
Ser man på det, der har været lidt mindre godt ved nedlukningen, så er det helt klart de udsatte konfirmationer, dåb og bryllupper og her til kommer, at det var tungt, da det hele lukkede ned ved juletid, så hun holdt en virtuel julegudstjenste med skolerne – konfirmationsundervisningen har også været virtuel – så vi har i allerhøjeste grad været nødt til at tænke anderledes. På Dybvad Ældrecenter blev der holdt julegudstjeneste den 22. december og det var en stor glæde for alle og nu glæder Mette sig rigtig meget til snart at kunne holde faste gudstjenester på centret som før nedlukningen.
Vi vendte tilbage til at tænke anderledes i forbindelse med alle restriktionerne, for der har også været afholdt bisættelser udenfor for så måtte man synge. Endelig har gudstjenesterne været kortere nemlig en halv time og uden sang og her tilføjer Mette så, at man muligvis kunne overveje, om der er mulighed for fremover at ændre på gudstjenesternes længde – det er noget man vil tage op i menighedsrådet senere.
Som noget positivt der er ligger forude nævner Mette, at Badskær Kirke skal renoveres og at der er kommet nye præster i området med mulighed for et evt. samarbejde og endelig også, at man nu efter genåbningen kan begynde at planlægge igen.
På spørgsmålet om, hvad hun glædede sig mest til var svaret: Jeg glæder mig til igen at fylde kirken og til at koret kan være med og bandet og til koncerterne, ja, jeg glæder mig til at være sammen.
Ser man specielt på 2021 og nye nedlukninger, så var der jo ikke ret lang tid til påskefejringen, hvor man jo slet ikke kunne fejre påsken, som man plejer i kirken, men mange deltog i påskefejringen, som den nu kunne blive med de nye nedlukninger.
Afslutningsvis spurgte jeg Mette, hvordan hun så sin egen og kirkens rolle i en tid, som den vi har nu og her til svarede hun, at det er vigtigt, at præst og kirke er tilgængelig i en krise som den her.
Genåbningsplanerne for folkekirken indebærer iøvrigt, at man må synge igen og arealkravet lempes og endelig at anbefaling af varighed bortfalder.
Jo-Jo ν
