Derfor skal du sende dit barn på efterskole
Man siger, at et efterskoleår svarer til syv almindelige år. Det gør man fordi, at et efterskoleår er så intenst og spækket med oplevelser, at efterskoleeleverne får oplevelser, der svarer til syv almindelige år. Disse oplevelser modner eleverne, og gør dem stærke og robuste til at kunne modstå fremtidens udfordringer.
Hvis du ønsker at gøre dit barn mere selvstændigt og modent men på en måde, hvor dit barn får oplevelser for livet, så er efterskolen det helt rigtige sted. Der findes mange forskellige slags efterskoler, og det vigtigste er her, at du og dit barn vælger én, som tilbyder den rigtige linje. Det kunne eksempelvis være en sportsefterskole, men der findes også musikefterskoler og adventure-efterskoler med mere.
Hvordan ser en typisk dag på efterskole ud?
Dagene ser vidt forskellige ud alt efter hvilken slags efterskole, der er valgt. På en sportsefterskole starter dagen typisk med en morgengåtur efterfulgt af morgenmad. Så har eleverne på sportsefterskolen derefter den boglige undervisning, og derefter har de deres linjefag. Så spises der frokost i kantinen efterfulgt af lidt mere undervisning. Henad eftermiddagen har eleverne fri, og her kan de besøge hinandens huse, tage på udflugter sammen og kort sagt gøre lige hvad de har lyst til. Det er her, at deres sociale kompetencer udvikles. Hvis du ønsker et mere dybdegående indblik i livet på en sportsefterskole, så læs mere om Stridsholts idrætsefterskole i Jylland her.
Sådan vælger du og dit barn den rigtige efterskole
At vælge den rigtige efterskole er selvfølgelig alfa og omega for dit barns efterskoleophold. Linjefaget er vigtigst, da dit barn knytter venskaber igennem linjefaget. Geografien er næsten lige så vigtig. Bor du i Jylland, kan du eksempelvis starte med at søge på ”idrætsefterskole Jylland” og læse lidt om de forskellige tilbud. Det er dog vigtigt, at du og dit barn sammen tager ud og besøger efterskolerne.